Igen en travl mandag

Tidligt oppe og ordne mails m.m. inden jeg skulle køre til Body-SDS i Karslunde. Havde tid kl. 10.00.

Det var en rigtig god omgang, synes, ikke kun jeg selv - Lotte også. Hun kunne mærke, at kroppen tog godt imod behandlingen. For mig virker det bedst, når jeg visualierer, at jeg befinder mig på det sted, hvor hun behandler mig, samtidig med at jeg trækker vejret dybt via maven og puster godt ud. Det gør jo så ondt, at man er nødt til at snyde systemet via disse små tricks. Gør man ikke det, så får man ikke den gode effekt ud af behandlingen. Noget for noget, så at sige. Glæder mig allerede til næste gang. Der er fremskridt. Mine skinneben har det efterhånden helt godt, ligesom min venstre arm og skulder har det bedre.

Bagefter hurtigt hjemad, skifte tøj og ind med Metroen for at nå en frokostaftale kl. 12.00. Bagefter købe nogle flasker vin til en gammel kollega, der skulle på pension, drøne hjem og tage cyklen og køre hen til receptionen. Der var en masse gamle bekendte. Bagefter igen drøne hen til een, der skulle lægge min nye bukser op. Hjem og ordne nogle ting, inden jeg skulle til en middagsaftale med et par gode venner.  En cykeltur på en god halv times tid. Det var rigtig hyggeligt og dejlig mad, vi fik. Snakket blev der også, som sædvanligt - meget.

I morgen er det pakning til Frankrig. Skal kun have en stor taske med. Rygsækken er klar. Bagning af æblelommer og så et smut hen til Nicolai, der skal bore huller i nogle muslingeskaller fra Grønland, som jeg har modtaget i dag.

Har været så heldig at modtage 2 forskellige sendinger. Da jeg ikke hørte reaktion på min første bestilling, så sendte jeg en ny anmodning til en anden. Ville være sikker på at have nogle med til turen.

Mange tusind tak til Laila og Ulrik for de flotte muslinger, både blåmuslinger og andre, som jeg ikke lige har navnet på, men som mere ligner dem, som bruges som Caminoens logo. De smagte i øvrigt godt, skulle jeg hilse og sige 😀 . Også mange tusind tak til Martha, der måtte ud i gummistøvler og finde nogle muslinger i en hulens fart.

Jeg vil tænke på jer, når jeg kommer i domkirken i Santiago de Compostela!

Endnu en alt for travl mandag. Glæder mig til at komme afsted, så livet bliver mere simpelt. Kun dagens vandring skal være oppe i hovedet og ikke alle mulige andre ting. Når jeg kommer tilbage efter Caminoen, skal jeg ikke falde i fælden med at være på hele tiden - til sen aften. Krop og sind skal have ro engang imellem.

Hjemrejse

Dejligt vejr her til morgen.

Vi skulle flyve kl. 13.50 med SAS. Tjekkede ud lidt før kl. 11.00, selvfølgelig efterladende nogle €'er til rengøringsdamen (og det var en dame, ikke mand) for godt arbejde. Det skal man gøre - efter min mening. Jeg er nok miljøskadet af mit ene år i Los Angeles som ung. Her lærte jeg at man skal give drikkepenge og for god service lidt mere. Og så skal man huske at rose. Fruen brokker sig over engang imellem, at jeg er for rundhåndet, men det kan der ikke laves om på. Sådan er det og sådan bliver det ved med at være!

Gik over til U-Bahn, Spittelmarkt og skulle købe billet. Der stod en lang kø foran automaten og det tog lidt tid, da mange var turister og havde lidt besvær med at bruge den. Vi havde dog tid nok, så stresset blev vi ikke. Kørte 9 stop og stod af ved U-bahn Zoologischer Garten og så finde bussen til Tegel lufthavn. Der er en stor holdeplads til busser og med tysk grundighed er den let at finde. Selvfølgelig bliver man hele tiden opdateret på, hvornår bussen kommer og den kommer!

I undergrundsbanen sad en ung kvinde i en hundedragt, se billede. Overvejede for en stund, om hun var maskot for Hertha Berlin, fodboldholdet. Apropos fodbold, så havde hotellet en fin service. Dagens fodboldkampe i Bundesligaen var sat op med et meget flot skilt på skranken, sammen med vejrudsigten. Yes!

Det er forunderlig let at tage med offentlig transport i Berlin, måske lige bortset fra køb af billet i automater, hvis der er mange mennesker. For en turist, der ikke er meget for at bruge de dertil indrettede, kan man købe flerdagsbilletter i flere udgaver. Billetten gælder fra det tidspunkt, du stempler den.

