Rota Vicentina 2018

En meget hurtig beslutning. Rutekort og guidebog købt via nettet på:

www.rotavicentina.com

Fik kort og bog i forgårs. Billetten til Lissabon er købt i dag fredag, med afgang på mandag den 8. januar kl. 06.10.

Jeg har slet ikke trænet. Tværtimod har jeg haft gips på højre hånd i næsten 5 uger, så kroppen er slet ikke i træning til en vandring. Det bliver spændende at prøve. Bliver det problematisk, så holder jeg en pause.

Det er ikke meningen, at jeg skal nå hele ruten denne gang, men jeg trænger til at komme ud i naturen og få lidt energi og kontakt igen.

I morgen henter jeg rygsæk i kælderen og pakker den. Der skal måske lange lette underhylere med. Man ved aldrig.

Har kun kort studeret mulige busruter videre fra Lissabon. Helt let er det ikke, kan jeg se. Må skifte i Setubal, hvorfra der kun går bus 4 gange til Santiago do Cacem fra Sebutal. Må tage det, som det kommer.

I Portugal fungerer internettet betydeligt bedre end i Spanien, så jeg satser på at skrive daglige korte indlæg om min dag. Hvis jeg ikke når det, så når jeg det ikke. I stedet gemmer jeg så nogle noter til senere.

Camino Portugues 2017

Det har været nogle hårde måneder at komme igennem, for at bestå min kropsterapeut uddannelse hos Body-SDS. Sidste eksamen var i onsdags den 15. marts. Nogle af os, der har været lidt pressede, fejrede det vist nok lidt rigeligt, men det var vist også noget, som vi trængte til.

Det sidste års tid har været meget presset af sygdom og død i den nærmeste familie, af kræft. Først min fætter fra Qaqortoq, der kun blev 61 år og så svigerfar, der døde her i januar.

Jeg trænger simpelthen til at vandre, så jeg kan få bearbejdet det sidste års tid. Det bliver dejligt at komme afsted til Camino Portugues. Og det bliver endnu bedre, fordi Ole Christiansen, der inspirerede mig til min første Camino, tager med til Porto fra Lissabon. Lisbeth, min kone kommer til Porto og vandrer med mig resten af vejen til Santiago og så tager vi lige Finisterre og Muxia med. Har vandret til Finisterre før på min første vandring, men Lisbeth skal også nyde den del, og så har jeg længe haft lyst til også at komme til Muxia.

På onsdag er det tidligt op og så afsted til lufthavnen, for flyet til Lissabon afgår meget tidligt. Ved ankomst smutter vi til centrum, hvor vi kan få vores første stempel i Katedralen. Efter en frokost, forhåbentlig udendørs, vandrer vi lidt over 8 km til vores første hotel. Hvis ikke vi tager disse første kilometer første dag, så skulle vi vandre over 37 km på førstedagen, og det er nok ikke så smart.

Dagen før dagen

Tidligt oppe. Michael skulle hente mit årskort til FCK's kampe kl. 09.30, så andre kan bruge det, mens jeg er væk. Og så skulle han lige have et par flasker vin som gave fra Frankrig. Han tog også et par med til Karsten, som vi ser fodbold sammen med. Fik et par lækre hike-strømper til min tur.

Inden Michael kom fik jeg ringet til MAI for at høre, om hun alligevel ikke kunne nå min rygsæk. Hvis jeg kunne komme med den nu, så ville hun gerne love mig, at den var klar senest ved 8-tiden i aften. Jeg skyndte mig afsted for at aflevere den.

Dernæst ned til Kaare, der havde lovet at hjælpe mig med at hente vinterdækkene i vores depotrum i Brøndby. Fik en kop kaffe og en kort snak samt 2 små sten med fra Batse - fra Qaanaq-området. Så kan jeg få læsset "arvegodset" af på turen - den største ryger i havet ved Finesterre!

Kaare og jeg kørte til depotet og hentede dækkene og kørte bagefter til Superdæk på Amager, der konstaterede at dækkene var mindst 10 år gamle og ikke var noget værd. Ergo, 4 nye vinterdæk. Vi købte jo en brugt bil i marts i år, så det var ligesom forventet, specielt prisen taget i betragtning. Vores dæk skal Superdæk i fremtiden opbevare . Jeg gider simpelthen ikke dette roderi med at køre dæk frem og tilbage og så fylder de bare op i pulterkamrmeret. Det er småpenge det koster i forhold til besværet. Og så bliver de i øvrigt opbevaret på den rigtige måde, i det rigtige miljø.

Hvad værre var, at den nye beskyttelsesplade under bilen, som blev sat op i Frankrig, hang løst og var faktisk allerede ødelagt. Så den blev fjernet. Jeg har dog ikke tid til at hidse mig op lige nu. Andre ting er vigtigere og jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det, med mindre jeg skriver et langt brev på fransk. Og hvordan får jeg lige det gjort?

