Dag 5: Ilha do Pessegueiro (Porto Covo) – Vila Nova de Milfontes

Sikken en morgen at vågne op til her på denne hestefarm, jeg har overnattet på. Sol, vind og skyer i lige dele. Det har regnet i nat. Håber det holder sig væk i dag.

Vinden er lidt kraftig, men det virker til at jeg får medvind på vandrestien langs kysten ned til Vila Nova de Milfontes.

Tager det stille og roligt. Tager endnu et bad til morgen. Når man vandrer, så tager man normalt bad, når man kommer frem, men ikke næste morgen. Man skal pakke og man skal have noget ud af formiddagens friskhed. Men altså ikke i dag. Jeg tager endnu et bad, også fordi jeg lige skulle have noget tøj tørret på radiatoren, plus varmet mine vandresko og indlæg, der havde stået ude hele natten.

Jeg går ellers rundt på farmen for at finde Cláudia eller moderen for at sige tak for dejligt ophold, men de er der ikke, så jeg må bare tage afsted,

Ved 10.30-tiden er jeg nede og får ristet brød med marmelade og kaffe på strandrestauranten og så er det afsted sydpå. Måske 5-6 timer, afhængig af stop.

Det blæser godt, men heldigvis i ryggen. Der er overskyet. Jeg må have min fleece trukket helt op til halsen. Jeg kunne godt have brugt noget særskilt til halsen. Det havde Lisbeth og jeg også snakket om, at jeg skulle låne noget af hende. Noget man kan bruge både som ørevarmer og til halsen. Det glemte vi selvfølgelig.

Halsen er et udsat sted, så det er vigtigt at beskytte den. Musklerne omkring den stivner hurtigere end andre steder, når de bliver udsat for kulde – og stress i øvrigt.

I starten er det grusveje, jeg går på. Sceneriet er fantastisk. Virker kraftige, fordi jeg har gået inde i landet de første 3 dage. Kontrasten er stor. I indland ikke så meget vind, stille og roligt – her er det blæsende, bølgernes brusen, naturens kræfter.

Skiltene er nu ændret fra hvid/rød til lysegrøn/lyseblå. Altså vandrer jeg på The Fischermen’s Trail. Valget af farver er nøje gennemtænkt. Farverne skal helst ikke være for dominerende på denne sarte natur. Og skiltene er sat lavt ned mod jorden, af samme årsag. Det skal ikke være et skiltehelvede, for nu at være direkte.

Vandrestien skifter mellem grus og sten. Man skal virkelig passe på ikke at skvatte. Derfor godt med vandrestave til støtte.

Farverne på beplantningen er efterårsagtige.

Så kommer sandet. Det er virkelig anstrengende at gå på. Man kommer automatisk til at slække på tempoet.

Jeg møder ikke så mange mennesker, men der er dog enkelte, også personer, der går tur med deres hunde. Man kan jo køre langt ud til stranden og der er store, men pæne, parkeringspladser. Og folk med 4-hjultræk kan visse steder køre på grusvejene, men der er stort set ingen biler på denne årstid.

Strandene er virkelig fantastisk flotte, så der må komme rigtig mange mennesker om sommeren. Visse steder går man lidt væk fra stranden. Det skifter. Det er simpelthen af sikkerhedsårsager.

Et sted med parkeringsplads holder jeg pause. Efter 2,5 times vandring. Her sidder jeg på en bænk og spiser lidt frugt. Mens jeg sidder der, kommer Christoph. Han er startet lidt længere væk end mig.

Jeg bliver enig med mig selv om, at nu hvor vi har mødt hinanden hver dag de sidste 3 dage, så er det vidst meningen, at vi skal snakke sammen. Så jeg siger, at jeg gerne vil invitere ham til middag i aften i Vila Nova de Milfontes. Det ville han meget gerne. Jeg var den eneste, han rigtigt havde snakket med siden han startede. Han går videre.

Et ægtepar går forbi. Vi hilser på hinanden.

Det første stykke herefter vandrer jeg på en gangbro. Meget flot lavet. Man kan komme helt ud til skrænten og tage billeder. Lidt senere er der endnu en ny parkeringsplads.

Men så er det også slut med venligheden. Fra nu af er det sand og atter sand og vandring langs kysten, lige indtil du kommer til det lille fiskerleje Canal.