Vi kom i god tid til Tegel og fik noget at spise, da vi havde sprunget morgenmaden over. Indtjekning, der gik forholdsvis hurtigt. Security, endnu hurtigere. Flyet var et kvarter forsinket. Fik læst i min zoneterapibog (vist nok nummer 4) og fik øvet mig på hænderne, så tiden gik med noget fornuftigt. Dejligt flyvevejr hele vejen. Man kunne se jord og hav hele tiden. Fik læst og øvet mere zoneterapi. Pludselig melder stewarden, at nu er vi ved at lande. Flyveturen varede kun 45 minutter og det føles bare som en bustur.

Hjemme følte vi os stadig i Berlin. Mange indtryk og fast besluttet på, at vi tager derned igen. Fik aftalt med svigerfar, at jeg kommer ned til Falster tirsdag eftermiddag, hvor vi kan gå bilen efter for olie, bremsevæske, dæktryk, inden vi kører mod Frankrig natten mellem tirsdag og onsdag. Først til Dole og så videre til Niceområdet nogle dage, inden vi kører op til Mormoiron, ved Mont Ventoux, hvor vi har lejet den sædvanlige 3-værelses lejlighed i et villakvarter hos Baumann's. Glæder mig til at gense dem og stedet, som jeg efterhånden kender så godt, at følelsen af ferie indfinder sig med det samme. Køkkenet kender jeg som min bukselomme. Glæder mig til råvarerne. Temperaturen er omkring 23 grader, har jeg lige læst, så det går nok!

Min rygsæk med alt mit grej til Caminoen kommer med. I morgen smutter jeg på Spejdersport, der har søndagsåbent og køber mig et par bukser mere, så jeg har 2 par med. Ved med mig selv, at jeg ikke kan holde ud at gå i de samme hele tiden.

ååh, Berlin!

Berlin, du er let at blive forelsket i. Du har alt, du har historie, du har ar, som du bearbejder på den smukkeste måde, du har mod, du har optimisme og fremfor alt mangfoldighed.

Vi gik direkte til det tyrkiske marked uden at spise morgenmad. Vi fik en super 3 retters menu i går aftes i en moderne restaurant tæt på hotellet, så mætheden var der stadig i morges. Markedet er fantastisk. Det ligger i et kvarter, som ligner Nørrebro. Det bugner af dejlige madvarer og andre gode ting. Sælgerne er en skøn blanding af etnisk oprindelse, selv om der nok er flest tyrkiske indvandrere eller efterkommere af dem.

På vejen derhen kom vi forbi en teltlejr i en park, hvor man demonstrerer for flygtninges rettigheder, se billeder.

Markedet har åbent tirsdag og fredag. Der er råvarer og færdigvarer, se billeder senere. Jeg fik købt store sikkerhedsnåle, som jeg skal bruge under Caminoen. Et helt bundt for 1€. Og så 4 forskellige glas sennep - det gør man sig åbenbart meget i her i landet - og så 2 glas chutney. Fruen fik købt et styk tøj, på min anbefaling. Det er livsbekræftende at være i et sådant marked. Hvad skulle vi kolde nordboere have gjort uden sydens varme og nærhed. Derfor forstår jeg heller ikke denne angst for andre mennesker og ønske om at være sig selv nok.

I øvrigt er priserne på markedet mindst 30 % lavere end i Danmark. Det er ikke underligt at tyskerne har en bedre konkurrenceevne.

Næste stop var KaDeWe - Kaufhaus Des Westens. Europas største varehus. Vi vadede hele vejen derhen, så fødderne var godt ømme, da vi nåede frem. På vejen fik vi dog den bedste kaffe, vi har fået indtil nu. Tilfældigt på vejen faldt vi over dette tempel, som ejes af nogle kaffenørder. Min kaffe blev lavet helt fra bunden af, først male kaffen og så brygget i en lille kaffekolbe med tilhørende tragt. Først blev tragt og kolbe, inkl filter, hældt over med varmt vand, inden selve kaffen blev brygget. En hel lille forestilling. Fruens latte, min kaffe, 2 croissanter plus en flaskevand kostede kun 9,20€. Endnu et bevis på prisniveauet.

KaDeWe er svær at beskrive. Man skal opleve den selv. Man tror ikke sine egne øjne. Vi havde læst om madafdelingen, der skulle have op mod 1000 forskellige pølser. Hold da helt op - sikken en afdeling på 6. sal. Er man 2 madnørder, som os, så er det stedet. Der er simpelthen alt og rundt om det hele er der små kaffe- og thebarer og spisesteder. Selv Paul Bocuse har en afdeling. Selvfølgelig skulle jeg have noget der. En tatar af kalvekød med trøfler plus et stort glas , Pouilly Fume - se billedet forneden. Det muntrede op på de trætte ben.

