Sidder i skrivende stund og får en dejlig morgenmad med udsigt til havet. Det er den bedste juice, jeg har fået længe. Hjemmelavet, så hele kanden bliver drukket.
Er først kommet ned til morgenmad kl 10.00. Har taget det stille og roligt og pakket alt, inden jeg tog ned.
Sidste dag på ruten om 10 min, for denne gang. Lidt vemodigt, men jeg kommer helt sikkert tilbage og tager resten af kysten til det sydvestligste punkt. Du må have en god dag. Jeg vil nyde min vandretur
————-
Denne strækning er ellers smuk og spændende, men der er steder, hvor man kan se og lugte forurening, angiveligt fra landbruget. Primært i den første halvdel af ruten.
Derudover er der et par nedstigninger, som ikke er særlig spændende. Den ene er meget stejl, og så skal ved gud vandre op igen efter 100 m. En ren sejpiner for ingenting, vil jeg mene. Denne nedstigning går ned mod en klippe.
Når man kommer hen mod nedstigningen kan man med det samme mærke, at dette her ikke bliver sjovt. Der er også vådt af forurening, der hvor man kommer ned. Spring den over ved at gå lige ud i stedet for at gå ned. Jeg kunne bagefter, da jeg kom op se, at det havde været muligt at gå lige ud.
Et andet sted er der også en nedstigning, som heller ikke er så spændende, primært fordi det var vådt, ildelugtende og ikke særlig let at komme igennem.
Mit forslag er, at man bliver kørt hen til et skilt på ruten, der viser 2,5 km til Brejão og så vidt jeg husker 11,5 km til Odeceixe og starter der. Skiltet er forenden af et stort gartneri lige efter Praia da Amalia, se billedet af gartneriet.
—————
Jeg kommer først afsted ved 11-tiden og vandrer alene i dag. Jeg møder dog mennesker på min vej. Nogle der går tur med deres hund. Et franske ægtepar, der gik tur med deres hund og som tog rundturene fra byerne. De havde bil med.
Iflg guidebogen er ruten på 18 km og det passer meget godt med mit Garminur, da jeg ankommer til Odeceixe.
Møder også 4 tyskere på min vej op fra en strandsparkeringsplads. Jeg kan se dem gå foran mig, opad, men kan også se, at de går langsomt. Jeg når dem på toppen, hvor de puster ud. Alle 4 står med deres mobiltelefoner og kigger i dem. Får dog en meget kort snak med een af dem. Det er åbenbart dem, der ejer de 2 mobilhomes, med tyske nummerplader, der holder nede på parkeringspladsen.
Ruten er i og for sig meget flot, bortset fra de steder, som jeg nævnte foroven.
Den sidste del af turen er ren svir. 4 km på ren asfaltvej, efter at have vandret på sand. Solen skinner og det går hurtigt fremad.
Jeg kommer forbi det busstoppested, jeg skal afsted fra i morgen tidlig. Har ikke købt billet endnu.
Flakker lidt om i byen, inden jeg finder min overnatning. Lille hyggelig by. Det er personalet fra restauranten ved siden af, der skal lukke mig ind.
En venlig dame kommer ind og lukker mig ind og så regner jeg med at tage et dejligt varmt bad og så skal jeg ud og have mig et glas øl eller lignende.
Der er ingen varm vand i bruseren. Jeg kæmper mig igennem det kolde vand. Nu står jeg herude og gider altså ikke først tage tøj på og ned og klage over det.
Der bliver ingen tøjvask i dag. Er heller ikke nødvendigt. Har rent tøj til i morgen.
Da jeg kommer ned og skal ind i restauranten kommer der en mand, ejeren fandt jeg ud af og siger, at der desværre er problemer med vandet. Det har jeg lige som konstateret. Det kan desværre ikke laves i dag, siger han . Til gengæld kan jeg få et andet værelse tæt på, så det siger jeg ja til. I hans B&B afdeling - 40 meter derfra. Prisen er dog den samme. Der er lige så koldt i værelset, men radiatoren kører og der er varmt vand.
Ejeren fortæller mig, at jeg kan købe busbillet til i morgen i en kaffe tæt på, så det vil jeg gøre.