Det tog sin tid, fordi der skulles sættes nye dæk på. De var også grundige. Kaare stod nærmest og fulgte med i arbejdet og han konstaterede, at så omhyggelige var de altså ikke der, hvor han fik skiftet dæk.

Kørte Kaare hjem og bagefter en tur på Elgiganten for at se, om de havde det kamera, Panasonic Lumix DMC - TZ40, som jeg havde udset mig. Michael havde selv en ældre model og anbefalede det. Heldigvis, fik det allersidste. Fik også købt et prof-kort til det på 64GB. Dyrt, hundedyrt - kortet altså - 1.200 kr. Det er lige før, at kameraet er billigere. Nå, men logikken er jo også sådan i dag, at det er tilbehøret, de tjener penge på. Det gælder computere som fotoudstyr. Bare tænkt på printerpatroner.

Fik også købt fodsvampemiddel - hvis nu. Hurtigt hen til Nicolai for at hente mine muslingeskaller. Vi blev enige om 2 kammuslingeskaller med hul og snor i samt 2 blåmuslingeskaller. Vi var enige om, at enkelthed hører med til Caminoen. Sådan bliver det. Tak til Nicolai!

Hjem og prøve at udnytte tiden, inden jeg skulle en hurtig smuttur til byen med Metroen, for at i det mindste lige at få hilst og snakket lidt med 2 af mine 3 døtre, Aviaaja og Kuluk.  Havde nogle gaver med fra Frankrig, som de blev glade for. Vi havde en rigtig hyggelig god times tid ved Torvehallerne - se billederne. Kram og knus med ønske om en rigtig god tur. Tror de er lidt stolte af den gamle, for at han tør gøre det.

Lisbeth og jeg fik noget dejligt mad at spise, med rejer og kammuslinger. Lisbeth har købt en ny kogebog SUND -MAVE-SÅDAN af Søs Wollensen, så den skal testes af og er blevet det de sidste par dage og bliver det også i den kommende tid. Man bliver faktisk meget mæt, selv af mindre portioner.

Aftenen er gået med at få styr på det hele, vejet alle tingene igen og få dem pakket i de vandtætte poser. Nu er det meste på plads, selv min pilgrimspas er udfyldt. Jeg mangler nu som det sidste at koordinere de tekniske ting, forstået på den måde, at jeg jo ikke behøver at tage alle de originale elstik til kamera, garminur, iPad og iPhone med. De kan alle lades op med USB-stik fra selve elstikket. Så kan jeg vel nøjes med det elstik, jeg bruger til iPad'en. Det ekstrabatteri, jeg fik købt før Frankrigsturen, tager jeg nok med, så jeg i nød kan oplade alle mine teknikaliteter, hvis jeg må sige det på den måde - mens jeg går.

Jeg regner med maksimalt at få et par timers søvn. Skal op kl. 04.00 for at være på den sikre side. Skal flyve kl. 06.55. Det bliver en hård dag, men spændende. Har kriller i maven, men glæder mig også til at få startet og ikke bare tænke på det.

I morgen opdaterer jeg ved brug af mit franske datakort. Når jeg kommer til Spanien skal jeg hurtigst muligt få købt et.

Dagens billedeserie, bl.a. af min smukke og søde døtre. Læg mærke til, hvor meget udstyret fylder, når det ligger på sengen, men når det er samlet i de vandtætte poser, så fylder det ingen ting og alt kan være i min rygsæk. Læg mærke til mærkerne på rygsækken og skallerne, som Nicolai har lavet med rem på.

Næstsidste dag før afrejse

Jamen, jeg ved dårligt nok, hvordan jeg skal nå det hele inden afrejse på onsdag. Jeg skulle have bestilt en rejseforsikring på europæiske, just in case. Man ved aldrig. Fik det gjort.

Mit andet par bukser, som jeg skal have med, skal hentes hos MAI (systuen eller hvad det nu hedder). Jeg mangler at fået påsat mine mærkater på rygsækken, men jeg mangler stadig et dansk flag, så det skal også skaffes. Og så skal jeg have spurgt hos MAI, om hun vil påtage sig den opgave, at sætte dem fast til rygsækken.

Jeg er nødt til at få et nyt kamera. GoPro'en er som tidligere nævnt for kompliceret her på min første Camino, hvor der skal lære en masse ting. Den må komme senere. Og så er jeg meget usikker på at bruge iPhonen som tracker, mere primært for at se, hvor meget jeg har gået. Det har jeg behov for at have styr på, af psykologiske årsager plus de mere praktiske, naturligvis. I mit hovedet er en Garmin på håndledet den bedste løsning, men de koster.

Og der er fortsat nogle få andre ting, som jeg mangler. Skal have købt endnu en langærmet undertrøje og så droppe den kortærmede. Jeg kan jo altid smøge ærmerne op, som een sagde til mig. Et ekstra strømpesæt har jeg også besluttet mig for. Hellere skifte en ekstra gang til tørre sokker i løbet af dagen end at få vabler. Jeg mangler også små tuber tandpasta plus Longo Vital, som jeg har spist i mange år efterhånden.