Og således opmuntret (øøh, jeg alene) kunne vi da godt gå hjem, synes vi. Det var en langsom dræber, men Berlin er skøn at gå i. Brede fortove, beplantning og frem for alt, forholdsvis lave bygninger, så lyset kan komme ned. Det burde visse byplanlæggere lære noget af. Og sikken en mangfoldighed af arkitektur. Man bliver glad. Vi nåede en kop kaffe mere inden vi krydsede den gamle mur ved Potsdamer Platz og lidt længere hen på Leipziger Strasse - den anden mur - på den østtyske side. Tænkt at man spærrer folk inde, fordi nogen tror, at de har "svaret". Jeg har aldrig kunnet lide massehysteri og ensretning, så min karriere i et politisk parti for over 30 år siden varede under 1 år. Jeg er ikke god til at indordne mig under idioter, for at sige det lige ud. Derfor er Berlin også en særlig oplevelse, med dens historie.

Vi kom hjem på hotellet og så skulle der lige slappes af en halv time, inden vi skulle gøre klar til aftenens koncert i den franske Dom, en Chopin koncert for klaver og orkester med Dmitri Demiashkin og Berliner Camerata. Vi skulle lige have noget at spise inden, noget let. Fandt et sted, hvor de har speciale i pølser og grill. Et rustik sted, se billede senere.

Der var fuldt hus i kirken. Folk af alle nationaliteter. Koncerten? Fantastisk - er ordet. Synes efterhånden, at jeg bruger det ord lovlig meget om Berlin. Kostede kun 33€ pr person og vi endda have fået nogen til 28. Rørende billigt sammenlignet med Danmark og andre steder.

Flok klappede så meget, så Dmitri gav et solonummer. Berliner Camerata er unge dygtige musikere fra alle dele af verden. Nej, hvor spiller de godt. Opløftende.

Berlin! I morgen rejser vi, men vær sikker på, at vi kommer igen. Du er i blodet nu og du slipper ikke. Tak for din varme og gæstfrihed!

Museum og rundtur

Besluttede under morgenmaden, at vi ville tage på det Jødiske Museum, som Daniel Libeskind har tegnet. Vi er så heldige at bo i bydelen Mitte, hvor alle de historiske vigtige steder og bygninger ligger, så man kan gå til det hele.

Hele den jødiske historie i Tyskland bliver fortalt og vist i dette fantastiske hus, hvor indgangen er en gammel bygning, hvorefter man går ned at en trappe til underjordiske gange og så bagefter op i de nye bygninger. Udstillingen er opbygget sådan, at den anvender alle former for virkemidler, fra det gammelkendte med genstande, tekst og billeder til moderne teknologi.

Det koster kun 7€ at komme ind plus 3€ for at leje en iPod Touch med høretelefoner. Det sidste skal man gøre, hvis man vil have det fulde udbytte af udstillingen. Man får meget information og lærer meget.

Vi var inde i museet i næsten 4 timer og man kunne sagtens have brugt endnu, men til sidst får man jo ondt i fødderne og hjernen får brug for en pause. Man kan dog alle vegne finde sammenklappelige stole, der hænger på væggen og tage sig en pause.

Endnu en dag til eftertanke - meget endda.

Bagefter frokost på et spisested, hvor det virker som om, at mange er stamkunder. Stedet var familieejet, kunne man se og høre. Dejlig, venlig betjening og god kvalitetsmad til få penge. Berlin virker til at være en del billigere end København, og venligere, skulle jeg hilse og sige.

Chechpoint Charlie skulle ses, det tog 4 minutter derhen. Selvfølgelig et sted, hvor alverdens krejlere skal tjene penge. Vi hoppede op på en turbus ved stedet, da der lige kom een forbi, hvor man kunne informationen på dansk. Vores dosis for museer var opbrugt for i dag. Der er grænser form, hvor meget hjernen kan kapere på een gang, især med indhold som det jødiske museum.

Berlin er et sted, hvor man tør. Arkitektur i alskens udgaver. Dagens museum er et godt eksempel. Storhed, er det ord, der først kommer til mig, om byen. Og lige efter, hvad det er, der skaber storhed? Kunne skrive en masse om det, men det er pladsen for kort til lige nu. Senere, måske - men i hvert fald noget med, at det kræver, at mange mennesker bor tæt sammen.

Berlin

Det første vi besøger her i Berlin, er Berliner Dom, en protestantiske domkirke, apropos gårsdagens indlæg om klosteret i Nuuk og betragtninger om religion. Mere om det senere.

Vågnede selvfølgelig af mig selv kl. 03.30 i morgen. Sådan er det altid, når jeg skal ud at rejse. Ikke fordi, jeg er bange for at flyve, slet ikke. Mere angsten for at komme forsent.

Fik checket op på, hvordan vi kommer til hotellet i stedet for. Gik i bad allerede kl. halvfem. Vi skulle flyve kl. 08.00. Vi var der i god tid og igennem security kl. 06.30 og det tog 2 minutter.

