Netadgang, indkøb og mine muslingeskaller

Du undrer dig nok over, at jeg ikke får trænet noget mere. Det gør jeg også selv.

I dag skulle jeg altså have orden på min netadgang, så vi var nødt til at tage til Carpentras for at få det på plads. Det tog sin tid. Hernede behandler man sine kunder ordentligt og længe, alt for længe for os længere nordfra. Måtte sige til svigerfar,mat så skulle han bare prøve det i Spanien. Der er tålmodighed en dyd. Fik dog hjælp af en engelskkyndig person, der via telefonen fik min voucher på 35 €, købt i en Tabac, aktiveret. Det virkede sørme, da jeg testede det af i bilen, da vi kom til den. Så kan jeg få opdateret hjemmesiden og få svaret på mails.

Vi var enige om at gå på indkøb i Leclerc i dag, de ting, vi ville have med hjem. Jeg havde for et stykke tid siden lovet mig selv at købe en tandrenser, een som med blandet vand og luft kan rense mellem tænderne. Har lidt paradentoseproblemer, så det skulle gerne hjælpe godt på det, at få renset ordentligt ud. Det undrer mig, at man ikke kan købe en sådan, Oral b, i Danmark. Har kun set dem her i Frankrig. Så på een i Bretagne i august, hvor den kostede 90 €. Godt jeg ikke købte den dengang. Her slap jeg 75. Købte nogle ekstra dyser. Det bliver spændende at se, hvordan den virker.

Vi regner med at køre til Beaumes-de-Venise for at købe oliven fra Nyons. Der er en supergod forretning der, med kvalitetsvarer. Vi køber også olivenolie der, lidt dyrt, men godt.

Vinindkøbet bliver meget begrænset. Vil kun have nogle få gode Vacgueyras vine med, fra den sædvanlige vinbonde. Så kan der blive lidt til fodboldvennerne. Jeg skal jo selv være væk længe og fruen rører det sjældent, så vi må overveje, hvad vi gør med vinkøleskabet, som vi havde i vores tidligere lejlighed på islands Brygge, når vi flytter ind i den nye i Ørestad Syd til januar. Foreløbig er den opmagasineret. Den fylder lidt meget.

Tiden går, som du kan læse, med alt muligt andet end træning. Kommer ikke ud i dag, men i morgen vil jeg gå til Flassan og tilbage, 14 km i alt.

Vejret er ved at ændre karakter. Det kan være nødvendigt at tage en fleece på, når solen ikke skinner og det blæser lidt. Der skulle komme en del vind de kommende dage, Mistralen, går jeg ud fra. Den er den vind, der kommer indefra og ud mod havet. Man mærker bestemt nu, at det går mod mørkere tider. Bladene falder hastigt af.

Gad vide, hvordan vejret bliver i næste uge. Om præcis en uge går jeg min første tur på Caminoen. Det virker uvirkeligt og lidt skræmmende. Tænker også på lys og mærke. Det bliver først lyst ved 8-tiden her.

Øøh, vi kunne ikke lade være med at købe lammelever idag. Vi ville have det igen, inden vi rejser hjemad. De var som som smør, men naturligvis, fordi de er stegt med kærlighed. Selv det døde skal respekteres!

--------------

Jeg fjols havde jo glemt alt om, at det er kammuslingen, også kaldet Venusmuslingen, der er Caminoens logo. Der lå selvfølgelig grønlandske kammuslingeskaller i den pakke blandede muslingeskaller, jeg fik fra Laila og Ulrik. Hvad andet kunnet man have forventet - at der var tænkt over sagen. Fadæsen, altså min manglende kommentar i sidste uge, gik op for mig på markedet i søndags, hvor der var en hel suveræn fiskebod, selvfølgelig med kammuslinger med skal på. Har taget billede af dem. Kommer på, når jeg når København. Endnu engang tak for forsendelsen. Er spændt på at se, hvad Nicolai Appel har gjort ved dem, når jeg kommer til København.

