Flyet letter kl. 08.55. Vi skal via Barcelona, med en ventetid på ca.3 timer. Alt i alt 7 timers tid om at komme hjem.
Op kl. 06.00, i bad og pakke. Utroligt at tingene kan være i rygsækken, især efter indkøb af ekstra tøj, muslingeskaller og ikke mindst mine vandresko. Jeg skal have mine nye sandaler på hjemad.
Vi besluttede i går at tage en taxa fra Parador, fordi vi gerne ville opleve morgenmaden på hotellet. Det koster trods alt 175€ for en overnatning, endda med rabat, så vi skulle lige havde oplevelsen med.
Morgenrestauranten var overdådig, på alle måder. Som Lisbeth sagde, så kunne D’Angleterre vist godt lægge sig ned. Fornøjelsen blev dog kortvarig. Vi skulle nå vores fly. En anden god gang må planlægningen være bedre, siger Lisbeth, så vi også når at nyde de ting, vi trods alt betaler for. Utroligt hvad hun kræver af Rejsebureauet (mig altså)?
Hotellet er gammelt, kan man se, men det har sjæl. Vi kommer der gerne igen, men ikke for mange dage. Du kan få gode overnatningssteder, der er mere moderne og billigere, i Santiago. Man skal trods kun overnatte der.
Taxaen er til fast pris, 21€ plus lidt drikkepenge. Det er service, synes jeg. Måske skulle man også prøve at gøre noget ved det i København. Så kunne man måske få flere kunder. Metroen er dog en stærk konkurrent.
Det går forholdsvist hurtigt med indtjekning og sikkerhedskontrollen er også hurtig, så vi slapper bare af inden boarding. Køber en enkelt vand.
Kommer afsted 15 min forsinket, men lander til planlagt tid i Barcelona. Kaffe, bocadillo og vand. Det er muligt at sidde udenfor i lufthavnen, på indersiden at bygningerne, hvor rygerne naturligvis kommer ud. Vi finder et sted med sol og lægger os på bænken og slapper af. Lisbeth hører lydbog, mens jeg lytter til musik.
Afsted fra Barcelona til tiden. I skrivende stund sidder jeg i flyet, med under en time til landing i København.
Skrigende og grædende småbørn er en del af det at flyve, nu til dags. Men jeg synes altså, at det ofte virker mere som om at det er forældrene, der piner deres små poder, fordi de vil have deres rejselyst dækket. Forældregenerationen nu om dage er rejselystne. De er flasket op med det. Alligevel bør de tænke sig lidt om. De helt små børn, der ikke engang sidder for sig selv, aner ikke en dyt om, hvor de er taget hen. Lidt til venstre for mig har et barn grædt og hylet i over 1,5 time i træk. Heldigvis er der faldet ro over det nu. Moderen render med barnet på midtergangen. Faderen sover, kan jeg se? Hvorfor mon?
Nå, that’s life.
Det bliver lidt spændende at komme hjem. Jeg skal til Nuuk, Grønland, og lave kropsbehandlinger i 3 uger. Rejser om 11 dage. Der skal ordnes tider i bookingsystemet, ligesom vi skal have fundet en løsning på et betalingssystem, så vi ikke skal håndtere kontante betalinger mm.
Onsdag og torsdag skal Lisbeth og jeg på førstehjælpskursus. Bilen skal til service. Vores sommerhuskøb har også sine opgaver. Jeg skal nå at komme til Bornholm og være sammen med 3 gamle studenterkammerater fra forhåbentlig torsdag aften til søndag.
Ja, fodbold skal jeg også lige nå i morgen. Ak, tiden kommer til at flyve, bogstavelig talt.
Efter at have taget metroen og bussen og lige handlet lidt i Lagkagehuset, kan jeg allerede mærke den negative energi og stress. Folk, der cykler meget hurtigt, fordi målet er vigtige end turen.
Jeg overvejer allerede en tur fra Assisi til Rom efter sommeren. Lisbeth mente i
øvrigt i dag, at hvis jeg skulle have min bekymringsrynke i panden gjort solbrændt, så måtte jeg vist tage turen om igen. Den er lidt synlig, når huden strammes?
En fantastisk tur på godt 760 km, den ene halvdel med Ole og den anden med Lisbeth. Begge dele meget gode oplevelser. Man lærer hinanden meget mere at kende, når man vandrer sammen. Lisbeth er vist blevet bidt af det, så hun virker til at ville afsted igen på et tidspunkt. Det er glædeligt.
Tak for denne gang. Jeg vil lægge billedegalleriet ind i løbet af den kommende tid. Skal lige have styr på formater mm, så de ikke kommer til at fylde for meget og gøre hjemmesiden langsommere.
Vi har taget en masse fantastiske billeder, synes vi selv.
Indtil næste gang, jeg eller vi er på farten, må du have det godt!