Det tager jo ingen tid at flyve til Berlin fra København. Da vi ankom tog vi bus X9 til U-Bahn Zoologischer Garten, hvor vi steg på U2. Af ved Spittelmarkt og gå 3 minutter til hotellet. Nemt. Dejligt hotel, forholdsvis nyt - Titanic Comfort Hotel. Det ligger i bydelen Mitte.

Vi fik heldigvis vores værelse med det samme, kl. 10.00. Det var godt at kunne komme på det lille hus og få slappet lidt af, inden byturen. Jeg fik en lille lur, mens fruen krydsede af, hvad vi skulle nå i dag, altså på gå-ben.

Det første sted, vi skulle se, var som nævnt foroven, Berliner Dom. Det kostede 7 € for os hver at komme ind. Det skulle vise sig at være de bedste 7 €, vi har brugt på "museumsbesøg", var vi enige om bagefter.

Vi satte os ned og nød det store flotte rum. 20 minutter efter skulle der være et foredrag om domkirken og dets historie, så det besluttede vi os for at høre, selv om det skulle være på tysk. Det var et godt valg. Den ældre herre var helt eminent til at fortælle, så vi fik lært en del om kirken og dens traumatiske historie. Kirken er som sagt protestantisk og har været på den østtyske side under den kolde krig og ødelagt under bombningerne af Berlin. I lang tid forfaldt den bare, indtil en genopbygning blev påbegyndt for vesttyske penge. Så tjente DDR på det og det gav arbejde til folk i Østtyskland. Noget for noget, hedder det vist.

Domkirken blev indviet i 1993, 4 år efter murens fald. Imponerende arbejde. Vi kom helt op til kuplen, indvendig som udvendig. Udenfor kunne vi se ud over Berlin. Det store kendte TV- og Radiotårn fra Østtyskland tiden, ligger tæt på. Flot syn.

Desværre kan jeg ikke i dette indlæg vise nogle billeder derfra, da jeg tog billederne med min iPhone og indlægget her skrives med min iPad. Selv om jeg har prøvet at få billederne på iCloud for at kunne hente dem ned på iPad'en, er det ikke lykkes endnu. Håber det funker i morgen.

Vi gik på Unter den Linden op mod Brandenburger Tor og videre til Rigsdagen, som vi ikke kom ind i, da man skal have bestilt i god tid inden. Videre til Holocaust-Mahnmal, hvor der står 2.711 mindesten på rad og række. Museet, der ligger nedenunder, besøger vi i morgen. På vejen derhen var vi også forbi et mindecenter for drabet på sigøjnerne fra 1933 og til krigens slutning.

Videre til Bebelplatz for at se de tomme boghylder nede i jorden, et minde om nazisternes store bogafbrænding den 10. maj 1933.

Og så et smut forbi en meget smuk plads, Gendarmenmarkt, med Koncerthaus og 2 tvillingekupler på hver side, opført til henholdsvis de franske huguenotter og de tyske calvinister.

En dag, hvor der er behov for eftertanke.

Ikke en blå mandag

Skulle selvfølgelig have fat i kameraet her fra morgenstunden. Læste den engelske vejledning og lige pludselig gik det op for mig, hvordan jeg skulle opgradere kameraets software manuelt. Det er desværre ofte sådan, at det er lettere at forstå de engelske vejledninger end de danske. Hvorfor, ved jeg ikke.

Opdateringen gik som smurt, no problems. Jeg kunne køre kl. 09.30 for at nå at være til Body-SDS kl. 10.00 i Karslunde. Fik fortalt at mit bentøj ikke havde det så godt. Body-SDS terapeuterne starter mig bekendt altid på samme måde med brystkassen, så hovedet og så armene, maven og videre nedad til benene. I dag blev der arbejdet ihærdigt med min skuldre og arme. Min brækkede arm og dens "efterladenskaber" af ubalance skal der stadig arbejdes hårdt med. Lotte er blevet hårdere i sit arbejde, siden jeg kom til hende for  snart 3 år siden. Det er kun godt, så der blev svedt ud af håndflader og føder. Ondt gør det jo.

Mit bentøj fik også en ordentlig tur og Lotte lærte mig nogle øvelser, som jeg bør lave mindst een gang om dagen under min Caminotur, så jeg får strakt senerne i underben og føder. Øvelserne lave man til Body-SDS grundtræningsprogram, som jeg på et tidspunkt må melde mig til.

Lotte foreslog, at jeg måske skulle jeg prøve noget andet fodtøj, hvis vandrestøvlerne giver mig for mange ømme muskler. Det kan være, at jeg ikke får slappet musklerne af efter hver trin, fordi jeg ikke er vant til at gå med vandrestøvler. Jeg tager til Frankrig næste onsdag i 11 dage, hvor jeg kan prøve mig lidt frem med andet fodtøj. Bliver nødt til seriøst at overveje skift af fodtøj, hvis ømheden bliver ved, alternativt at tage andre lettere sko med som back-up.