Han fortæller mig også, at han skal have 2 hold danske cykelturister i år, arrangeret via Topas. Det glædede han sig til.
Jeg får flyttet mine ting, betalt og så smutter jeg ud for at købe et par ting på apoteket, jeg havde set tidligere på dagen. En lille smart shampoo i metalbeholder, jeg kan bruge, når jeg vandrer. Plus en alkoholfri roll-on deodorant. Med mild duft. Jeg har det ikke så godt med lugten af kraftig deodorant, endnu mindre af kraftig af parfume. Og jeg skal hilse at sige, at kvinderne hernede åbenbart elsker at bruge meget parfume. Det var et sidespring.
Efter apoteket - fin og venlig betjening - hen til den cafe, hvor jeg skulle købe billet. Der står udenfor at de er agent for Rede Expresse, så det giver sig selv. Han spørger, om jeg vil med kl. 09.20 og det vil jeg gerne. Har set på nettet, at der går en enhalv time senere, også. 18,30 € må jeg af med til Lissabon, 3,5 times bustur. Det er til at have med at gøre.
Køber en espresso og en lille øl.
Hjem og slappe lidt af. Da jeg er kommet hjem dumper en sms op fra Christoph, der spørger, om vi skal spise sammen. Ja, selvfølgelig. Vi aftaler at jeg finder ud af, hvornår mit hotels restaurant åbner.
Det er for koldt til at være i værelset, så jeg smutter ud allerede ved 19.30-tiden og går lidt rundt. Det er varmere ude end inde. Overvejer at finde et sted og få mig en drink. Men det bliver ved tanken, indtil videre.
Får skrevet til Christoph, hvornår han er klar, da jeg allerede er ude på gaden. 5 minutter, skriver han. Han har lige været i bad.
I mellemtiden får jeg snakket med en kvinde, der spiser på den store plads og som jeg har mødt tidligere i dag, ved mit hotel. Hun siger, at Christoph bor dernede ad gaden, på samme hostel som hende. Hun siger det sådan set, uden at have talt med mig først. Hun har åbenbart snakket med Christoph, så hun har gættet, at jeg går rundt og venter på ham. Det skulle vise sig, at hun var svensker og hedder Alexandra, i daglig tale Alex.
Jeg går ned mod det sted, hvor Christoph bor, lige ved siden af den bar, hvor jeg havde været tidligere. Jeg går ind i baren og bestiller en Moscatel vin - havde set 2 mænd tidligere i dag bestille sådanne glas. Man kan se på farven, at det er en sødlig vin og det er jo det, disse druer anvendes mest til, søde vine.
Christoph kommer og han køber en øl.
Vi bliver bagefter enige om at gå ned til det sted, hvor Alex spiser, fordi der har de veganerting, som Christoph hest vil spise. I mellemtiden er en anden person kommet til og spiser sammen med Alex, Martin fra tyskland.
Christoph en pizza og jeg blæksprutte. Vi sidder sammen med de 2 andre og det ender med, at vi får en meget hyggelig aften. Snakket om alt muligt, herunder aflæsning af hænder, hvorfor vi vandrer, filosofi og you name it. Nogle flasker rødvin hjælper på mundtøjet.
Det viser sig at Alex, vores svensker, bor i Tyskland - øst for Køln, sammen med sin tyske kæreste. Hun er fra Malmø og har mange gange været på Christiania og jeg fortæller, at jeg nærmest bor på samme gade. Hun er hernede for at besøge en veninde, der vist havde et slags retreat, under alle omstændigheder inspireret fra Østen, primært Indien.
Martin er uddannet ingeniør, men har lidt svært ved at acceptere den vestlige verdens hungring efter flere materielle goder og al den stress, det påfører os. Det kan jeg kun være enig med ham i. Han har telt med, så han har ikke udgifter til overnatninger.
Det bliver sent, da vi har så meget at snakke om. En ældre venlig dame sørger for at holde stedet åbent. Værten giver os små shots et par gange, også. Det hjælper også på munterheden.
Nå, hjem skal man jo på et tidspunkt, så det er godt, at man lukker hernede.
Skal som sagt med bussen kl. 09.20 og inden da skal jeg have morgenmad. Det er en lang tur. Morgenmad er aftalt til kl. 08.15, nede overnatningsstedets restaurant.