I øvrigt skal jeg også have syet det grønlandske og det danske flag på min rygsæk plus mit logo fra foreningen af Santiagopilgrimme. Håber det kan nås mandag eller tirsdag hos det reparationsværksted til tasker mv i. Dragør, jeg har brugt før, selv om tiden er kort. Endnu en opgave inden afrejsen. Jeg får travlt mandag og tirsdag.

Bilen repareret og god frokost

Kom afsted til Carpentras lidt i ni, for at være helt sikker på at nå min aftale med værkstedet. Fik afleveret bilen. Efter en lille gåtur gik jeg tilbage og ventede på at den blev færdig. Den var lovet færdig kl. 11.45.

I ventetiden tog jeg min iPad og begyndte på at læse een af mine ulæste e-bøger: "At tænke - hurtigt og langsomt", af Daniel Kahnemann. Den handler om vores 2 systemer, System 1, hvor vi reagerer automatisk, altså vores system, hvor vi associerer ting løbende, mens de pågår, og så vores System 2, som vi bruger, når der skal bruges flere ressourcer til en given aktivitet. Er ikke færdig med bogen endnu, men den foreløbige konklusion er, at vi mennesker har mange bias, altså laver mange systematisk fejl, når vi bruger vores system 1. Meget godt skrevet bog med mange genkendelige dagligdags eksempler, hvor vores hjerne så at sige spiller os et puds.

Fik bilen til den aftalte tid og betalte, 288 €. Har lidt svært ved at sammenligne prisen, men laves skulle den jo.

Kørte til Leclerc og fik hurtigt handlet nogle småting til frokost og så var det ellers hjem, for at lave frokost. Gæsterne var allerede kommet, men var ikke døde af sult.

Nu er jeg i rutine med at lave salater, pate og ost, så det går hurtigt. I salaten, der bestod af 3 forskellige slags, var der tun, oliven fra Nyons, æg, skårede cornichoner, modne tomater, rødløg plus friskrørt dressing. I dagens anledning skulle vi også have tørret skinke, rucola og melon med et stænk olie over. Melonerne er stadig gode, uuhm! Tage havde købt en boule og en baguettes. Frokosten stod klar på rundt regnet 25 minutter.

Det blev en hyggelig frokost ude i det dejlige vejr. Man nyder frokosten her sydpå. Spiser og snakker sammen imens. Lisbeth og Jens er forældre til kokken Jens Vestergaard Jensen, der har haft 2 Michelinstjerner i Ensemble, og senere ejet Luns og Melee, og skrevet en bistrokogebog og en guide til Paris. Begge kan anbefales. Lisbeth og Jens er gået på pension og bruger vel det meste af sommerhalvåret på at campere, mest sydpå. Så de har stort kendskab til Frankrig, men også Spanien og andre steder, hvor de har været, så vi fik en god snak om min kommende Camino.

Gæsterne blev længe, så det tager vi som et udtryk for godt og hyggeligt selskab.

Fik læst det nyeste FDM blad og mere i den nye bog. Kan stadig ikke komme på nettet, da min refill til simkortet ikke er på plads. Nåede det ikke i dag, da Oranges kontor selvfølgelig havde middagslukket, da jeg var forbi på vej tilbage til Mormoiron. Sådan er det her, med middagslukninger mange steder. Det må man finde sig i. Sikkert også sundere.

Bilen skal repareres og ny bog at læse

Dagens vigtigste opgave var at finde et autoværksted, der kunne se på beskyttelsespladen under motoren. Den der forhindrer sten og alt muligt at slå op på de vitale dele. Enige om først at køre til Mazan, men da vi kom derhen kunne vi se, at der var meget lidt plads at navigere i derinde, så vi besluttede at køre til Caromb til et Citronen værksted der, som Tage kender.