Efter Body-SDS fik jeg GoPro app'en i min iPhone til at virke, så nu kan jeg også styre kameraet via den og samtidig se, hvad jeg tager billede af. Det går ikke helt så hurtigt med kommunikationen mellem kamera og iPhone, som man kunne ønske sig. Det viser sig især ved skift af kameraets position. Det går lidt langsomt med at følge med motivskiftet. Det kan være at det skal dyrkes lidt mere senere. Det er på den anden side et meget lille kamera, der skal have WI-FI til at fungere samtidig med alt det andet.

Selv om at vi har TDC Play, har vi ikke kunnet få det til at fungere på vores Sonos-anlæg. Det er jo ærgerligt, når der er over 20 mio. numre, vi kan høre ganske gratis, fordi vi har et abonnement hos TDC, hvor det hører med. Muligheden for at høre TDC Play via Sonos er først kommet formyligt.

Jeg måtte derfor have fat i Hi-FI-Klubbens support på området, Casper. Han overtog min computer og kunne heller ikke få det til at fungere. Så han startede fra en ende af, og så på, om alle mine enheder, der har tilknytning til Sonos, var opdaterede. Det var min Apple router ikke (havde ikke opdateret den, siden jeg købte den for 3 år siden) konstaterede han. Den blev opdateret og så skulle alle enheder kobles til igen - en for en. Jeg drønede rundt i lejligheden for at koble vores Sonos-enheder til i de forskellige rum. Og selvfølgelig virkede det bagefter. Det er service.

I løbet af eftermiddagen nåede jeg også at få lavet nogle æblelommer, som de hedder, så fruen kunne få friskbagt, når hun kom hjem. Det er først anden gang, jeg prøver at lave dem. Det gik meget bedre idag. De faldt i god jord.

Vi fik kørt en lang cykeltur ved 18-tiden i det dejlige sensommervejr, som jeg vil kalde det. Vi kørte vel omkring 30 kilometer. Det var dejligt.

Efter aftensmaden har jeg regnet på de dage, som jeg skal bruge på at gå Caminoen, inkl. dage til Finisterre og plads til en togtur eller bustur tilbage til Biarritz, hvis jeg nu vil bruge den returbillet, som jeg er nødt til at købe for overhovedet at få en billig billet derned. Ellers koster en enkeltbillet til Biarritz med Air France over 7.000 kr. samme dag. Antallet af dage regnede jeg ud ved hjælp af det planlægningsværktøj, som findes på de danske pilgrimmes hjemmeside (se linket til højre).

Bagefter bestilte jeg min billet. Det bliver så afrejse onsdag den 16. oktober fra København til Biarritz. Returrejsen er bestilt til den 28. november, vel vidende, at den nok ikke bliver brugt. Ole Christiansen, som jeg omtaler andetsted brugte heller ikke sin returbillet, da han startede i St jean Pied de Port. Det afhænger meget af, hvordan turen går.

Mange pilgrimme, der skal ud på deres første vandring, beskriver den mærkelige følelse, de har, inden de skal afsted. Det er som om, at den kommende tur fylder hele hovedet og al fokus er på den. Sådan en følelse har jeg også nu.

Min Body-SDS terapeut, Lotte, spurgte mig i dag, hvor langt jeg tænker frem i tiden, underforstået, om der var sket en ændring, siden jeg stoppede med mit arbejde. Hertil svarede jeg, at jeg kun tænker til slutningen af november. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg tænker så langt.

Måske er det derfor, jeg sover så godt.

Godnat!

OBS! Min niece, Vivi, i Kangerlussuaq, har fødselsdag i dag. Tillykke.

En stille søndag

Har brugt det meste af dagen på at finde ud af, hvordan mit nye kamera fungerer - et GoPro Hero3 Black Edition. Jeg indlægger senere et billede af "dimserne", kamera og remote-kontrol.

Først skulle batteriet lades op og det tog flere timer. Udpakningen tog også sin tid. Hvad skal denne her bruges til? Og hvad med den der?

Man tør jo dårligt røre ved dette kompakte kamera. Og så er skærmene på kamera og remote så små, at jeg med mit syn dårligt kan se, hvad der står. Bare det at sætte sig ind i, hvordan man ordner opsætning m.v. via 2 knapper. Får sat dato, billedestørrelse og hvilken slags trådløs forbindelse, man skal bruge, tog en krig. Og remoten, der er trådløs og skal parres med kameraet. Jeg læste den danske udgave af vejledningen og arbejdede efter den. Nåede dog ikke at få systemet opdateret via Go Pro, da den ikke vil automatisk og jeg derfor var nødt til at lave opdateringen manuelt. Og her gik det galt, da opdateringsfilen skulle unzippes, som det hedder. Jeg skrev pænt en mail til GoPro support, så jeg venter med opdateringen til i morgen. Fik dog taget nogle testbilleder og en kort video.

