Terapikursus i weekenden

Lisbeth og jeg været på terapikursus i weekenden - i Koreansk Afspændings- og Vibrationsterapi i Body Mind Company's lokaler på Danstruplund i Fredensborg. Kurset blev afholdt af Jonna Andersen, der praktiserer ned i Sydfrankrig.

Det har været meget spændende at lære en ny metode at kende. Det er en behandlingsform, der består af vibrationer i forskellige hastigheder, af rotationer og strækninger. Stammer oprindeligt fra Korea og blev introduceret i Frankrig i 1970'erne af en fransk yogalærer. Jonna har taget sin uddannelse i denne terapiform i Frankrig. Normalt udføres den på gulvet, men er i Frankrig videreudviklet til at foregå på en massagebriks.

Der er naturligvis mange ting, der er genkendelige i forhold til Body-SDS, men selve vibrationsteknikken er speciel. Terapiformen kan bruges - som ordet siger - til afspænding, men også til sportsmassage, generel styrkelse af bevægeapparatet, behandling af stive og hævede led, Parkinsonpatienter, sclerosepatienter, personer med spastiske lammelser, børn med motoriske vanskeligheder og "urolige" børn og gigtpatienter.

Nåede selv at være på briksen 2 gange i løbet af weekenden og det var bare dejligt. Selv om der arbejdes godt med led, så kommer man alligevel langt ned i puls. Jeg selv faldt i søvn en enkelt gang og det gjorde min "klient" også. Terapiformen kræver pauser for at virkningen skal forplante sig og det medvirker til, at det føles som en rolig behandling.

Den virker derfor langt hen ad vejen på samme måde som en krops- og ansigtsdrænage behandling . Udover at det gør noget godt specifikt, så bliver man som sagt meget afslappet. Personer med stress ville derfor også have godt af en sådan behandling. Behandlingen tager ca. 1 times tid. Jeg glæder mig til at kunne tilbyde denne behandlingsform på vores klinik efter vores Caminotur.

Om lidt tager jeg ud med min rygsæk. Benytter lejligheden til at gå ind i en Matas, hvor jeg skal finde nogle såler til mine vandresko, som jeg vil teste de kommende dage. Matas skulle have mange forskelllige slags, som jeg vist også skrev forleden dag. Håber at komme op på 15-18 km i dag.

Lidt nyt udstyr

I dag var Lisbeth og jeg nede i Bjergkæden i Køge for at købe lidt nyt udstyr, primært til Lisbeth.

Selv om der er rigeligt med butikker i København, specielt på Frederiksborggade, så ville hun gerne ned til Bjergkæden, hvor hun tidligere har købt tøj og også har købt sine vandresko, som hun skal bruge nu. Butikken er stor og overskuelig og man får altid god og venlig service plus man får sine procenter, når man er medlem af Foreningen for Danske Santiagopilgrimme.

Lisbeth skulle have sig nogle bukser med zip off, merinouldtrøjer og regnbukser. Hendes egne regnbukser er der gået hul på, så der skulle alligevel købes et nyt par. Det blev til et par Fjällräven bukser og et andet par fra Patagonien. Et par Icebreaker merinouldtrøjer - en langærmet og en kortærmet. Merinouldtrøjerne er jeg selv vild med, fordi de er gode at have på og man kommer ikke til at lugte på samme måde som med andre typer trøjer. Det i sig selv er jo et gode på en Camino, hvor man kommer til at svede rigtig meget.

Nogle nye sokker, et letvægtshåndklæde og en toilettaske blev det også til. Hun fik også købt et par lette sandaler, som hun også kan have glæde af i hverdagen. Jeg selv fik et par nye zip off bukser fra Pinewood, da de var de eneste, jeg kunne passe. De føles ganske udmærkede, selv om de først får deres rigtige ilddåb på Caminoen. Jeg fik jo ødelagt et par for nogen tid siden af et strygejern, så jeg var nødt til at supplere mine Fjällräven zip off. I øvrigt er min buksestørrelse gået ned siden sidst. Der vejede jeg også ca. 6 kilo mere. Det blev jeg faktisk overrasket over og det skyldes, at jeg ikke har købt bukser de sidste par år. Jeg bruger jo mine praktiske bukser fra min investering til min første Camino rigtig meget i hverdagen, så det er ikke tøjindkøb de sidste par år, som tynger budgettet. Ved faktisk ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre af alle mine habitter. De fylder bare op. Må se at få dem solgt eller foræret væk.