I Frankrig fandt jeg en sæbe, som også kan bruges som hår- og body-shampoo, men også til barbering, så der kommer noget over i en af Irmas små rejseflasker, i stedet for den lille barberskum fra Matas, der ryger ud. Det gælder om at have ting, der kan bruges til flere ting. Læste i går om en pilgrim, der til sidst kun brugte shampoo til det hele.

Een ting er sikkert - jeg vil snart konstatere, at jeg har taget alt for meget med. Men sådan er det. Man skal lære at kravle, før man kan gå. Da jeg var i Frankrig fornylig brugte jeg kun en 1/3 af det tøj og de sko, som jeg havde med. Hmm!

Lovede fruen i går, at jeg ville få sat vinterdæk på inden jeg tog afsted. Der var ikke bestilt tid. Og hvordan får man lige det, når alle andre også skal have det gjort? Man ringer og håber på det bedste. Via nettet er der nemlig ingen tid hos Superdæk.

Man kan blive helt stresset af alt det, der skal nås, så i mit stille sind sagde jeg til mig: Godt du skal afsted igen på onsdag, så livet bliver simplere!

Heldigvis fik jeg en god gang Body-SDS af Lotte, så det hjalp på det. Min krop har fået det fantastisk i den sidste måned. Tror ikke, at min krop har haft det bedre de sidste 15-20 år. Der er løsnet op for meget og Lotte siger det jo også selv. Mine skinneben gjorde lidt ondt, så de fik en ordentlig omgang. Det er altså dem, som jeg også skrev i går, der er min største bekymring. Lærte lidt flere øvelser, som jeg skal lave under turen. Først og fremmest få strukket ud, men også massere mine ben selv. Det kan jeg heldigvis finde ud af. Jeg fik et stort ønske om en god tur. Fik sagt til Lotte, at jeg var sikker på, at jeg trængte til en ordentlig genopretning, når jeg kom tilbage efter Caminoen.

Jeg nåede det meste af det, jeg havde sat mig for, med lidt stress på, dog ikke dækskifte og et nyt fotoapparat, så det må blive i morgen.

Fik en Garmin i Spejdersport lige før lukketid. Skulle egentlig kun have haft et flag til 19 kr. Så det er et virkelig dyrt flag - se billedet forneden. Butiksassisten havde selv et og viste mig, hvor enkelt og simpelt et sådant Garmin Fenix bruges, og så var jeg ikke svær at overtale. Da jeg kom hjem blev jeg endnu mere overbevist. Sådan skal det være.

De app-baserede trackere er ofte for komplicerede og ulogiske. Sådan bliver de, når valgmulighederne for udviklerne er for mange plus at de også skal tjene på dem ved at man skal købe alt muligt tilbehør og nogle har reklamer. Fruen ved ikke, at jeg har købt et. På et tidspunkt ser hun det nok og undres.

I morgen er så sidste dag. Når jeg ikke det hele, så må det blive sådan. Mine muslingeskaller skal jeg dog nå at hente hos Nicolai. Jeg skal have nogen med og gerne een om halsen og nogle til rygsækken.

Lang hjemtur og sidste forberedelser

Det blev en lang køretur fra Mormoiron i går. Der er 1.578 km til Puttgarden derfra.

Vi kørte lidt i halvni, efter morgenmad og klargøring af lejligheden. Stod op kl. 06.00. Fik lavet os nogle lækre baguettestykker med æg, tomat og salat, pate, salat og rød peber og så et stykke med ost. Pakkede dem i film og så ned i køleboksen. Køleboksen er een af de bedre investeringer i T. Hansen, jeg lavede inden turen sydpå. Man tager den bare med ind og slutter til elsystemet, hvis man skal overnatte. Den larmer en smule, men maden holder. Derfor kunne vi have friske ting med hjem denne gang. Varmt vand med til pulverkaffen undervejs skulle også lige koges.

Kørte den sædvanlige tur lang med bjergene op til Bollène, når man er på vej hjem. Det er en tradition, som svigerforældrene har haft i mange år. Ligesom for at sige pænt tak og farvel til området. Og det er jo også smukt at køre i. Bjerge, vinmarker så langt øjet rækker, man kommer en en hel del mindre byer, bl.a. St. Pierre de Vassols, Caromb, Aubignan, Vasqueyras og altid sikker på at møde motionscyklister uanset tidspunktet om morgenen. Vinbønder, der allerede er gået i gang med dagens høst.

Og så skal der selvfølgelig købes croissanter i St. Cecile. Same procedure as last year. På motorvejen i Bollène og så får bilen lidt fart på. Der er jo lang vej hjem.