Da vi kom derover var de hurtige til at få bilen hejst op og fjernet resterne af beskyttelsespladsen. Da han hejste den op kunne han se, at hydralik slangen til højre forhjul var skåret over, så gode råd var dyre. Han kunne godt reparere den, men skulle vente på at få en beskyttelsesplade fra Carpentras og da tidshorisonten var lidt usikker, foreslå han, at vi kørte til Carpentras hos den store Citroen forhandler og værksted.

Mekanikeren ville ikke have noget for sin ulejlighed, men jeg gav ham 20€ alligevel. Det manglede bare. Han så på den med det samme og der var ingen slinger i valsen. Fin service.

Vi kørte til Carpentras og efter lidt fejlkørsel, fik vi gps'en til at finde den nærmeste Citroen forhandler og det klarede den jo med bravur. Det er et professionelt værksted, kan man se. Der er styre på tingene. På en stor skærm kan man se, hvilke biler, der er inde og hvem af de 2 kundeansvarlige, der har sagen. Vi fik en god velkomst, et håndtryk og hurtigt var servicemedarbejderen ude og se på bilen og vi, blve enige om, hvad der skulle laves. Tilbage ved serviceskranken fandt han en pris på en beskyttelsesplade og gav os et overslag på materialprisen på lige ved 200 €. Bilen skal bare laves. Vi har ikke tid til svinkeærinder på vej til Danmark. Der er meget, der skal nås inden onsdag i næste uge.

Vi kunne få en tid i morgen tidlig, onsdag eller også fredag. Fredag er en dårlig dag. Det er sidste dag før afrejse, lørdag tidligt morgen. Vi skal på marked og de sidste ting skal ordnes. I morgen onsdag skal vi godt nok have gæster til frokost, Lisbeth og Jens Aage, men det er der ikke noget at gøre ved. Bilen skal laves og så må frokosten vente lidt, blev vi enige om. Jeg kører ind med bilen og handler de sidste ting og så bliver Tage hjemme og passer butikken, når gæsterne kommer.

Solen var godt oppe, så vi besluttede efter frokosten at slappe af ved poolområdet og læse. Fik læst Henrik Friedigers bog færdig og gik i gang med en mobbedreng: Søren Hauges "Levende visdom", hans esoteriske hovedværk fra 2008. Den er på over 700 sider. Interessant stof at gå i gang med. Har fået den anbefalet af Jytte, da jeg var i Almunecar i Spanien i 2 måneder i foråret. Havde dog set bogen i forvejen og overvejede den, men dejligt med en anbefaling. Man må læse det, man har brug for, for at prøve at forstå bare lidt af livets mysterium. Det er en del af vejen.

Det bliver spændende.Når nok ikke at læse hele bogen inden afrejse, men det kan være, at det er en god ide at dele den op - før og efter Caminoen. Det kan være, at den bliver læst med andre øjne bagefter. Hvem ved?

God træningstur i dag

Ganske rigtigt. Der kom en flaske Gigondas på bordet. Den smagte godt. Leveren var endnu bedre, lammelever. De var som smør og som svigerfar sagde, "lige hvad jeg havde forestillet mig". Er glad for at man ikke er en hel novice i et køkken. Tak til mor, der gjorde madlavning interessant for alle os søskende, selv om vi aldrig fik lov at lave noget som barn, men heldigvis senere. Men interessen for den gode mad bundfældede sig der. Hun havde lært at lave mad hos en dansk præstefamilie i Grønland og i Danmark. Margarine var ikke noget, der var tilladt i vores hus. Det var der til gengæld i flere kammeraters hjem. Det har aldrig smagt godt, men man opfører sig ordentligt og generer ikke andre mennesker, enten fordi de ikke har råd eller bare har dårlig smag. Nå, det var vist et sidespring.

