Dagen blev brugt på at vandre rundt i byen, sammen med Avi og Sylvia. Det blev i dag, hvor vi kom i kirke, godt nok ikke i Katedralen. Den er lukket pga renovering. Kirkegangen foregik i kirken, der er ned ad den vej, der går til venstre for katedralen, når man har ansigtet vendt mod katedralen. Det var en bevægende oplevelse. Sylvia var meget bevæget af sin situation, men samtidig med en taknemmelighed over, at hun nåede frem, så der blev grædt en del tårer.
Der er noget ved en katolsk gudstjeneste, især når alle skal hilse på hinanden, enten at give et håndtryk eller et kram. Det synes jeg, at vi andre kan lære noget af.
Avi havde den dag meget travlt med at finde ud af, hvordan hun kunne få den lille hundehvalp passet, som hun i går kastede sin kærlighed på. Den som de franske søstre havde fundet på deres vej, smidt ud ved en losseplads eller lignende. Avi er stadig meget påvirket af hendes elskede afdøde hund, Mimma, så hun kaster sin kærlighed på alle hundehvalpe, hun ser på sin vej. Lad os se, hvordan det kommer til at gå for sig.
Sylvia havde nu fået det arrangeret sådan, at hun tager hjem før tid, fordi hun skal hjem og undersøges i sit ben. Hun er under ingen omstændigheder i stand til at vandre videre mod Finisterre/Fisterra, som hun havde planlagt. (NB! Hun havde faktisk et brækket ben og et knæ, der havde fået et ordentlig riv, og som hun vandrede med 19 km ind til Santiago de Compostela).
Vi fik spist en sidste dejlig aftensmad sammen, alle 3. I morgen tidlig er det afsted med en bus til Porto. Det bliver lidt spændende at skulle køre en stor del af den vej, du ha vandret på.