Turen gik stort set smertefrit, bortset fra den kraftige regn næste helt fra Hannover og til Puttgarden, sidst på aftenen og i mørke. Det er aldrig sjovt og vi var nødt til at sætte farten ned, af hensyn til faren for aqua-planning. VI kom med færgen lidt over halvto natten til i dag, søndag og var i havn omkring halvtretiden. Kørte Tage hjem og så videre til København og var der ca. et kvarter over 5. Kom op med tingene, et bad og så ellers på hovedet i seng. Fik selvfølgelig vækket Lisbeth, da jeg ikke kunne min nøgle. Den lå i min rygsæk, viste det sig.

Dagen er gået med at forberede indholdet til rygsæk, mere korrekt en finjustering og lave liste på det, jeg skal nå i morgen. Der er røget nogle ting, fordi der skal spares vægt. Mangler at købe et ekstra sokkesæt. Hellere det, end så meget andet, så jeg evt. kan skifte på en dagsmarch og stadig have et rent par ved ankomst. Burde blive rejseklar i morgen. Lisbeth har lånt mig sin mini iPad, så jeg formindske vægten - hellere den end min egen iPad.

Har også frivilligt stillet mig til rådighed i dag, så Lisbeth kunne øve sig på Body-SDS-terapeutuddannelse, også selv om jeg skal til Karslunde i morgen og have den sidste tur af Lotte inden Caminoen. Det går rigtig godt fremad for Lisbeth. I morgen aften og tirsdag får jeg også lige en tur mere.

Nåede også i dag at få snakket med søster via telefon fra Qaqortoq, der var glad for at have fået et ny lejlighed, med god udsigt. Det var dejligt for dem. Også en snak med fætter, Bent Ole, via Skype, med familien i baggrunden. Vejret så rigtig godt ud i Qaqortoq, med høj sol og 8 grader, i modsætning til København, med regn hele dagen.

Nu strammer det til, kan jeg mærke. Mærkeligt at skulle afsted alene med en rygsæk og i så mange dage. Stadig lidt uvirkeligt, men sådan har alle det vist, før den første tur.

Marked i Carpentras og briter

Tidligt oppe, så vi kan få en parkeringsplads i Carpentras, til markedet. Fik det sædvanlige at spise, den ene side af et stykke baguette med honning og den anden, som altid er overdelen, med lidt smør og abrikosmarmelade. Man har jo sine særheder, hvad det angår, har jeg lagt mærke til, både mig selv og andre. Gad vide, hvordan de opstår.

Ved selvfølgelig godt, at det startede i barndommen, men hvorfor det lige blev overdelen, jeg bedst kan lide, må forblive i det uvisse. Derfor kommer jeg det, jeg bedst kan lide, på overdelen. Måske fordi skorpen er mere knasende, who knows?

De kloge siger, at man skal sætte mad sammen, så der også er noget knasende, også i en salat. Det skulle udløse en større spiseoplevelse. Vi mennesker er underlige. Måske er det derfor. En gang nødder eller et sprødt æble eller for den sags skyld, croutoner, i en salat, gør underværker.

Fik købt 2 duge på markedet. Fruen mente, at vi godt kunne trænge til en ny, men mois, selvfølgelig 2. Synes ellers, at vi har mange, men det er rigtig nok, at nogle af dem er ved at være godt brugt.

Vores duge er nok alle fra Provence. Om ikke andet, kan man en kold vinterdag drømme sig til varmen og huske oplevelser derfra. Fik også købt nogle poser med lavendel til mine døtre plus de mandler, jeg skulle have med hjem.

Vi kørte videre til Beaumes-de-Venise, hvor jeg skulle købe oliven fra Nyons i glas og en flaske olivenolie. Mere var ordren ikke på, hjemmefra. Vi har stadig noget olie endnu, fra tidligere indkøb og fra svigerfar, og det skyldes kun, at fruen er påpasselig med forbruget, fordi hun ikke kan lide, at maden søber i olie.

Var det mig alene, havde olien nok fået ben at gå på. Her på en uge har vi brugt mere end halvdelen af en liter og vi har tabt os, tror vi nok, selv om vi spiser meget. Livremmen skal i hvert fald spændes en tand ind. Vi har ikke spist kager og vi har ikke fået usunde mellemmåltider. Fik købt et par ting mere. Det må jeg nok høre for senere, på den gode måde. Synes ellers det er søde ting, der burde blødgøre ethvert kvindehjerte :-). Men der har jeg sikkert også misforstået noget.

Nå, jeg skal ud at gå. Fik en meget, meget kedelig besked sent i går aftes, som jeg desværre ikke kan gå mere ind i. Jeg har brug for at tænke over, hvorfor. Det kan være, at gåturen kan hjælpe lidt på vejen til at forstå. Og så skal jeg høre Rachmaninoff. Den symfoni ryster op i tingene og samler det bagefter sammen til noget smukt og roligt. Den har i øvrigt været en del af en ekstraordinær oplevelse for et halvt år siden. En oplevelse, jeg stadig undrer mig over, men som mange andre end mig også har prøvet, har jeg læst. Oplevelsen er også en grund til at gå Camino, for at søge på vejen, og måske forstå, det uforståelige. Jeg skriver nok mere om oplevelsen under min tur.