Bentøjet har det ikke godt, så jeg var ikke ude i dag. Glæder mig til at komme til Body-SDS i morgen kl. 10.00, så Lotte kan få arbejdet med benene også.

Den eneste motion i dag har været en cykeltur til Parken og tilbage. VI vandt 2-1, langt om længe. Jeg tror, at vi alle følte en forbandelse forsvinde og alle virkede pludselig meget lettede. På vejen hjem hørte jeg sågar nogen fløjte på cykel, i regnvejret!

Her forneden er mit nye vidunder. Jeg undres og glædes hver gang, jeg ser godt gennemtænkte tekniske løsninger. Husker den første Sikorsky helikopter, jeg så i 1965, som det var i går, da den landede i Qaqortoq Heliport. Og jeg kigger stadig med barneøjne, den dag i dag, når jeg ser en helikopter flyve. Vi mennesker er fantastisk kreative. Noget af den kreativitet synes jeg nu nok, at vi kunne dele lidt mere ud af til verdens fattige lande, men det er en lidt anden sag, som jeg nok kommer tilbage til hen ad vejen.

Som I kan se, så bliver det lille kamera sat ind i en hård plastikbox. I den rigtige vandtætte box, så kan kameraet tage billeder og video helt ned til 60 meters dybde. Imponerende. Den kan tage mange billeder i sekundet, hvis det er det, man vil. Og den kan tage billeder med faste tidsintervaller.

Kameraet kan også styres via din iPhone, men det finder jeg først ud af i morgen.

Chili og nyt legetøj

I dag skulle vi jo til chili-festival nede i Køge, nærmere i Gartneri Toftegård. Det skulle starte kl. 13.00 og vare til kl. 16.00.

Inden da kunne vi jo lige smutte forbi Bjergkæden, fordi der var et par småting, som jeg stadig manglede, bl.a. poser til rygsækken, så udstyret kan samles hensigtsmæssigt og alt ikke ligger og roder. Fik anbefalet nogen af helt ny fabrikat, rigtig smarte. Hver størrelse sin farve, men det der gjorde udslaget var, at der er et "vindue" i, så man kan se, hvad man har i posen. Derudover en gennemtænkt lukkemekanisme. 3 forskelllige størrelser i første omgang. Tager et billede i morgen, så I kan se dem.

Skulle også en have en plastikkop, der kan foldes, så den ikke fylder noget. En toilettaske, der ikke vejer noget, er også et must. Ellers intet, så jeg var beskeden i dag. Det var der til gengæld ikke andre, der var. MIn bedre halvdel faldt over en lækker frakke (jeg er helt enig) af mærket Patagonia. Det gode ved frakken er, at den både kan bruges som regnfrakke eller som en helt almindelig, samtidig med, at der er en inderfrakkke, der kan bruges selvstændigt i varmere vejr. Og så er snittet i den også så klassisk, at den kan holde i en del år. Altså et godt køb, må jeg erkende. Og så var den sort - selvfølgelig (ingen nærmere forklaring fra mig)!

De lækre smarte fotografi- og videoapparater GoPro Hero 3, der er mikroskopiske og ikke vejer noget - perfekte til en Caminotur - er naturligvis anbragt tæt ved kassen. Da fruen skulle til at betale for frakken, synes jeg lige, at jeg skulle gøre opmærksom på, at jeg jo snart fyldte rundt og at det iøvrigt snart var jul, bla, bla, bla  og - Vupti! så var jeg den  lykkelige ejer af en sådan. Man er jo gentlemand, så jeg tilbød selv at betale for mikrosimkortet på 64GB. I dette øjeblik ligger den ved siden af mig og lader op - og jeg føler, at den ser på vej 😀 . I morgen skal den have sin barnedåb.

I retfærdighedens navn skal siges, at jeg, uden at overdosere, havde gydet vandene for dette pragtfulde tekniske eksempler af, ja, nærmest en dims, der tager video i 2 x HD-kvalitet. Da chancen så kom, så var det med at slå til.

Vi kom til Toftegård og der var masser af mennesker. Vi fik smagt mange forskellige chilier. Gik kun op til 10+, turde simpelthen ikke mere, da der kom nogle stakler - typisk unge mænd - der havde fået for meget. I øvrigt viste de på et TV nogle videoer, hvor folk havde spist nogle sindsygt stærke chilier og hvor man kunne se på dem, at de dårligt vidste, hvem de var og hvad de skulle gøre af sig selv. Der var mange smagsprøver og mulighed for at købe chiliplanter, så det gjorde vi også. Absolut et besøg værd. I får lige nogle billeder derfra sidst i indlægget.

