Dag 27: På den igen – det bliver spændende

(Astorga - Foncebadón, 25,6 km)

Har sovet OK, i dejlig stor seng, med rigtig sengetøj. Vågnet nogle gange, men det sker hver nat, bare man falder hurtigt i søvn igen, er det ikke noget problem.

Sidder og får morgenmad med youghurt, frisk ananas og noget med fiber. En toast med smør og marmelade, glas juice og en kop kaffe. Vil helst ikke spise for meget, her hvor jeg skal genoptage min Camino.

Efter bad har jeg kommet desinfektionsmiddel på min vabel på trædepuden, bagefter et stort Compeed, der passer til trædepuderne. Har fået sko på med mine nye indlæg. Det virker lovende.

I går efter mine skriverier havde jeg foden i karbad et stykker tid. Det gjorde, at jeg kunne fjerne noget af det løse, bare med fingrene. Det gør det lettere at holde rent.

Vi må håbe det bedste. Som på Caminoen - vi må tage det, som det kommer. Vi kan alligevel ikke gøre mere, hvis vi har gjort vores bedste med at hjælpe foden.

Nu skal jeg op og hurtigt pakke det resterende. Alt mit tøj er nu rent, så det er hurtigt pakket. Selv om ruten er rimelig, så vil jeg tage mig god tid. Håber på max. 7 timer.

Glæder mig til at komme ud i naturen igen. Det er historien om cirkushesten.

Vi ses senere i dag.
-----------

Holder nu pause i El Ganzo. Har fået lidt mad og benzin til at gå videre på. Har gået lidt over 14 km på ca. 3,5 time, inkl. en kaffepause og køb af vand plus et skift af sokker og skoindlæg. Det er ganske udemærket. Selvfølgelig smerter det. Sådan er det.

Vejret er fantastisk. Skyfri himmel. Efter de sædvanlige kedelige, meget kedelige kilometer væk fra byen, på fortov, men dog med mange dejlige Buen Caminoer fra folk, der går til arbejde eller hvad de nu laver. Spanien skal bare have den største tak, for jeres Camino og ikke mindst for jeres gæstfrihed og hjertevarme - tusind, tusind tak.

Har tænkt over, hvorfor jeg går Camino, tænkt på nogle af de kvinder, jeg har kendt, tænkt på vaner og især dårlige vaner. Det vil jeg skrive lidt mere om, når jeg kommer frem.

Sidder lige nu i en af de sjove barer på vejen. Denne her elsker cowboys og udstyr derfra. Har lige været sammen med nogle katte og en kattekilling, der lignede vores afdøde Mikkel. Jeg er solgt. Vil meget gerne have ham med. Har optaget en video, hvor moderen sliker ham, mens han ligger ned og dier. Tror nok, at det er en han, men ved det selvfølgelig ikke.

Igår aftes, da jeg gik i seng, var der en lang mail fra Tommy. Den mand er bare sød, skal jeg hilse og sige. Han vil hellere hjælpe andre på Caminoen end at skulle fortælle folk, om hvorfor han går Camino. Han er lidt træt af at høre på, at det er fordi at mit er sådan og sådan, at jeg går Camino. Jeg er fuldstændig enig med ham. Jeg har også passeret point of ego. Bu gælder ðet samvær og hjælp til andre.

Luca har sendt mig den sødeste mail. Han skriver, at Isa, som han kalder sin kone, siger, at Caminoen ikke er det samme, uden mig. Hvad skal man sige til det? Jeg er fuldstændig rørt. Jeg har det fuldstændig på samme måde, med min familie. Jeg savner dem.
------
Det har været en meget hård tur op til Foncebadon, ca. 6 km mere end, hvis man følger guidebogen. Luca foreslog mig at gøre det, fordi næste dag er hård, hvilket jeg erfarede.

Ville egentlig have skrevet noget om gamle kærester og deres betydning for mig og dårlige vaner, eller rettere sagt om vaner generelt, men noget der skete, da jeg kom frem, gjorde, at det absolut ikke bliver til noget. Senere, måske.

Jeg vil ikke hænge folk ud på det individuelle plan, selv om guderne skal vide, at jeg har lyst. Min egen determination eller beslutsomhed er bare blevet stærkere og stærkere på denne Camino. Tingene bliver klarere og klarere. Min mission med Caminoen er at blive et stærkere menneske, men når jeg møder folk, der har gået over 500 km, uden at arbejde med sig selv, så bliver jeg skuffet, meget skuffet. Hvis man på en Camino ikke finder ud af, at man selv må løse sine problemer og ikke give andre skylden, så har man ikke rigtig Camino-spirit, efter min menibg. Bliv hjemme, helt ærligt. Caminoen er ikke en intellektuelt udfordring, i sit udgangspunkt. Det er først og fremmest et hårdt fysisk arbejde, der påvirker din hjerne, på den gode måde. Mennesket kan ikke tænke sig til alt. Det må materialisere tanken, så at sige - for at forstå den. Ergo skal der handling bag hver en tanke, ellers mister tanken kraft.

Personer, der har det skidt, tror, at de kan snakke, snakke, snakke og så bliver det bedre. Nej, de skal gøre noget andet, end det de gør. Ryde op og få struktur på hverdagen, stå op på samme tid, i stedet for at ligge i sengen eller bare gøre et eller andet, altså handle.

Nå, du kan nok mærke, at jeg er op at køre. Der kommer ikke mere herfra, lige nu.

Mødte nogle søde spanske brødre fra Mallorca på hostal. Storebor var 54 år, flot årstal, samme år som jeg er født. Det fik han også at vide. Lillebror er 47 år. Søde ligefremme mennesker, rigtige Camino-folk, efter min mening. Jeg gider faktisk ikke at høre på flere folk, der synes, det er synd for dem. Godnat!

I øvrigt har jeg besluttet mig for at bo på hostals eller hotel resten af vejen. Min Camino-familie er blevet splittet op, og jeg har ikke lyst til at lære flere at kende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.