Jeg vågner forholdsvist tidligt og går i bad. Sætter mig til at skrive på tidligere dages beretninger. Er jo kommet lidt bagud. I dag skal jeg helst være helt færdig med tidligere dage. Man bliver presset, når man har for mange hængepartier. Glæder mig til Lisbeth kommer, så jeg kan prakke hende redaktørposten hver anden dag?
Klokken nærmer sig 09.30 og jeg må hellere ned og spise morgenmad, inden de lukker kl. 10.00. Alt er pakket i mine poser, så det er bare at putte dem ned i rygsækken. Det tager et par minutter.
Ole er åbenbart heller ikke kommet ned endnu. Skriver til ham på Messenger og han kommer ned. Op og hente rygsæk og ned og betale. Lidt over 100 € for overnatning og aftensmaden fra i går.
Vi smutter og det virker til at blive endnu varmere end i går. Skyfri himmel.
Det går nedad. Der er huse eller bebyggelse nedad. Det viser sig senere, at sådan er det på resten ad dagens vandring. Det er et stort sammenhængende område, hvor den ene lille by går over i den næste.
Vi er enige om at tage det roligt og det gør vi også i starten. Der er allerede 18 grader ved 11-tiden og vi får den første kaffe allerede efter ca. 4 km, blot for at komme i skygge. Bagefter går det nærmest lodret op, sådan føles det. Efter vi er kommet op, så går det ned igen, for derefter at gå op igen.
Der er sku’ noget galt med kortet vi har. Den viser kun een nedstigning og een op, mod Sao Joao da Madeira. Vi kan se, at velstanden stiger, jo nærmere, vi kommer porto. Selv vejene i Sao Joao da Madeira er store og brede. Vi snupper en kop kaffe i byen. Der dufter ellers godt af mad i den cafe, vi er på. Det kan man også se på folks tallerkener. Det vist en cafe, hvor de fonere folk kommer.
Vi spadserer gennem byen, hvor der summer af megen aktivitet og af megen mad. Her må jeg tilbage en dag og spise, men det bliver i bil. Der er jo ikke langt til Porto herfra, så det er vel nærmest en slags forstad til Porto. Der bor 21.000 indbyggere i byen.
Vi kommer gennem centrum og videre ud, og på et tidspunkt ser vi havet for første gang. Vi er højt oppe og pludselig dukker det op, da vi kommer fri af huse på den ene side. Sjovt, at man altid bliver fascineret af havet, når man ikke har set det i et stykke tid.
Det fortsætter med at gå nedad, en mærkelig rute, vil jeg sige. Det er stegende hedt og ingen skygge, nogen steder. Ej heller nogen steder at sidde i skygge. Vi når bunden, hvor man skal dreje til højre. Passer med kortet, men da vi når 100 meter længere frem siger skiltene, at vi skal igen 90 grader til højre. Og det går opad. Virker fuldstændig ulogisk i forhold til Brierleys kort. Jeg fatter det ikke. Ole tonser bare deropad. Og der var langt. Da vi endelig kommer op, er det til hovedvejen, hvor den viser til venstre.
Jeg er sikker på, at hvis vi havde fulgt hovedvejen fra Sao Joao da Madeira og til dette punkt, vi nu er kommet til, havde vi for det første sparet os selv for en ned- og opstigning, plus adskillige kilometre. Jeg er sur, fordi jeg synes, at det er dybt godnat at lave en sådan rute.
Vi finder en lille cafe, hvor vi får en øl og en sandwich. Det ser ud til at nogle herrerne der har hygget sig. Øjnene taler deres tydelige sprog og tonehøjden i samtalen ligeså. Man må da håbe, at de ikke skal køre i bil hjem. De drikker i øvrigt hvidvin. Måske fordi den er kølig. Vores ølglas kom i øvrigt fra en fryser, så de var dejligt kølige.
Jeg kigger på min Google Map og konstaterer at hotellet ligger 1,8 km lige frem af hovedvejen. Vi er enige om at følge hovedvejen og ikke mere vandrekort for i dag.
Selv om ruten kun er på lidt over 16 km, så er den trods alt lidt sej, pga højdemetrene. Solen fra den skyfri himmel hjælper stærkt til. Vi må afsted lidt tidligt i morgen, hvis vejret bliver lige sådan. Og så kunne det måske også være en overvejelse værd at tage hovedvejen til Porto i stedet for vandreruten. Der er også ekstra kilometre at vandre på den. Vi må ses. Nu er der dømt afslapning og skrivning.