I dag fik jeg klaret sidste overnatning. Det var i Arzua og bliver på Pension Arcano. Fandt den via en tysk side. Så nu er alt det praktiske på plads. Vi har lovet os selv, at vores oppakning også er klar senest på onsdag, 6 dage før vi skal afsted til Madrid. Så har vi god tid til at sortere fra, hvis der skulle være for meget, men det tror jeg nu ikke.

Trænede ca. 19 km i dag

Min venstre langfinger er ikke brækket. Det kan vi godt konstatere nu, men den har fået en ordentlig tur. Den er stadig meget, meget øm. Regner dog med, at den bliver klar til på fredag, hvor jeg har en god ven, der trænger til at komme på briksen og have en gang Body-SDS behandling.

Fingeren har med vilje ikke været tapet sammen med en anden finger over weekenden. Ellers bliver den ikke bevæget nok og får ikke den gennemstrømning, den har godt af. Min weekend i Århus hos gode venner var i øvrigt fantastisk, hvor vi havde den udsøgte fornøjelse at høre Burnin Red Ivanhoe i Den Gamle By. Det var et rent tilfælde, fordi jeg gerne ville i Den Gamle By, og vi ankom 10 minutter før dagens sidste koncert. Det viste sig, at der var 70'er tema i weekenden. Orkestret var forud for sin tid - dengang i vores unge dage. Vi fik også lidt anekdoter - af Karsten Vogel - om bl.a. Frank Zappa, som han havde mødt i London - da de spillede der.

Har været ude at gå ca. 19 km i dag med rygsæk, vægt godt 6 kg - langs den østlige side af Amager, forbi strandparken. Første alvorlige træning. Vandrede ca. 10 km uden at holde pause. Nu er der jo fladt her i København, så det er ikke hårdt på den måde, men at vandre hele tiden på beton eller asfalt, det er hårdt.

Jeg kan godt mærke, at mine trædepuder, især på venstre fod, potentielt kan blive et problem. Nu prøvede jeg også nogle nye sokker af, hvor vævet er lidt anderledes end de andre, jeg har gået med. Måske er det årsagen. Eller det kan være de nye indlæg, som jeg har købt - Select, som mine fødder ikke er gode venner med. Jeg må se at få kigget på nogle andre indlæg, for at se, om de evt. er bedre for mig. Og så er jeg nødt til igen at prøve mig frem på sokkerne også.

Kan godt mærke på mine underben, især forsiden, at jeg har gået med de ekstra kilo. De er noget ømme. Min lænd er også øm. Det tilskriver jeg rygsækken, fordi den hviler på den. Det bliver dog ikke noget problem. Det skal bare gås væk. Ellers gik det sådan set meget godt. Jeg forsøgte at gå stille og roligt - uden at pace. Hastigheden lå på mellem 4,5  - 5,0 km i timen - kunne jeg se på min Garmin. Det er helt OK. Den bør ikke være højere, når man går en Camino, tværtimod.

På min første Camino i 2013 gik jeg på visse strækninger for hurtigt, specielt sidste dag til Santiago, hvor jeg vandrede næsten 39 km på 8 timer og 20 minutter. Holdt heller ikke mange pauser, dengang. Det kommer ikke til at gentage sig, kan jeg garantere.

Det var lige før!

Onsdag aften på vejen hjem fra fodbold i Telia Parken, regnede det kraftigt. Havde heldigvis regntøj med, så det havde jeg taget på inden afgang - hjemad. Det var mildest talt dunkelt og kedeligt vejr at køre i. Og vi havde hverken fået vådt eller tørt, så årsagen til hændelsen kan ikke søges i det.

Når jeg cykler, så prøver jeg at lade være med at race afsted, men ofte bliver man automatisk suget med af "cykelrytmen" i flokken. Der sker altså et eller andet kollektivt hos cykelfolket.

I går var der dog ikke så mange, så det var ikke det, der fik mig til at køre lidt for stærkt, men regnen. Jeg ville bare hjem og hovedet var vist allerede hjemme. Opkørslen til cykelstien ved Gammel Mønt/Kr. Bernikows Gade er meget smal, så den forsøgte jeg pr. automatik at have fokus på, da jeg kom kørende mod krydset og lige skulle nå den, lidt for hurtigt, forstås! Selvfølgelig tog jeg fejl af placeringen i mørket og ville derfor rette op til venstre og bare fortsætte på vejbanen. Men, nej! Forhjulet kom op på kanten og så røg jeg over mod højre, fik højre håndflade ned først - for at afbøde faldet og så skulderen ned og kurre hen ad cykelstien og til  sidst ramte jeg fortovskanten med fuldt kraft med skulderen.