Sidder med tæerne i vand her kl. 14.00.Vi har gået 16-17 km, frem og tilbage til Bedoin. Vi havde en lille afstikker, derfor blev det lidt længere end 2 x 7 km. Tæerne er lidt ømme. Opdagede til min skræk, at jeg havde glemt mine vandresokker. Hvordan kunne det ske? Troede de alt lå i min rygsæk, men nej. De ligger og hygger sig et sted i København. Og skal ikke ud at vandre, men det kommer de i næste uge, uanset de vil eller ej.

Derfor måtte jeg have almindelige strømper på og de kondisko, som jeg heldigvis har med. Kunne have gået i mine gode sandaler, men valgte at teste mine kondisko af, hvis det nu er dem, jeg vil have med som reservesko. Reservesko vil jeg have med.

Bedoin er en hyggelig markedby. Og der er ting af kvalitet ind imellem. Opdagede at de havde vandresko til 49€, så dem fik jeg købt, størrelse 43, et nummer større end hvad jeg normalt bruger. Ens fødder bliver større med alderen, siger de kloge. Om det har noget at gøre med, at man måske heller ikke går i for små sko, i takt med erfaringen, ja, det skal jeg være usagt.

Faldt over et par vandresokker af god kvalitet plus nogle lette strømper, jeg kunne bruge som inderstrømper, indtil videre.

Vi fik købt den baguette, vi skulle have og så vandrede vi ellers tilbage efter at have fået en espresso og en flaske vand med brus og en øl til svigerfar.

Jeg skiftede sokker og til nye vandresko på en bænk. Det gik ganske udemærket med de nye sko, selv om de føltes lidt store i starten. Efter et stykke tid og en lille opstramning i snøringen, gik det endnu bedre. Vejret var fantastisk. Vinmarker, hvor der mange steder stadig hang klaser af druer. Mont ventoux fra sin bedste side, Blauvac og de lavere bjerge i det fjerne. Hvad kan man forlange mere? Smuk, smuk natur. Stille og roligt bliver ens hjerne præget af det kommende. Hvordan bliver det? Kan kroppen klare det? Kan hovedet klare det? Hvordan reagerer man?

Er sikker på, at det nok skal gå. Stædigheden er der i hvert fald, om jeg så skal kravle hele turen.

Har fået dejlig salat med tun, oliven, cornichoner og friskkogte æg (endeligt ikke for længe, så de bliver kedelige), til frokost. Plus igen noget pate med frisk rød peber og så et stykke ost. Kaffe, og nu er det tid til at nyde solen ved poolen.

Fik læst mere i Henrik Friedigers bog. Dagens sider er meget interessante for mig, fordi jeg stadig leder efter en mening med livet og prøver at forstå mine synder og også de gode sider. Siderne i dag handler om dobbeltheden i alle os mennesker, om synd og om godhed, om religionens rolle og dens selvtilstrækkelighed, om mennesker med de "rette" meninger og deres moralisering overfor andre og som dybest inde er et udtryk for deres angst for sig selv og synd, det handler om tilgivelse og meget andet. Stærke sager, som han snakkede med en anden pilgrim om under en tur på Caminoen. Vi har alle en grund til at gå Caminoen, selv om vi kan have svært ved at forklare, hvorfor?

Spændende at se, hvordan mine egne djævle og sataner udfolder sig på turen, om jeg finder sværdet og slår dem ihjel, eller? Eller er det meningen, at vi skal være disse dobbelte mennesker?

Her et billede fra poolområdet i dag, med udsigt til Mont Ventoux. Desværre ikke fra vandreturen. Har stadig svært ved at overføre mine billeder fra iPhonen pga. manglende Wi-Fi adgang. Kunne godt bruge min mobiltelefon, men så koster det, det hvide ud af øjnene.

