Dag 9 – til Coimbra

Vågner forholdsvist tidligt, uden at bruge vækkeur. Tøjet er ikke tørt, så det ryger ned i en pose. Det skal alligevel vaskes i dag i Coimbra.

Pakker rygsækken og tager den med ned. Får klaret betalingen inden morgenmad. Får for første gang lidt af min probiotic 8 og 10. Min tarm har godt af at drikke disse tarmbakterier engang imellem. Årsag til, at jeg nu i et år ikke har spist piller mod den Colitis Ulcerosa, jeg fik konstateret i 2000 eller 2001. Man skal passe godt på sin tarme.

Ole kommer ned, betaler og spiser morgenmad. Vi går bagefter ud med vores rygsække, så de er klar til taxa’en. Den kommer kl. 08.05. Det ligner ikke en taxa udefra, men der er taxameter. Han kører som død og helvede på den smalle vej. I øvrigt kunne han cist også godt trænge til at få fjernet nogle polypper. Han snøfter det meste af tiden.

Vi bliver sat af ved startstedet, efter han lige havde kørt lidt for langt og måtte vende om. 13 € bliver det.

Det er markvej fra skridt 1, dejligt. Vejret er med os. Ruten er skøn. Vi krydser bare hovedvejen nogle gange, og kommer ind på de skønneste vandrestier. Det kører derudaf og vi er friske. Måske også med tanke på, at i morgen er det hviledag.

Den første cafe er i Conimbriga, ca. 10,5 km efter startstedet. I den by ligger den bedst bevarede romerske bebyggelse. De kom 139 år B.C. Og det var Brutus, der stod for det. Vi passerer museet. Det må blive en anden god gang, i bil. Vores cafe dukker op og vi får en kaffe, kage og vand. Sidder udenfor i det gode vejr.

Videre vandring i skønne områder, uden trafik, i høj sol. Livet er dejligt.

Vi kommer til Cernache, hvor vi beslutter at få kaffe først, herefter sandwich og en øl. Værten spørger til, hvor vi kommer fra. Jeg må vise ham Grønland på en app og straks siger han “bachalau”. Jaa, Portugiserne har jo haft en lang tradition for at fiske ved Grønland, hvor de har saltet torsk. Så det må være det, han hentyder til, når han siger sådan. De har også efterladt sig nogle genetiske aftryk i Grønland, siger Ole, bl.a. i Maniitsoq og Paamiut. Vi er enige om, at vi har mødt mange her, som ligner nogle, vi kender i Grønland. Jo, den er god nok?

Vi går klar til afgang. Så siger jeg til Ole, gad vide, hvor Serena må være? På sekubdet spotter han hende komme gående mod os, og vi venter på hende. Bliver enige om at følges ad.

Jeg får gang i snakken med hende. Hun er uddannet civilingeniør og arbejder i Munchen og har en tysk kæreste. Hun arbejder nu i salgsafdelingen i firmaet. Som mange italienere er det svært at få arbejde, så hun har måttet lære sig tysk for at kunne arbejde der. Godt gået.

Nu hvor vi har fået følgeskab af en yngre kvinde kan vi jo ikke vise os fra den svage side, så der bliver gået til. Vi kommer hurtigt frem og på ingen tid kommer vi til Cruz de Mourocos, hvor vi støder ind i en meget lokal bar. Vi trængte til en pause, efter stigningen.

Der er folk, der spiller kort. En meget gammel dame i rullestol sidder indenfor sammen med andre og der bliver snakket og grinet. Utroligt, hvor højt de kan snakke. Vi får en kop kaffe og jeg og Serena et glas hvidvin. Ole en øl. Det kan vi godt tillade os. Der er under 5 km til Coimbra.

Vi går sammen videre og det går nedad. Ikke flere stigninger. Skønt. Vi nærmer os byen, og man fornemmer straks, at det er en større by. Coimbra er en berømt universitetsby, med ca. 160.000 indbyggere. Da vi nærmer os centrum kan vi også se på cafeerne, at denne by er en uddannelsesby, hvorfor der er mange unge. Levende, kan man mærke.

Ole og jeg sætter os ned og får en øl, samtidig med, at vi leder efter et sted til Ole. Mit hotel er fuldt booket, står der. Vi finder et sted, ikke så langt fra mit, som Ole vil gå forbi, Hotel Jardim. Ole tager afsted, for han vil vaske tøj i dag.

Jeg trasker bagefter afsted til mit hotel. 5 minutters gang. Får mit værelse og receptionisten viser mig et vaskeri ikke så langt fra hotellet. Et hurtigt bad og så hen til vaskeriet. Det tager under en time, så jeg venter og skriver lidt imens. Jeg er helt alene i vaskeriet. Det er smart. Man putter penge i og så klarer den selv sæbe og det hele. Bagefter i tørretumbler. Det dufter skønt. Det er noget andet end håndvask, med shampoo eller hvad man har ved hånden. I morgen skal det andet sæt tøj vaskes.

Vi mødes ved 20-tiden og leder efter et spisested. Vi tager La Serena, hvor man kunne få tapas. Det skulle vi nok have valgt i stedet for det kød, vi fik. Vinen er heller ikke god. Alt i alt et dårligt valg. Vi vil ellers have haft en godnatøl bagefter, men der er lukket på cafeerne, kl. 22.00 om aftenen?

Så det blev hjemad og på hovedet i seng. Det bliver dejligt ikke at skulle afsted i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.