Er nu kommet til Flassan, og har tænkt meget hele vejen. Er ikke kommet nærmere en afklaring. Mit sind er fortsat tungt, af ubesvarede spørgsmål.

Sidder lige nu og skriver disse linier på en cafe og får en kop kaffe og noget vand. Ca. 7 km og så skal jeg hjem igen ad samme vej. Det har vejrmæssigt været en fantastisk tur. Druer på vinstokkene, folk på markerne og høste, smukke bjerge i det fjerne og jeg kan blive ved. Hvad kan forlange mere af naturen? Har gået omkring 3,6 km i timen i snit, men det har været opad det meste af vejen.

Flassan har en særlig plads i verdenshistorien. Tony Blair besluttede under en ferie her, skriver han i sin selvbiografi, hvor Neil Kinnock (Helle Thornings svigerfar, den tidligere Labourleder) også var på ferie her, at forsøge at blive Labours leder. Det er der kommet 2 krige ud af. Den ene på falsk grundlag. Jeg ved ikke helt om, om Flassan fortjener den hæder eller skal tage på sig.

Apropos briter. I forgårs, hvor vi havde gæster kom en højtråbende engelsk kvinde og spurgte, hvem der havde parkeret en bil foran hendes udkørsel. Det havde jeg, fordi vores gæster skulle have parkeringspladsen hos os. Selvfølgelig havde jeg parkeret, så at alle kunne komme forbi. Det passede åbenbart alligevel ikke fruens ejerskabsfornemmelser eller også kunne hun ikke køre bil (nå, ja, de kører jo også i den forkerte side)

Jeg hentede selvfølgelig nøglen og kørte bilen væk, men kvindemennesket blev ved og ved, på vej hen til bilen og mens jeg var ved at køre væk. Hun snakkede konstant og havde selvfølgelig involveret en stakkels franskmand, der ikke forstod et kvæk engelsk, men åbenbart godt vidste, hvad en furie var. Han gik klogeligt med på hendes hysteri, i det stille, gestulerende med armene, når man ikke kan sige så meget andet. Så har man i hvert fald ikke sagt noget forkert. Han bor der jo også.

Milde himmel, hvor må hun have et dårligt liv. Min første tanke var på hendes stakkels mand, hvis hun overhovedet har een. Gud forbyde det, men det går ikke altid retfærdigt til. Jens Aage sagde, at han i hvert fald ikke havde fundet sig i hendes sprogbrug og syntes, at jeg tog det roligt. Tog det kun roligt, fordi han og Lisbeth var der, sagde jeg. Ellers havde jeg sagt til hende: Shut up and get a life!

Nå, som du kan udlede, så er briter ikke i kridthuset, lige nu. Storhedsvanvid får man måske, når man har koloniseret det meste af verden og i øvrigt forsøger at pådutte alle folkeslag sit sprog, som for det meste er tyvstjålet fra andre sprog, mest fra det franske. Har de nogensinde lavet noget originalt derover på øen? Noget med dampmaskinen og lokomotiver, såvidt jeg husker. Kredit skal de dog også have for deres indsats under 2. verdenskrig, men ellers opfører de sig lige så dårligt som amerikanere, når de er i udlandet. Måske skulle man håbe på en udmeldelse fra EU, så de, pundet og Union Jack kan sejle deres egen sø. Måske til Falklandsøernene. Og endnu værre. De kan heller ikke lave mad.

Godt jeg skal på Camino og tilgive og måske selv få lidt. Det første er altid godt for een. De andre man tilgiver, er vel nærmest ligeglade, men man får det bedre selv. At få tilgivelse selv. Det er lidt sværere. Det er andre og vor Herre, jo, herre over. Grundlæggende bør man for sin egen skyld tilgive og så bare håbe, at det andet kommer - uden garanti. Nå, briter - I er tilgivet!

Nu vil jeg gå hjem og pakke til morgendagens køretur.

Turen gik rigtig godt. Vejret var fantastisk. Smuk, smuk natur. Over 5,2 km den første time. Ingen smerter nogen steder.

Sov godt. Skriver videre på søndag, når jeg er i København. Vi ses.

Netadgang, indkøb og mine muslingeskaller

Du undrer dig nok over, at jeg ikke får trænet noget mere. Det gør jeg også selv.

I dag skulle jeg altså have orden på min netadgang, så vi var nødt til at tage til Carpentras for at få det på plads. Det tog sin tid. Hernede behandler man sine kunder ordentligt og længe, alt for længe for os længere nordfra. Måtte sige til svigerfar,mat så skulle han bare prøve det i Spanien. Der er tålmodighed en dyd. Fik dog hjælp af en engelskkyndig person, der via telefonen fik min voucher på 35 €, købt i en Tabac, aktiveret. Det virkede sørme, da jeg testede det af i bilen, da vi kom til den. Så kan jeg få opdateret hjemmesiden og få svaret på mails.

