Dag 38: Første dag til Finisterre

(Santiago de Compostela - Negreira, 21 km)

Det har været en fantastisk dejlig gåtur. Mere senere, da jeg har haft travlt med at lave mad. Det var dog hårdt at komme i gang. Solskinsvejr hele vejen.
------------
Pga skriveri falder jeg først i søvn ved 1-tiden og har ikke sat alarm på. Vågner lidt over 6, men synes det er for tidligt, så jeg slumrer ind igen, med det resultat, at jeg først vågner lige over halvotte. Jeg kan ikke nå det aftalte mødetidspunkt, kl. 8, ved pladsen foran domkirken. Hurtigt i bad, få pakket min rygsæk inkl. soveposen, som jeg havde sendt. Mine 2 postpakker vil jeg lade blive på hotellet, indtil jeg er tilbage fra Finisterre/Fisterra, hvor jeg skal have pakket det hele om.

Ned og få lidt morgenmad, hurtigt, betalt med regning og afleveret de 2 kasser til opbevaring og så afsted. Det er en råkold morgen, frisk. Drøner ned mod domkirken og er der vel omkring kvart i ni. Selvfølgelig er The Funaris og Erwin taget afsted. Jeg skynder mig afsted. Det føles godt at komme ud af byen og vandre igen.

Det viser sig, at Natali havde ventet på mig på pladsen for at sige farvel. Han havde lagt sine planer om, så han i stedet for at tage til Finisterre i 3 dage, kører med bus op til, hvor Isabel og Luca bor. Det er ca. 100 km nord fir Santiago. Ughetta, Natalis kone, tager med Isabel og Luca, forventeligt direkte fra Finisterre, hjem, hvorfra de flyver hjem den 29. Fik senere på dagen snakket med Natali i telefon, og vi har aftalt, at jeg kommer på besøg til foråret, i Cuneo.

Efter 5-6 km kommer jeg op til Cren, den israelske pige, som det viser sig, at jeg oprindeligt startede sammen med i St Jean Pied de Port. Vi kunne se det på billedet, jeg tog ved morgenmaden første dag, at hun var der. Men alt var jo så nyt dengang, at jeg kun husker dem, som jeg snakkede med.

Senere kommer jeg op til de andre. Vejret er skønt, solen skinner. Erwin og jeg får en øl på en bar og går videre sammen. Selv om det er en forholdsvis kort vandretur, så er det lidt hårdt at komme igang. Det gode vejr holder humøret oppe. Landskabet er dejligt at vandre i, varierende, uden de store anstrengelser.

Erwin og jeg følges det sidste stykke med en franskmand, Jean Noel, opkaldet efter sin fars og mors fornavne. Vi finder en bar og venter på The Funaris. De dukker op og vi beslutter at gå til herberget for at se, hvordan køkkenet ser ud, inden vi smutter på supermarkedet og handler ind. Jeg vil lave mad i aften til dem, der vil have. Udover de 3 Funaris, Erwin og Chen, er der Jean Noel, Andrei fra Tjekkiet, en spanier, Javier, der er startet i Zamora.

De vil alle gerne spise med, så Luca, isabel, Chen og jeg tager til supermarkedet og handler. Jeg vil lave en gryde med lam, kartofler og en masse grønsager. Køber 3 små lammebove, som slagter hakker i passende stykker til en gryderet. Køber løg, 2 hele jvidløg, rød og grøn peber, timian, peber, gourgetter, kartofler og så en liter hvidvin i pap til maden samt en billig hvidvinseddike. Vi køber et glas pate og små ristede brødstykker til en lille appetizer plus noget færdigt puddingagtigt til dessert. Det betaler jeg. De andre køber vin, øl og et eller andet galicisk specialitet, en slags gullig likør, efter aftale med de øvrige pilgrimme. De drikker åbenbart meget af likøren her, har jeg set. Et par gode brød, huskede vi også. Ingen kan spise noget hernede uden brød.

Vi kommer hjem og jeg går straks i gang med at gøre kød og grønsager klar, inden jeg begynder på selve stegningen. Må bruge min lille lommekniv, da der ikke er nogen ordentlige knive i køkkenet. Vi kan heldigvis skrabe en tallerken, kniv og gaffel til hver. De andre vasker alt op inden det bliver stillet på bordet og laver appetizerne. Jeg kommer i gang med at brune kødet med det olivenolie, som Chen bringer med sig i rygsækken.

Der begynder efterhånden at brede sig en dejlig duft i køkken og spiserummet. Det kan mærkes på folk. Jeg har sagt kl. 19.30 vedrørende hovedretten. Lammestykkerne skal være møre, ellers falder retten fra hinanden. De bliver også møre.

Vi får vores appetizer, vi får vin og snakken går. Jeg laver portionsservering. Det bliver en meget vellykket middag. Alle får 2 gange og alt bliver spist op. Ros for madlavningen får jeg også, udover retten til at sidde for bordenden og styre tropperne. Luca skynder sig ned inden supermarkedets luketid og køber 2 flasker vin mere. De bliver også drukket, inden alle kryber til køjs ved 22-tiden. Dejlig hyggelig aften, hvor folk bliver rystet sammen og vi lærer nye folk at kende. Den ene af koreanerne spiser også med. Den anden sagde pænt nej tak.

Ondrei, tjekken, har netop afsluttet sin uddannelse, i skovbrug. Han er startet i Narbonne i Frankrig og er virkelig rar at snakke med. Han fortæller en del om sin spændende Camino i Frankrig. Der er ikke herberger mange steder, så man er henvist til folks velvillighed. Han har også sovet i naturen og i lader, men som han sagde - på Caminoen dukker der altid en løsning op, når man har brug for den. Han var blevet inviteret af alle mulige slags mennesker til overnatning og spisning. Vi har udvekslet mailadresser. Hans Camino er åbenbart finansieret delvist af en flok mennesker, som han skal holde foredrag for, når han kommer hjem den 10. december. Han bliver hernede lidt længere. I øvrigt fortalte han, at han havde fravalgt religionen for 12 år siden, men han havde tilvalgt den igen, hvorpå han ville gå Caminoen. Interessant.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.