En dejlig træningstur

Vejret var rigtig godt her til morgen, så kom der regn, der heldigvis hurtigt gik over. Fik ringet til Malik og spurgte om han gad gå med på en tur til Dragør med fuld oppakning. Det var han frisk på, så vi aftalte, at han var her kl. 13.00.

Inden da fik jeg opgraderet min iPhone og iPad til det nye styresystem - med de fancy ikoner. De har heldigvis gjort de numeriske taster større, når man skal indtaste sin kode. Også tastaturet, når man skal skrive. Der er kommet mange nye (gode) features, som det hedder, især på iPhone, der har fået en ordentlig overhaling. Det kræver lidt indlæring, for at man er helt med igen. Man skal bare prøve sig frem, som børn gør - uden at være bange for at ødelægge noget. Ellers lærer man det aldrig.

Jeg personligt er himmelråbende glad for at jeg ikke skal stå i kø på posthuset for at betale mine regninger, og bare kan gøre det via min computer eller lade andre ordne det via betalingsservice. Er der noget, man ikke ved eller kan huske, så tager det sekunder at finde svaret. IT teknologien er fantastisk til mange ting. Til gengæld er jeg ikke på sociale medier. Det gider jeg simpelthen ikke. Så er det sagt. På et tidspunkt kan det være, at jeg kryber til korset. Telefonen slukker jeg også engang imellem - bare sådan for at være "lidt" imod - hvis du forstår, hvad jeg mener.

Nå, vi kom i gang med gåturen kl. 13.40 og vi gik rask til den. Ved lufthavnen lige ved  Netto-forretningen og tankstationen, så synes jeg, at jeg så en bekendt, der var ved at lægge noget ind i en bil. Da vi kom nærmere, så jeg, at det var Mîtdlâraq, min byfælle fra Qaqortoq  og Aka Høeghs søster, som jeg ikke har set i flere år. Hun bor i dag i Sverige og har sit eget lille madsted øst for Ystad. Der var stor gensynsglæde, altid på den gode Høegh'ske måde, som de Høegh'er nu engang kan. Selvfølgelig skulle Malik og jeg komme på besøg og hellere i dag end i morgen. Fik adresse, telefonnummer og mail. Nu er vi forpligtede og så må vi jo leve op til det, på et tidspunkt. Glæder mig til det. Vi fik også hilst på hendes svenske mand, som virkede som en rigtig flink fyr.

Efter stort kram og endnu en insisteren på et besøg, så fortsatte Malik og jeg ud til enden af lufthavnen, der hvor flyene flyver lige over een på vej til landing. Vi gik lidt videre og fandt en sten at sidde på. Her tog vi os en kort pause og fik noget vand. Mens vi var der, så lærte Malik lærte mig nogle øvelser om, hvordan man kan stramme og slappe af i muskelgrupper omkring de ædlere dele, når man skal lave strækøvelser. Jeg skal ikke komme nærmere ind på detaljerne her, men bilisterne gloede noget på os og vi andre fik et grin.

Området omkring enden af lufthavnen og hele vejen - indtil man kommer til Dragørs dyre villaer - er kedeligt at gå og se på - i hvert fald mod landsiden. Og så er det hårdt at gå på asfalt så længe. Det var dejligt at komme på strandstien og se beplantning og flotte huse. En enkelt var dog forfalden og så ufærdig ud, og det kan undre een i dette dyre kvarter. Det er nok et dødsbo med problemer eller sat til salg alt for højt, fordi huset ikke er værd at røre ved og man derfor er nødt til at bygge helt nyt. Underligt at se et "Detroit"-hus midt i disse pæne huse.

På vej hen ad strandstien stødte vi helt tilfældigt ind i FCK's målmand, Johan Wiland, der gik tur med familie (tror jeg) og hund. Han fik et stort tillykke for hans fine kamp i tirsdags. Det takkede han pænt for. Flink mand.

Og på strandstien, ved et stykke græsplæne, uden for en villas havemur, var der stukket små skilte langs hele havemuren med hunde, hvor der stod "NO". I kan selv se hvorfor nede i billedgalleriet senere.

Dragør er jo en rigtig hyggelig by - lidt landsbyagtig - på den gode måde. Vi fandt et bord foran et bageri og købte en sandwich og en kop kaffe. Det var dejligt at få hvilet benene lidt. Vi var enige om at tage bussen tilbage, fordi tilbagetuen til lufthavnen simpelthen er for kedelig og hård for benene. Vi tager i stedet en lang tur på omkring 20 km på tirsdag ude i Dyrehaven, så jeg får testet mig selv af. Vi har vel gået 12-14 km i dag, regnede vi ud, men det er måske historien om fisken osv. Er nok nødt til at købe et ur, der kan måle længden. Ikke at jeg vil være ked af det, men gad vide, hvad fruen siger - endnu mere legetøj!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.