Vi var enige om at gå på indkøb i Leclerc i dag, de ting, vi ville have med hjem. Jeg havde for et stykke tid siden lovet mig selv at købe en tandrenser, een som med blandet vand og luft kan rense mellem tænderne. Har lidt paradentoseproblemer, så det skulle gerne hjælpe godt på det, at få renset ordentligt ud. Det undrer mig, at man ikke kan købe en sådan, Oral b, i Danmark. Har kun set dem her i Frankrig. Så på een i Bretagne i august, hvor den kostede 90 €. Godt jeg ikke købte den dengang. Her slap jeg 75. Købte nogle ekstra dyser. Det bliver spændende at se, hvordan den virker.

Vi regner med at køre til Beaumes-de-Venise for at købe oliven fra Nyons. Der er en supergod forretning der, med kvalitetsvarer. Vi køber også olivenolie der, lidt dyrt, men godt.

Vinindkøbet bliver meget begrænset. Vil kun have nogle få gode Vacgueyras vine med, fra den sædvanlige vinbonde. Så kan der blive lidt til fodboldvennerne. Jeg skal jo selv være væk længe og fruen rører det sjældent, så vi må overveje, hvad vi gør med vinkøleskabet, som vi havde i vores tidligere lejlighed på islands Brygge, når vi flytter ind i den nye i Ørestad Syd til januar. Foreløbig er den opmagasineret. Den fylder lidt meget.

Tiden går, som du kan læse, med alt muligt andet end træning. Kommer ikke ud i dag, men i morgen vil jeg gå til Flassan og tilbage, 14 km i alt.

Vejret er ved at ændre karakter. Det kan være nødvendigt at tage en fleece på, når solen ikke skinner og det blæser lidt. Der skulle komme en del vind de kommende dage, Mistralen, går jeg ud fra. Den er den vind, der kommer indefra og ud mod havet. Man mærker bestemt nu, at det går mod mørkere tider. Bladene falder hastigt af.

Gad vide, hvordan vejret bliver i næste uge. Om præcis en uge går jeg min første tur på Caminoen. Det virker uvirkeligt og lidt skræmmende. Tænker også på lys og mærke. Det bliver først lyst ved 8-tiden her.

Øøh, vi kunne ikke lade være med at købe lammelever idag. Vi ville have det igen, inden vi rejser hjemad. De var som som smør, men naturligvis, fordi de er stegt med kærlighed. Selv det døde skal respekteres!

--------------

Jeg fjols havde jo glemt alt om, at det er kammuslingen, også kaldet Venusmuslingen, der er Caminoens logo. Der lå selvfølgelig grønlandske kammuslingeskaller i den pakke blandede muslingeskaller, jeg fik fra Laila og Ulrik. Hvad andet kunnet man have forventet - at der var tænkt over sagen. Fadæsen, altså min manglende kommentar i sidste uge, gik op for mig på markedet i søndags, hvor der var en hel suveræn fiskebod, selvfølgelig med kammuslinger med skal på. Har taget billede af dem. Kommer på, når jeg når København. Endnu engang tak for forsendelsen. Er spændt på at se, hvad Nicolai Appel har gjort ved dem, når jeg kommer til København.

I øvrigt skal jeg også have syet det grønlandske og det danske flag på min rygsæk plus mit logo fra foreningen af Santiagopilgrimme. Håber det kan nås mandag eller tirsdag hos det reparationsværksted til tasker mv i. Dragør, jeg har brugt før, selv om tiden er kort. Endnu en opgave inden afrejsen. Jeg får travlt mandag og tirsdag.

Bilen repareret og god frokost

Kom afsted til Carpentras lidt i ni, for at være helt sikker på at nå min aftale med værkstedet. Fik afleveret bilen. Efter en lille gåtur gik jeg tilbage og ventede på at den blev færdig. Den var lovet færdig kl. 11.45.

I ventetiden tog jeg min iPad og begyndte på at læse een af mine ulæste e-bøger: "At tænke - hurtigt og langsomt", af Daniel Kahnemann. Den handler om vores 2 systemer, System 1, hvor vi reagerer automatisk, altså vores system, hvor vi associerer ting løbende, mens de pågår, og så vores System 2, som vi bruger, når der skal bruges flere ressourcer til en given aktivitet. Er ikke færdig med bogen endnu, men den foreløbige konklusion er, at vi mennesker har mange bias, altså laver mange systematisk fejl, når vi bruger vores system 1. Meget godt skrevet bog med mange genkendelige dagligdags eksempler, hvor vores hjerne så at sige spiller os et puds.

Fik bilen til den aftalte tid og betalte, 288 €. Har lidt svært ved at sammenligne prisen, men laves skulle den jo.

