Dagen til St. Jean Pied de Port

København - St. Jean Pied de Port

Fik slet ikke sovet i nat. Der var for meget at lave inden afrejsen i dag. Jeg måtte træffe nogle valg. Vægten blev for meget, i forhold til de ting, som jeg gerne ville have med. Ud røg MonkeyPower batteriet og solcellerne. Ekstra par sko blev strøget. I stedet tager jeg et par klipklappere med.

Vægten i rygsækken blev lige omkring de 8 kg. Der ryger lidt af undervej, såsom piller og sæbe. Jeg har taget alt for meget med af, just in case - ting, 3 slags Compeed osv. Næste gang bliver det under mottoet - keep it simple.

Efter pakning var der en del papirarbejde, der skulle laves. Det bliver svært at klare disse ting under Caminoen. Der er min pension og så er der noget, der skal sendes til banken. Der skulles også meldes fra til kontrol for blodtryk m.v. Det må vente til bagefter.

I bad og så farvel til Lisbeth kl. 05.00. Det er sku' underligt at skulle være væk så længe og leve på en sten, i overført betydning. På vej hen til metroen fik jeg et øjeblik lyst til bare at vende om. Overvejede om man ikke kunne være så heldig at falde og forstuve foden eller noget lignende. Det er underlige tanker, man kan få i sådanne situationer. Nå, bare videre. Du vil jo alligevel fortryde.

Jeg havde heldigvis selv taget en stor plastikpose med. Tænkt at man i en moderne lufthavn ikke engang kan få sådanne ting, når man kommer med en rygsæk. I Tyskland og her i Frankrig får man dem udleveret. Og så er servicen bedre. I København en middelalderlige dame, der åbenbart gik mere op i sig selv og var morgensur. Vor herre bevares! Hvorfor vælger folk et servicejob, hvis de ikke kan lide mennesker. Nå, et sidespring.

Sov hele vejen til Paris, Charles de Gaulle. Trængte åbenbart til det. Rygsækken kom hurtigt og så var det om at finde en bus til Orly Lufthavn. Det var bare at følge busskiltene og så den rigtige bus. Kostede 20€ og kørte med det samme. har tjekket ind og har været igennem security. Fin service og flinke folk. De er alligevel ikke så slemme, de franskmænd. De kan endda engelsk, mange af dem.

Har på fornemmelsen, at der sidder en hollænder, som også skal vandre. Han sad lige foran mig i bussen og sidder også her og venter på Biarritz afgangen. Synes også at jeg så en japansk kvinde eller i hvert fald en asiatisk kvinde, der kunne tænkes også at skulle gå. Der blev i hvert fald afleveret en rygsæk til indvejning.

Rejsen herned er gået gnidningsfrit, indtil nu. Tror helt bestemt, at det er god måde at komme til St Jean Pied de Port. Skriver videre, når jeg forhåbentlig når St Jean Pied de Port senere i eftermiddag. Jeg skal hurtigt have fat i en bus til Bayonne togstation, når vi lander, så jeg kan nå eftermiddagstoget. Ellers må jeg vente til ved 19-tiden. Det gør jeg ikke. I så fald deler jeg en taxa med andre, der også skal derhen.

Skal gerne have klaret at blive registreret i eftermiddag og finde herberget, så jeg stille og roligt kan vandre i morgen tidlig. Du hører fra mig senere.

Kl. er nu 15.15. Er landet i Biarritz i det fineste vejr. Der var 30 grader, så man begyndte hurtigt at svede. Fik en 20 minutters nap i flyet. Området ser ud til at være rigtig interessant oppefra. Fik min rygsæk som sidste mand, men var heldig at komme med bussen til banegården i Bayonne. Det var bumlebussen, så vi kom med toget i sidste sekund efter at have købt billetter.

Har mødt folk fra Irland, der skal på vandring, nogen for første gang. De kom samtidig med Ryanair fra Dublin. Vi sidder lige nu i skinnebustoget til St Jean Pied de Port. Een af irlænderne har lovet at vise mig registreringskontoret, så jeg kan få det klaret, så snart vi kommer til byen. Bagefter finde et sted at sove. Overvejer pga min manglende søvn i nat at tage en privat overnatning, så jeg kan snorke i fred, for nu at sige det på den måde. Skriver igen senere.

En dejlig køretur og god snak med Ted og Tommy, fra Irland. Ted har i sidste uge gået fra Lourdes til St Jean Pied De Port, men skulle lige hjem til noget familiebegivenhed. Så fik han også lagt 6 kg. Han var startet ud med 20. Nu er han nede på 14, stadig for meget.

Vi gik op til registreringskontoret, se billede. Har nu endeligt fået mit første stempel. Skal bo sammen med de andre fra toget. Det er helt vildt, hvordan man har det. Kan også mærke det på de andre. Vi tog hen til herberget og fandt vores senge, lagde vores rygsække. Der er vel 10 senge i rummet, 2 brusekabiner, et køkken ovenpå, så det er meget godt. Tøjstativ udenfor. Tommy og jeg tog ud at handle vand, lidt frugt og energibarer i en Carrefour. Bagefter trængte vi til en øl og sad og snakkede om os selv.

Tommy er 48 år fra Dublin og er den evige ungkarl. Han har arbejdet i bankverdenen, men er pt uden arbejde, Ingen børn. Vi fik en god snak om Europa, USA og vores historiske rødder i det hele taget. USA's dominerende ukulturelle rolle. Tilbage til herberget. Jeg i hurtigt bad. Ted havde rodet med sine ting, fået styr på dem.

Vi er alle 3 ude og spise nu. Sider ved en fortovsrestaurant. Vi har vel et par timer. Håber mit vasketøj tører. Vejret ser ikke for godt ud, lige nu. Det bliver en meget, meget hård dag for Ted og Tommy og de andre, der skal tage de 27 km op, op, op og så ned, ned, ned. Jeg skal kun 8 km op. Resten tager jeg fredag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.