På marked i dag

Vi var på marked i L'isle-sur-la-Sorgue her til formiddag. Kørte tidligt, da vi ville sikre os en parkeringsplads. Klokken var lidt over halvni. Markedet kender vi. Hyggeligt, da det ligger ved en flod og det er lidt større end andre markeder. Fik købt 4 dækservietter og fik fyldt mit datasimkort op på en Tabac, 35€. Det var, hvad man maksimalt kan tanke op og så holder den 15 dage, hvis altså man ikke har brugt det hele op, inden. Det passer fint med, at jeg har et fransk simkort, da jeg så kan bruge det på næste onsdag og torsdag, hvor jeg er i Frankrig de første 2 dage af min Caminotur.

På vejen hjem en smut forbi Blauvac, for lige at se byen. Vi har mødt een til et bryllup, der har hus i Blauvac. Måske kunne man leje huset der engang. Byen ligger oppe på en top og man har fantastisk udsigt. Der er mange motionscyklister, der kører op til byen og hvor de kan nyde anstrengelserne i den forholdsvis ny restaurant i Torvet. Fra den kan de jo også se Mont Ventoux :-).

I dag er det Tages fødselsdag, så vi skal have stegt lever, med bløde løg. Har kommet lidt rød og grøn peber i. Alt er klargjort, kun leveren mangler at blive stegt, i skrivende stund. Det kan være, at der kommer en Gigondas på bordet i dagens anledning.

Jeg har mange gange måtte skrive mine indlæg om, under min tur her til frankrig, fordi opdateringen forsvandt. For få minutter fandt jeg ud, hvad der er årsagen. Det sker, når jeg brugte en smiley fra et tastatur, som jeg har tilføjet det danske, i selve teksten. Så forsvandt alt det, der stod efter smiley'en. Tastaturet er herned fjernet fra opsætningen. Smiley'en kan sættes på med den kode, som mit system forstår.

I morgen er det Bedoin, 7 km hver vej, med fuld oppakning. Svigerfar går med. Det bliver spændende.

Her nogle billeder fra himmelen, her sidst på dagen, inden det blev mørkt.

Mormoiron og vante omgivelser

I går aftes gik vi tilbage til samme sted, hvor vi fik frokost. Samme friske tjenere. Fik fiskesuppe, som smagte umanerlig godt, på anbefaling. Enige om, at vi også skulle have fisk til hovedret, da frokostens proteinbomber havde gjort deres. Le Patron ordnede fisken for os. Undlod at fortælle ham, at det kunne jeg nok selv klare, men man holder sig i skindet. Fornærmede franskmænd, skal man ikke spøge med ;-).

Kom tidligt hjem. Det tordnede og skraldede meget af natten, så man fik ikke meget søvn. Overvejede på et tidspunkt, om man havde andel af årsagen til skraldet. Man ved jo aldrig.

Kørte ved halvnitiden og var hurtigt på motorvejen. Vi ville køre til Carpentras for at handle i Leclerc. Den kender vi. Var der ved halvtolvtiden. Fik købt det sædvanlige. Vi har nærmest en standardhuskeseddel i hovedet, når det er første dag. Fik købt kylling til aften og lever til i morgen, som Tage ønsker sig til sin fødselsdag i morgen. Det blev lammelever.

På vejen til Mormoiron får følelsen af hjemmebane, af kendt landsskab og Mont Ventoux i baggrunden. Dette flotte majestætiske skallede bjerg, med sine mange Tour de France anekdoter.

Som sædvanlig meget venlig modtagelse af hr. Baumann. På fransk og lidt tysk engang imellem. Fruen er fra Alsace. Tage ville betale og det blev meget billigt. Alt for billigt. Nærmest pinligt, men han var insisterende og sådan blev det. Speciel Jensen price, sagde han.

Vi fik pakket ud og installeret os. Gjorde klar til frokost udenfor. Dejligt selv at kunne bestemme maden og hvordan den laves.

Gik en tur ned i byen, der ikke er ret stor, men har 2 bagerier, 3 spisesteder, en slagter, en Tabac og et lille supermarked plus en blomsterhandler. Vi havde glemt håndsæbe og opvaskemiddel, så det købte vi. Ville have tanket mit simkort til iPad'en, men Tabac havde lukket, så det må blive i morgen.