Kørte til Leclerc og fik hurtigt handlet nogle småting til frokost og så var det ellers hjem, for at lave frokost. Gæsterne var allerede kommet, men var ikke døde af sult.

Nu er jeg i rutine med at lave salater, pate og ost, så det går hurtigt. I salaten, der bestod af 3 forskellige slags, var der tun, oliven fra Nyons, æg, skårede cornichoner, modne tomater, rødløg plus friskrørt dressing. I dagens anledning skulle vi også have tørret skinke, rucola og melon med et stænk olie over. Melonerne er stadig gode, uuhm! Tage havde købt en boule og en baguettes. Frokosten stod klar på rundt regnet 25 minutter.

Det blev en hyggelig frokost ude i det dejlige vejr. Man nyder frokosten her sydpå. Spiser og snakker sammen imens. Lisbeth og Jens er forældre til kokken Jens Vestergaard Jensen, der har haft 2 Michelinstjerner i Ensemble, og senere ejet Luns og Melee, og skrevet en bistrokogebog og en guide til Paris. Begge kan anbefales. Lisbeth og Jens er gået på pension og bruger vel det meste af sommerhalvåret på at campere, mest sydpå. Så de har stort kendskab til Frankrig, men også Spanien og andre steder, hvor de har været, så vi fik en god snak om min kommende Camino.

Gæsterne blev længe, så det tager vi som et udtryk for godt og hyggeligt selskab.

Fik læst det nyeste FDM blad og mere i den nye bog. Kan stadig ikke komme på nettet, da min refill til simkortet ikke er på plads. Nåede det ikke i dag, da Oranges kontor selvfølgelig havde middagslukket, da jeg var forbi på vej tilbage til Mormoiron. Sådan er det her, med middagslukninger mange steder. Det må man finde sig i. Sikkert også sundere.

Bilen skal repareres og ny bog at læse

Dagens vigtigste opgave var at finde et autoværksted, der kunne se på beskyttelsespladen under motoren. Den der forhindrer sten og alt muligt at slå op på de vitale dele. Enige om først at køre til Mazan, men da vi kom derhen kunne vi se, at der var meget lidt plads at navigere i derinde, så vi besluttede at køre til Caromb til et Citronen værksted der, som Tage kender.

Da vi kom derover var de hurtige til at få bilen hejst op og fjernet resterne af beskyttelsespladsen. Da han hejste den op kunne han se, at hydralik slangen til højre forhjul var skåret over, så gode råd var dyre. Han kunne godt reparere den, men skulle vente på at få en beskyttelsesplade fra Carpentras og da tidshorisonten var lidt usikker, foreslå han, at vi kørte til Carpentras hos den store Citroen forhandler og værksted.

Mekanikeren ville ikke have noget for sin ulejlighed, men jeg gav ham 20€ alligevel. Det manglede bare. Han så på den med det samme og der var ingen slinger i valsen. Fin service.

Vi kørte til Carpentras og efter lidt fejlkørsel, fik vi gps'en til at finde den nærmeste Citroen forhandler og det klarede den jo med bravur. Det er et professionelt værksted, kan man se. Der er styre på tingene. På en stor skærm kan man se, hvilke biler, der er inde og hvem af de 2 kundeansvarlige, der har sagen. Vi fik en god velkomst, et håndtryk og hurtigt var servicemedarbejderen ude og se på bilen og vi, blve enige om, hvad der skulle laves. Tilbage ved serviceskranken fandt han en pris på en beskyttelsesplade og gav os et overslag på materialprisen på lige ved 200 €. Bilen skal bare laves. Vi har ikke tid til svinkeærinder på vej til Danmark. Der er meget, der skal nås inden onsdag i næste uge.

Vi kunne få en tid i morgen tidlig, onsdag eller også fredag. Fredag er en dårlig dag. Det er sidste dag før afrejse, lørdag tidligt morgen. Vi skal på marked og de sidste ting skal ordnes. I morgen onsdag skal vi godt nok have gæster til frokost, Lisbeth og Jens Aage, men det er der ikke noget at gøre ved. Bilen skal laves og så må frokosten vente lidt, blev vi enige om. Jeg kører ind med bilen og handler de sidste ting og så bliver Tage hjemme og passer butikken, når gæsterne kommer.

Solen var godt oppe, så vi besluttede efter frokosten at slappe af ved poolområdet og læse. Fik læst Henrik Friedigers bog færdig og gik i gang med en mobbedreng: Søren Hauges "Levende visdom", hans esoteriske hovedværk fra 2008. Den er på over 700 sider. Interessant stof at gå i gang med. Har fået den anbefalet af Jytte, da jeg var i Almunecar i Spanien i 2 måneder i foråret. Havde dog set bogen i forvejen og overvejede den, men dejligt med en anbefaling. Man må læse det, man har brug for, for at prøve at forstå bare lidt af livets mysterium. Det er en del af vejen.