Gik og løb en tur efter hjemkost på Amagar Strandspark i lidt over 1 time, så det er det, det blev til i dag.

Til gengæld fik jeg en god mail fra Refuge Orrison, som meddelte, at der er plads den 17. oktober. Har allerede betalt for overnatning og halvpension.

Ergo er jeg den, der er fløjet den 16. oktober til Biarritz. Billetten bliver købt i morgen. Den 17. tager jeg toget til St Jean Pied de Port, bliver registreret i Pilgrimskontoret og får et stempel, køber lidt forråd og vand og drager afsted på de 8 km til Refuge Orrison. Måske tager jeg til St Jean Pied de Port allerede den 16. Det afhænger af ankomststidspunkt til Biarritz. Man sidder med en underlig fornemmelse: "Er det virkelig dig, der er på vej til at tage afsted? Tør du det?"

Selvfølgelig!

Rolig hektisk dag

Som du kan se, så har designet på hjemmesiden ændret sig. Jeg kunne ikke stille mig tilfreds med det første tema, jeg brugte. Det virkede lidt tungt og skrifttyperne gammeldags. Der var behov for noget friskhed. Har foreløbig valgt et billede, der symboliserer havet ved Finisterre. Det er der, mit mål er.

Har surfet på nettet og ledt efter gode temaer, der passer til sidens indhold. Må dog erkende, at jeg lige nu ikke har tid til at sætte mig ind i at installere noget nyt udefra. Der er nogen rigtig gode temaer på nettet, men de koster også penge. Denne ændring koster ikke noget, bortset fra en smule knofedt for at rette lidt i det. Så det kommer til at se sådan ud for indeværende - indtil Caminoen er overstået.

Prøvede fra morgenstunden at få fat i herberget Orisson, 8 km fra St Jean Pied de Port, via telefonen, men af en eller grund virkede hverken fastnet eller mobil. Så prøvede jeg at sende en mail igen via hjemmesiden. Håber de svarer i morgen. Ville egentlig gerne starte i det små med kun 8 km's opadgående bjergtur, derfor dette ønske om reservation for en overnatning den 17. oktober. Det kan være, at jeg må bide i det sure æble og tage hele turen til Roncavalles på een gang. Så må jeg bare være i form til det. Anderledes kan det ikke være.

Har undersøgt køb af simkort i Spanien, så jeg ikke bliver plukket, når jeg skal opdatere siden under turen. Har fundet den hjemmeside, som nogen har anbefalet - www.holidayphone.dk. Det bliver nok der, jeg køber simkortet, da de har Orange's mobilnet. Det er rart at have det på plads inden turen. Så opdatering må ske via mobilen, hvis jeg ikke skal slæbe på en iPad og det vil jeg ikke.

Har fået lagt lidt flere plug-ins i systemet, bla. til back-up af siden og et program, der tjekker, om nogle links ikke fungerer. Der er hele tiden noget, der kan forbedres. Brug af open source produkter kræver tid og man må fægte sig frem. Lærer dog en masse på den måde.

Skulle hente gode venner i lufthavnen i eftermiddags og køre dem hjem. De skulle have hjælp til at opgradere 3 enheder Apple gear - til det nye styresystem IOS 7.0. Så det tog lidt tid. Det nye system bliver bare bedre, som man får prøvet det. De kan stadigvæk over i Californien. Der skulle også ydes assistance til at få kontakter og kalender i iCloud, så der kunne ske en koordination af begges kontakter og kalenderindhold til de respektive enheder. Det er jo smart nok, hvis man er indstillet på at dele det hele. Og det er der heldigvis stadig nogen, der gerne vil. I øvrigt kan jeg anbefale at læse bogen om Steve Jobs, uden hvem Apple ikke var blevet det, det er i dag. Sikken en energi og sans for detaljerne, men også en mand med et stort ego. Det er nok nødvendigt, hvis man skal nå alt det, han trods alt gjorde i et lidt for kort liv.

Benene er noget ømme efter asfalten i går, så det blev kun til en kort cykeltur. I morgen vil jeg tage en løbetur - altså uden rygsæk. Trods det, så går det den rigtige vej. Jeg kan mærke forbedringer i kroppen. Trapperne kan også tages uden man bliver forpustet. Man skal naturligvis ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. Vi skal til chili-festival imorgen. Rigtigt, chilifestival! Det kan være at man skulle se, om det kan give noget energi. Varmen kan man i hvert fald få.

Selv om aktiviterne i dag ser forholdsvis rolige ud, så har der været gang i den hele dagen - siden tidlig morgen. Hjernen har fået lov at arbejde. Blodtrykket var rigtig fint 122/81 - og det har det været i et stykke tid. Også her går det den rigtige vej. Det kan være, at pilledoseringen snart kan sættes ned.