Fik en kort lur bagefter og så ellers i gang med aftensmaden. Sikken en kylling. Vi fik igen ost bagefter. Kun lårene blev spist, så der er rester til en salat i morgen med kylling og croutoner.

Tidligt i seng ved halvtitiden. Skal tidligt op for at nå markedet i L'isle-sur-la-Sorgue, specielt en parkeringsplads.

St. Paul de Vence

I dette sekund sidder vi lige her og nyder dagens slutning, sammen med franskmændene. Dette billede. Sådan noget kan de. Dejligt!

Kørte ved 9-tiden til St. Paul de Vence. Fandt en parkering lidt udenfor og gik derhen. De første turister var allerede ved at indfinde sig. Sikken en lille fæstningsby. Det er en by, næsten udelukkende af kunstforretninger. Kunne have købt mig fattig, hvis jeg havde haft 5 platinkort. Der var meget godt imellem. Alt for mange amerikanere, i byen, altså. De er lidt trættende at høre på. Der er for meget bonderøvskultur over dem, ligesom danskere, når de er i udlandet. Undskyld udtrykket. No offence!

Gik ind i en forretning, der solgte lokale fødevarer. Selvfølgelig skal man ind i et sådan forretning. Købte lidt forskelligt, bl.a. oliven, en flot flaske til olivenolie, noget sæbe og forskellige tapenader.

Vi kørte bagefter til Nice og kørte langs strandpromenaden. Flot vand og sikket med store hoteller. Videre til den italienske grænse og tilbage til Vence, så vi kunne få noget frokost. Fandt et sted på torvet, hvor vi fik 3 østers hver som appetizer. Bagefter andelår til svigerfar og fois gras til mig. Lækkert.

Mødte en dansk mand, der udlejer lejligheder, efter maden. Vi troede, han var hollænder, mens vi spiste. Det viste sig, at han havde boet i Holland i 25 år. Han spiste østers, da vi kom og bagefter 3 tallerkener suppe plus en dessert. Og så kiggede han efter damer. Det fortalte jeg ham bagefter. Vi kunne se på ham, at han elskede mad, mens han spiste - en ren gourmet.

Vi gik bagefter en tur i byen. Den er flottere og mere interessant, end hvad den ved første øjekast giver udtryk for. Man skal bag facaden. Sådan er det også med mennesker!

Sammenkog af flere dage dage og god mad

Har desværre ikke haft netadgang de sidste par dage, så her lige et sammenkog af tirsdag, onsdag og i dag, torsdag. Fik købt mig et datakort til min iPad hos Orange, her i Vence, tæt ved Nice, hvor vi kom sidst på eftermiddagen. Nu kan jeg opdatere siden.

Tirsdag gik med at pakke rygsæk færdig plus andet, jeg skulle have med til Frankrig. Efter møje og besvær med det og andre ting, der skulle ordnes via iMac'en, kom jeg endeligt afsted ved 14-tiden mod Falster. Først forbi med alle mine kammuslinger hos Nicolai, men han var ikke i sin butik, så jeg tillod mig at lægge papkassen i hans kolonihavehus, samtidig med, at jeg sendte ham en sms. Fandt senere ud af, at den stakkels mand havde dårlig mave, hvorfor han var taget hjem. Det skal være ham vel ondt. Det sidste lyder vist ikke helt rigtigt, men du ved, hvad jeg mener.

På vej ned til svigerfar havde jeg aftalt med en god bekendt, fra tidligere arbejdsmæssig sammenhæng, at jeg ville kigge forbi. En kræftbehandling var overstået og det skulle vi have snakket lidt om, udover at se hus og have, som jeg ikke havde set før. I mig ligger der en iboende angst for at komme for sent til de mennesker, som jeg kan lide og holder af, hvis nu de skulle dø, før vi fik snakket sammen. Årsagen er, at det er sket een gang i mit liv, og det præger mig meget. Dengang, fordi jeg tænkte, at det når jeg i morgen, og i morgen kom aldrig.

