Dag 15 – ankomst til Porto

Stået op lidt i syv. Vejret er fantastisk dejligt, ligesom i går. Håber dog ikke, at det bliver så varmt.

Det er jo ikke hver morgen, man går i bad igen om morgenen. Man har jo lige taget bad ved ankomst i går eftermiddags, men i dag gjorde jeg, ligesom jeg også gjorde det i går. Har tid til det. Man holder jo op med sådan at lugte, så et bad om dagen er rigeligt. Alt bliver jo svedt ud og mine merinouldtrøjer er kanongode. Absolut anbefalelsesværdigt at bruge merinouldtrøjer til vandringer.

Vi snakkede om i går til aftensmaden, at vi prøver i første omgang at gå på hovedvejen. Bliver det uudholdeligt, smutter vi på vandringsruten. Vi slipper for mange højdemetre og en del kilometre. Ole skal også helst nå at vaske tøj i en vaskemaskine. Det skal jeg også.

Vi starter sharp kl. 08.00, lige om lidt. Det blev så 08.25, fordi vi lige skulle have morgenmad. Det troede jeg ellers ikke var med i værelsesprisen, men det var det.

Du hører mere, senere på dagen.

Vi sidder nu på en cafe 6,34 km fra vores start. Får kaffe og vand. Har gået hele vejen på hovedvej N-1. Der er fortov hele vejen. Derfor har vi besluttet at fortsætte at vandre samme vej og tager ikke ind på den almindelige rute. Det giver mindst 3 km mere, plus nedstigning og opstigning. Klosteret må vi se en anden god gang.

Pause her 13,5 km før Porto. Kaffe til os begge og 1 cola til mig. Det er een stor lang forstad til Porto, vi går på. Havet ses til venstre. Straks kom en Lis Sørensen sang op i mit hovede: “Havet er ………”, nå, ja, man skal jo også synge engang imellem?

Det har været noget af en indrejse til Porto. Slet ikke det triumftog, som gamle hærførere må have følt. Tværtimod bandede og svovlede jeg på vej ind, fordi der selvfølgelig ikke dukkede en cafe op, nu hvor man havde mest brug for en. Der er sku’ flere cafeer og barer på landet end der er på vej ind til byen. Nå, men så fik jeg bandet af djævelen og alle hans gerninger. Det er efterhånden et ritual. Og Gud sidder sikkert deroppe og griner? Nu er ham fjolset igen afsted og han lærer det aldrig.

Vi får en øl eller 2, så tager vi den sidste stræk, der viser sig at være næsten 6 km. Det føltes som et ondt år, at gå den denne lange avenida, som til sidst går ud i en bro, hvor man kan spadsere over. Sporvognene kører der også.

Et imponerende syn, må jeg sige. Porto ligger på nogle knolde og der er enormt bakket. Portvinshusene ligger dernede ved flodkanten, kan man se. Vi skal bo på et hotel dernede i nærheden i morgen, når Lisbeth kommer. Kvaliteten har fået et nøk opad, når nu hun kommer?

Vi kommer til domkirken og får vores stempel. Får en sød kvinde til at tage et billede af os begge 2. Dem er der ikke mange af fra turen. Det er mest enkeltbilleder af os hver især.

Bagefter nyde et godt glas hvidvin. Så op mod hotellet. Ole’s er et IBIS hotel ikke langt fra mit, Moov, der er et design hotel. Ved ikke hvorfor jeg tit finder sådanne nogen. Jeg følger Ole op til hans hotel. Hans telefon er gået død, så Google Maps fungerer ikke.

Vi aftaler at skrives ved om mødetidspunkt. På vejen til hotellet får jeg købt 2 t-shirts til 5€ stykket plus en poloshirt til 12,95. Det er jo lige til at holde ud.

I bad og vaske tøj. Tager mig en lur. Er lidt træt. Vi mødes kl. 20.00 og finder et spisested ikke langt væk. Vi sidder udendørs. Egentlig ville vi bare have starter der og et glas vin, men ender med at blive der, fordi de starters vi fik, smagte fantastisk godt og det virker til at være et sted med kvalitet.
Vi får bestilt grillede blæksprutter, begge to. Det er de bedste blæksprutter, vi begge indtil nu har fået. Det var kræs. Vores franske naboer, som vi kommunikerede med via vores bedste skolefransk, syntes godt om vires glæde over blæksprutterne. Så jeg tror, at fruen insisterede på, at de kommer igen i morgen og spiser blæksprutter. De boede i øvrigt i den midterste del af Frankrig, Massif Central, må det være. Ikke så hulens langt fra Laguiole, som er det eneste sted jeg lige husker og fik sagt. Bare fordi jeg har købt knive og gafler der engang, hvor Lisbeth og jeg kørte Frankrig tyndt på en ferie.

Kaffe og avec og vi smutter mod Oles hotel, hvor vi lige får en godnatøl lige overfor. Får sagt tak for den dejlige vandring og sagt farvel. Dt er sku’ lidt vemodigt, men det kan være, at der kan blive en anden god gang. Har sagt til Ole, at hvis han vil tage kystruten, når han skal færdiggøre Caminho Portugues, så er jeg den, der tager med.

Ole tager med toget til Lissabon i morgen og videre med fly til København, hvor Jette venter. Hun glæder sig nok til han kommer.

Til gengæld kommer Lisbeth i morgen fra København. Skal hente hende i lufthavnen. Tror hun glæder sig til at vandre. Det bliver spændende at se, hvor god træning hun er i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.