Det begynder at regne på et tidspunkt. På med regnfrakken. Mine gaiters har jeg på. Dem tog jeg på af hensyn til sandet. Klokken er præcis 13.35, da regnen starter og den holder op igen klokken 14.00.

Selv om regnen holder op, orker jeg ikke at tage regnfrakken af. Det blæser også kraftigt, så den beskytter, men jeg får varmen alligevel.

Kort før fiskerlejet Canal kan jeg se Christoph vandre et stykke foran. Da jeg kommer til fiskerlejet holder han pause og vi deler nogle af mine karameller og beslutter os at vandre de sidste 3 km sammen ind mod byen.

Christoph skal sove i et hostel til 15€ og jeg har her i morges booket et værelse på Hotel HS Milfontes Beach.

Vi finder vores overnatningssteder via vores telefoner og aftaler, at jeg finder et sted at spise og kontakter ham på hans telefon, som jeg fik, da vi mødtes tidligere i dag.

Vila Nova de Milfontes ser ud til at være en by, hvor folk tager på weekends. Flot badestrand lige foran mit hotel. Jeg får mit værelse.

Da jeg kigger i hotellets servicebog finder til min store glæde ud af, at jeg kan få vasket tøj på hotellet for 10€. Skynder mig derfor i bad, efter at have tømt masser af sand fra mine vandresko ude på altanen. Skoene bliver stående derude til i morgen. Der er tag over, hvis det skulle regne.

Tager 2 af mine vandtætte poser og fylder dem med mit vasketøj. Der er både underhylere, trøjer og fleece samt strømper. Og går ned til receptionen.

Yes, jeg kan godt få vasket, men kan først få tøjet i morgen formiddag ved 10-11-tiden. Det er jo weekend nu (lørdag). Det vil acceptere hvad som helst for at få vasket, så det gør jeg. Så må jeg afsted senere i morgen. Der er “kun” 15 kilometer.

Jeg har virkelig brug for at komme i noget tøj, der er ordentligt vasket. Dovenskaben længe leve?

Tager et hvil på en 1 times tid, men da jeg har lovet at finde et spisested og vi har aftalt kl. 19.00, må jeg heller ud og se mig omkring. I receptionen får jeg nogle gode anbefalinger og tager ud til byen for at lokalisere de 2 steder.

Den første – Restaurante Tasca Do Celso – finder jeg hurtig, tæt på hotellet. Jeg kigger ind udefra og en person, der er på vej ind spørger, om han kan hjælpe.

De åbner først kl. 19.30, men der ser rigtig hyggeligt ud. Og det ser ud som et sted, hvor de går op i madlavningen. I mit hovede har jeg allerede besluttet mig. Jeg kigger mig dog om efter den anden, men kan ikke finde det.

Sender en sms til Christoph, at vi restauranten først åbner kl. 19.30, men at vi kan mødes kl. 19.00 og få en drink.

Tager hjem og hviler lidt. Mødes med Christoph udenfor restauranten og vi får købt en drink, selv om de officelt ikke har åbent endnu. Personalet sidder faktisk og spiser aftensmad. Restauranten har et overdådigt vinudvalg. Nå, så er vi vist kommet til det rette sted?Jeg får en virkelig godt glas rødvin, efter tjenerens anbefaling.

Vi får oliven og brød til som forret. Efter forslag fra tjeneren får vi en stor gryde med forskellig fisk og skaldyr. Det smagte himmelsk. Øl til Christoph og hvidvin til mig. Kaffe til sidst.

Christoph, 25 år, er i øvrigt uddannet gartner og laver i samarbejde med en arkitekt taghaver i Wien. Det er åbenbart det helt store hit. Så arbejder de 9-10 måneder om året og resten af tiden bruger han på at rejse verden rundt, så billigt som muligt. Han har været på Sardinien 8-9 gang, som han mener, er et af de bedste steder.

Denne kyststrækning, efter den sidste parkeringsplads, er utrolig flot. Man bliver så uendelig lille i forhold til naturens kræfter. Det blev i alt på 19 km, det meste på sand, så det var lidt hårdt, ligesom man skulle passe på ikke at ryge ned ad de høje skrænter.

Vila Nova de Milfontes er en by, jeg gerne kommer til en anden god gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.