Det bliver spændende.Når nok ikke at læse hele bogen inden afrejse, men det kan være, at det er en god ide at dele den op - før og efter Caminoen. Det kan være, at den bliver læst med andre øjne bagefter. Hvem ved?

God træningstur i dag

Ganske rigtigt. Der kom en flaske Gigondas på bordet. Den smagte godt. Leveren var endnu bedre, lammelever. De var som smør og som svigerfar sagde, "lige hvad jeg havde forestillet mig". Er glad for at man ikke er en hel novice i et køkken. Tak til mor, der gjorde madlavning interessant for alle os søskende, selv om vi aldrig fik lov at lave noget som barn, men heldigvis senere. Men interessen for den gode mad bundfældede sig der. Hun havde lært at lave mad hos en dansk præstefamilie i Grønland og i Danmark. Margarine var ikke noget, der var tilladt i vores hus. Det var der til gengæld i flere kammeraters hjem. Det har aldrig smagt godt, men man opfører sig ordentligt og generer ikke andre mennesker, enten fordi de ikke har råd eller bare har dårlig smag. Nå, det var vist et sidespring.

Sidder med tæerne i vand her kl. 14.00.Vi har gået 16-17 km, frem og tilbage til Bedoin. Vi havde en lille afstikker, derfor blev det lidt længere end 2 x 7 km. Tæerne er lidt ømme. Opdagede til min skræk, at jeg havde glemt mine vandresokker. Hvordan kunne det ske? Troede de alt lå i min rygsæk, men nej. De ligger og hygger sig et sted i København. Og skal ikke ud at vandre, men det kommer de i næste uge, uanset de vil eller ej.

Derfor måtte jeg have almindelige strømper på og de kondisko, som jeg heldigvis har med. Kunne have gået i mine gode sandaler, men valgte at teste mine kondisko af, hvis det nu er dem, jeg vil have med som reservesko. Reservesko vil jeg have med.

Bedoin er en hyggelig markedby. Og der er ting af kvalitet ind imellem. Opdagede at de havde vandresko til 49€, så dem fik jeg købt, størrelse 43, et nummer større end hvad jeg normalt bruger. Ens fødder bliver større med alderen, siger de kloge. Om det har noget at gøre med, at man måske heller ikke går i for små sko, i takt med erfaringen, ja, det skal jeg være usagt.

Faldt over et par vandresokker af god kvalitet plus nogle lette strømper, jeg kunne bruge som inderstrømper, indtil videre.

Vi fik købt den baguette, vi skulle have og så vandrede vi ellers tilbage efter at have fået en espresso og en flaske vand med brus og en øl til svigerfar.

Jeg skiftede sokker og til nye vandresko på en bænk. Det gik ganske udemærket med de nye sko, selv om de føltes lidt store i starten. Efter et stykke tid og en lille opstramning i snøringen, gik det endnu bedre. Vejret var fantastisk. Vinmarker, hvor der mange steder stadig hang klaser af druer. Mont ventoux fra sin bedste side, Blauvac og de lavere bjerge i det fjerne. Hvad kan man forlange mere? Smuk, smuk natur. Stille og roligt bliver ens hjerne præget af det kommende. Hvordan bliver det? Kan kroppen klare det? Kan hovedet klare det? Hvordan reagerer man?

Er sikker på, at det nok skal gå. Stædigheden er der i hvert fald, om jeg så skal kravle hele turen.

Har fået dejlig salat med tun, oliven, cornichoner og friskkogte æg (endeligt ikke for længe, så de bliver kedelige), til frokost. Plus igen noget pate med frisk rød peber og så et stykke ost. Kaffe, og nu er det tid til at nyde solen ved poolen.

Fik læst mere i Henrik Friedigers bog. Dagens sider er meget interessante for mig, fordi jeg stadig leder efter en mening med livet og prøver at forstå mine synder og også de gode sider. Siderne i dag handler om dobbeltheden i alle os mennesker, om synd og om godhed, om religionens rolle og dens selvtilstrækkelighed, om mennesker med de "rette" meninger og deres moralisering overfor andre og som dybest inde er et udtryk for deres angst for sig selv og synd, det handler om tilgivelse og meget andet. Stærke sager, som han snakkede med en anden pilgrim om under en tur på Caminoen. Vi har alle en grund til at gå Caminoen, selv om vi kan have svært ved at forklare, hvorfor?

Spændende at se, hvordan mine egne djævle og sataner udfolder sig på turen, om jeg finder sværdet og slår dem ihjel, eller? Eller er det meningen, at vi skal være disse dobbelte mennesker?

Her et billede fra poolområdet i dag, med udsigt til Mont Ventoux. Desværre ikke fra vandreturen. Har stadig svært ved at overføre mine billeder fra iPhonen pga. manglende Wi-Fi adgang. Kunne godt bruge min mobiltelefon, men så koster det, det hvide ud af øjnene.