Vi fik en dejlig snak, også sammen med fruen og aftalte, at vi skulle ses efter min Camino. Lidt misundelse var der over min kommende tur, men det er helt forståeligt, fordi de selv godt kan lide at vandre.

Stod op lidt over kl. 3 om natten, så vi kunne nå vores bestilte færge kl. 05.15. Kørte 10 minutter i fire og var så heldige at komme med færgen kl. 04.30, der var lidt forsinket pga. en lastbil, der ikke kunne få motoren i gang.

Det var lidt hårdt med at køre i mørket, men det hjalp, da lyset kom. Vi besluttede os for at køre så meget igennem, så hurtigt som muligt. Vores mål var Dole. Kørte af ved Baden-Baden, så vi kunne komme på den franske motorvej nord for Strassbourg. Der er noget mindre trafik end den tyske motorvej.

Kom til Dole og fandt det hotel, som svigerfar plejer at overnatte i, men ingen pladser. Kørte så til et andet, lille hotel, hvor han havde været før, men der var heller ikke plads. Blev enige om at køre mod Arbois og finde et sted der, men inden kom vi til Mont-Sous-Vaudrey, så vi et skilt med et hotel og stoppede op der. Gik ind for at spørge. Ikke et sted at skrive hjem om, men trætte efter 14 timers kørsel kan man nøjes med mindre. Gik ud at spise det eneste spisested, der var brugeligt der, i flækken. En Auberge, hvor vi burde have overnattet. Der så bedre ud på restauranten, så vi regnede med, at det gjorde der også på værelserne.

Værtinden var en nydelig dame i hendes alder, men svigerfar mente, at hun var overgearet og det havde han nok ganske ret i. Servicen var der dog ikke noget i vejen med.

Jeg sov ikke godt, fordi jeg tænkte på min rygsæk, som koster det hvide ud af øjenene. Den lå stadig i bilens baggagerum. Tænk, hvis nogen stjal del. Vågner 3-4 gange i løbet af natten og hører efter, om der skulle komme nogle listige biltyve og tømme bilen.

Kan lige så godt stå op ved halvsyv-tiden og regne på ruter til Vence, hvor vi gerne vil hen, på min Garmin. Vi kører, efter at have fået petit dejeuner, morgenmad. Helt OK.

Bilen giver underlige lyde, så vi bliver lidt utrygge. Kører mod Grenoble, da jeg gerne vil se Alperne fra den side. Da vi kører af ved et motorvejbetalingssted, siger en tolder til os, at vores motorbeskytter af plastik under, hænger ned. Vi må finde et bilværksted. Det gør vi umiddelbart efter. De får bilen hejset op og mekanikeren sætter nogle strips på og så er den på plads. Noget af beskyttelsen er forsvundet, så der skal en ny, på et tidspunkt. Han vil ikke have penge for det, men vi giver ham 20€ alligevel.

Kører videre i det smukkeste bjerglandsskab. Faktisk ganske ubeskriveligt, skal opleves. Det tager sin tid at køre ad mindre veje, så vi beslutter at komme på motorvejen, så snart vi kan. Uanset det er længere. Vi ankommer efter kl. 17.00 til Vence, og finder turistkontoret, for at høre om overnatning. Hun anbefaler et etstjernet hotel, ikke langt derfra. Der er rent og pænt, siger hun. Og det er der. Så vi booker for 2 dage.

Tager ud at finde et sted at spise. Rent tilfælde, men heldige igen. Vi fik en fantastisk chevre chaud, i filodej. Se billede senere. Hovedret var muslinger i karry. Og en gewurtztraminer til, hvis man vil kunne klare karryen. Til isdessert til mig og en creme bruille til svigerfar. Bagefter en kaffe og så hjem på hovedet i seng. Vi var møre.