En dejlig træningstur

Vejret var rigtig godt her til morgen, så kom der regn, der heldigvis hurtigt gik over. Fik ringet til Malik og spurgte om han gad gå med på en tur til Dragør med fuld oppakning. Det var han frisk på, så vi aftalte, at han var her kl. 13.00.

Inden da fik jeg opgraderet min iPhone og iPad til det nye styresystem - med de fancy ikoner. De har heldigvis gjort de numeriske taster større, når man skal indtaste sin kode. Også tastaturet, når man skal skrive. Der er kommet mange nye (gode) features, som det hedder, især på iPhone, der har fået en ordentlig overhaling. Det kræver lidt indlæring, for at man er helt med igen. Man skal bare prøve sig frem, som børn gør - uden at være bange for at ødelægge noget. Ellers lærer man det aldrig.

Jeg personligt er himmelråbende glad for at jeg ikke skal stå i kø på posthuset for at betale mine regninger, og bare kan gøre det via min computer eller lade andre ordne det via betalingsservice. Er der noget, man ikke ved eller kan huske, så tager det sekunder at finde svaret. IT teknologien er fantastisk til mange ting. Til gengæld er jeg ikke på sociale medier. Det gider jeg simpelthen ikke. Så er det sagt. På et tidspunkt kan det være, at jeg kryber til korset. Telefonen slukker jeg også engang imellem - bare sådan for at være "lidt" imod - hvis du forstår, hvad jeg mener.

Nå, vi kom i gang med gåturen kl. 13.40 og vi gik rask til den. Ved lufthavnen lige ved  Netto-forretningen og tankstationen, så synes jeg, at jeg så en bekendt, der var ved at lægge noget ind i en bil. Da vi kom nærmere, så jeg, at det var Mîtdlâraq, min byfælle fra Qaqortoq  og Aka Høeghs søster, som jeg ikke har set i flere år. Hun bor i dag i Sverige og har sit eget lille madsted øst for Ystad. Der var stor gensynsglæde, altid på den gode Høegh'ske måde, som de Høegh'er nu engang kan. Selvfølgelig skulle Malik og jeg komme på besøg og hellere i dag end i morgen. Fik adresse, telefonnummer og mail. Nu er vi forpligtede og så må vi jo leve op til det, på et tidspunkt. Glæder mig til det. Vi fik også hilst på hendes svenske mand, som virkede som en rigtig flink fyr.

Efter stort kram og endnu en insisteren på et besøg, så fortsatte Malik og jeg ud til enden af lufthavnen, der hvor flyene flyver lige over een på vej til landing. Vi gik lidt videre og fandt en sten at sidde på. Her tog vi os en kort pause og fik noget vand. Mens vi var der, så lærte Malik lærte mig nogle øvelser om, hvordan man kan stramme og slappe af i muskelgrupper omkring de ædlere dele, når man skal lave strækøvelser. Jeg skal ikke komme nærmere ind på detaljerne her, men bilisterne gloede noget på os og vi andre fik et grin.

Området omkring enden af lufthavnen og hele vejen - indtil man kommer til Dragørs dyre villaer - er kedeligt at gå og se på - i hvert fald mod landsiden. Og så er det hårdt at gå på asfalt så længe. Det var dejligt at komme på strandstien og se beplantning og flotte huse. En enkelt var dog forfalden og så ufærdig ud, og det kan undre een i dette dyre kvarter. Det er nok et dødsbo med problemer eller sat til salg alt for højt, fordi huset ikke er værd at røre ved og man derfor er nødt til at bygge helt nyt. Underligt at se et "Detroit"-hus midt i disse pæne huse.

På vej hen ad strandstien stødte vi helt tilfældigt ind i FCK's målmand, Johan Wiland, der gik tur med familie (tror jeg) og hund. Han fik et stort tillykke for hans fine kamp i tirsdags. Det takkede han pænt for. Flink mand.

Og på strandstien, ved et stykke græsplæne, uden for en villas havemur, var der stukket små skilte langs hele havemuren med hunde, hvor der stod "NO". I kan selv se hvorfor nede i billedgalleriet senere.

Dragør er jo en rigtig hyggelig by - lidt landsbyagtig - på den gode måde. Vi fandt et bord foran et bageri og købte en sandwich og en kop kaffe. Det var dejligt at få hvilet benene lidt. Vi var enige om at tage bussen tilbage, fordi tilbagetuen til lufthavnen simpelthen er for kedelig og hård for benene. Vi tager i stedet en lang tur på omkring 20 km på tirsdag ude i Dyrehaven, så jeg får testet mig selv af. Vi har vel gået 12-14 km i dag, regnede vi ud, men det er måske historien om fisken osv. Er nok nødt til at købe et ur, der kan måle længden. Ikke at jeg vil være ked af det, men gad vide, hvad fruen siger - endnu mere legetøj!