I første omgang bliver man bare chokeret og forsøger at rejse sig op automatisk. Et par flinke mennesker kom og spurgte, om jeg var OK og ville hjælpe mig op. Det gik fint med at komme op. Man er lidt ligesom i trance og vil bare hjem, så det gjorde jeg. Op på cyklen igen og så afsted. Der var lyde fra forhjulet.

Kom hjem og fik cyklen parkeret og så op i lejligheden. Her konstaterede jeg, at mit regntøj var fuld af sand og at min venstre hånd blødte. og så begyndte det ellers langsomt at gøre ondt på hele højre side, knæ, hofter, skulder plus min venstre hånd. Højre langfinger gjorde så ondt, at jeg var nødt til at få den tapet sammen med ringfingeren. Troede den var brækket og måske var der noget andre steder også.

Lige der gik det op for mig at min kommende Camino måske allerede var slut. Det var jo ikke til at holde ud, nu hvor man har fået bestilt flybilletter, busbilletter og overnatninger. Sikke noget!

Min finger har nu været tapet sammen i ca. 1,5 døgn og måske er den ikke brækket, tror jeg, men ondt gør den. De andre steder har jeg vist bare fået blå mærker og er øm, specielt i skulderen. Er glad for at der ikke skete noget med kravebenet. Under alle omstændigheder har jeg ikke tid til at gå hen og blive kontrolleret i fingeren, da jeg skal til Århus i dag. Det må vente til mandag, hvis den stadig føles underlig.

Nå, en evt. brækket finger er til at leve med, så Caminoen skulle være reddet. Det var lige før.

Det giver altid stof til eftertanke, når sådan noget sker. Man skal være tilstede i nuet og ikke andre steder. Mit hovede var allerede hjemme i varmen og så har man ikke fuld fokus. Det lærte jeg ellers på sidste Camino, men vi mennesker har bare svært ved at ændre vores indgroede vaner. Det er en kamp hver dag at få hovedet til at være sammen med kroppen og sådan bliver det nok ved med at være. Bare det går fremad  og det gør det jo, så det er OK!

Du hører fra mig på mandag.

Så for pokker!

Ja, panikken var lige ved at brede sig.

Kunne simpelthen ikke finde mine gamle vandresko! Først troede jeg, at de var blevet stjålet, fordi de vist nok havde været i bilen her i løbet af sommeren og på et tidspunkt havde bilen vist været ulåst - mente jeg. Lisbeth mente dog, at jeg havde lagt dem ned i depotrummet i forbindelse med vores flytning, da jeg ikke havde plads til "alle" mine sko.

Ned og tage alt ud og kigge i papkasser. Ja, varmen bredte sig i kroppen, må jeg indrømme. Tænkt, hvis jeg skal til at gå et par nye vandresko til 3 uger før? Har godt nok nogle nye liggende (som jeg købte, efter jeg kom hjem fra Caminoen), men dem kan jeg ikke lide at gå i, fordi jeg sveder for meget i dem. Det er altså svært at vælge de rigtige par sko - sådan på en studs.

Selvfølgelig den næstsidste papkasse. Der lå de. Min hjerne kunne og kan stadig ikke fatte det. Min egen opfattelse, hvor de vandresko burde være, passer ikke med virkeligheden. Der er noget, der ikke stemmer.

Det er vist meget godt, at jeg skal ud og vandre igen. Det trænger jeg så meget til, kan jeg mærke - hjernen som kroppen.

Om lidt smutter jeg ud og ser på et par nye vandrebukser. Det ene par, som jeg havde med på min sidste Camino røg desværre - bogstaveligt talt - i forbindelse med strygning af noget tøj. Kom til at putte dem op på strygebrættet og de er altså af stof, der ikke kan tåle det. Det kostede lige et par bukser og et strygejern. Fejlen var et udslag af, at hjernen var et andet sted end ved strygebrættet. Endnu en god grund til at tage ud og vandre.

Fjällräven eller et andet mærke? "Räven" har altså noget behageligt stof, men prisen er også derefter. Vi må se, hvad det bliver til.

Alt er ved at være klar

Vi har besluttet ikke at tage soveposer, håndklæder m.v. med, så vi ikke skal bære så meget. Der er ikke meget tid til træning, så der skal spares på vægten. Jeg har heldigvis alt mit udstyr fra sidste gang og mine redningssko fra sidst og erfaringen til at vide, hvad jeg skal have med, - og ikke mindst, hvad jeg ikke skal have med. Sidst måtte jeg sende pakker til Santiago af 2 omgange.

Konsekvensen er naturligvis, at vi er nødt til at sove på hostals, pensioner eller i nødstilfælde på hoteller. Har googlet en liste over pensioner og hoteller på Camino Frances, som jeg har brugt som vejviser - ellers booking.com. Det er selvfølgelig en lidt anderledes oplevelse ikke at bo på herberger, men sidst kombinerede jeg det, når jeg havde brug for ro til at skrive eller slappe af. Har de sidste par dage været på mailkorrespondance med de fleste overnatningssteder. Mangler kun 2 steder nu. Hvor er det skønt med Google Translate. Man skriver på dansk - får det oversat til spansk og sender det afsted. Og vupti er bestillingen klaret.

Vores grundbudget er 100€ om dagen, incl. overnatning, så det går vi efter.

Det praktiske omkring transport er på plads - udrejse som hjemrejse, inkl. bussen til Villafranca.

Nu skal der fokus på træningen. Så lige om lidt hopper jeg i noget træningstøj og tager min første løbetur i flere år. Jeg lægger roligt ud:-)

Fik sendt en mail til min gamle Caminofæller i Korea, Canada, Irland, Spanien, Italien, Østrig og Israel om, at nu tager jeg afsted igen. Har fået dejligt tilbagemeldinger, der varmer.

Ted, fra Irland, som sammen med Tommy - også fra Irland - var den første jeg mødte i toget fra Bayonne til SJPdP, skal åbenbart gå Camino Portuguese - til oktober. Desværre passer vores kalendre ikke helt sammen i Santiago. Har bedt ham om at melde tilbage på hans oplevelser, fordi den Camino er også i mine overvejelser til næste år eller året efter.

Camino Frances 2015 – fra Villafranca del Bierzo

Vi havde snakket om det, Lisbeth og jeg, om at tage på en ny vandring her til efteråret 2015 - denne gang sammen. Og når vi kunne i forhold til vores forpligtelser med arbejde og vores begges uddannelse til Body-SDS kropsterapeuter.

Nu sker det. Vi har besluttet at vandre 183 km af Camino Francés - med start i Villafranca del Bierzo.

Vi er flyttet her i løbet af sommeren og det giver altid meget arbejde og koster penge - for at sige det mildt. Så vi har trukket det ud med den endelige beslutning. I mandags traf vi den så. Flybilletter er bestilt til Madrid (om aftenen) og næste morgen med bus til Villafranca del Bierzo. Busturen tager 6,5 time, iflg. ALSA's fartplan.

Startstedet er mit valg, da jeg har gået den før og synes, at Lisbeth skal have lov at opleve den forfærdelige vej fra Villafranca del Bierzo langs med den gamle hovedvej og motorvejen oppe på betonpiller, for så længere henne at komme til den dejlige dal. Ved godt der findes en bjergvej det første stykke, men synes, at hun skal have oplevelsen af kontrasterne.

Tanken var ellers at starte fra O´Cebreiro. Opgav tanken, da det er anstrengelserne ved opstigningen, der giver dig en fantastisk følelse, når du så kommer op. Det skal Lisbeth have lov at opleve. Man får intet forærende i livet, som Caminoen lærer een. Så det kan hun lige så godt også gøre med det samme:-). Jeg gik op mod toppen af O´Cebreiro en tidlig morgen fra Las Herrerias, en novemberdag i  2013, en fantastisk morgen, koldt og hvor den første sne faldt. Jeg husker det som om det var i går.

Vi har ikke trænet en meter endnu, men det skal vi til nu - startende i morgen. Personligt skal jeg udover vandringen i gang med at løbe. Det står ikke så galt til, da vi cykler til hverdag (dog mest Lisbeth) og også har grundtræning på vores Body-SDS uddannelse. Det skal nok gå. Jeg har heldigvis mine gamle vandresko fra sidst, som jeg vil bruge igen. Lisbeth har til gengæld fået et par nye, som hun skal gå til.

Jeg vil løbende komme med opdateringer på fremgangen i træningen. Under selve vandringen vil jeg som i de 2 andre vandringer, jeg har skrevet om på denne side, så vidt muligt opdatere hver dag. Er meget spændt på, hvordan det at vandre en Camino sammen med en anden - her min kone - i forhold til at vandre den alene, bliver for oplevelsen.

Glæder mig som et lille barn til at komme afsted og møde de dejlige mennesker i det smukke land og naturligvis en masse skønne pilgrimme.