Dag 25 – til Padron

En relativ kort tur på ca 20 km gennem skov – skyggefuldt, sol, lette skyer og masser af blomster i grøftekanten. Både vilde primula og vebena.

Vi startede først med morgenmad kl 8 – det er rene pensionisttider, men nu var det også et spahotel for de på 85+.

Og vi havde haft en hård aften efter Peters opfattelse. Jeg gik en tur i den botaniske have, der blev afløst af vild natur langs en flod. Tilbage til byen og ind i kirken.

Tekstede Peter om at komme til gudstjeneste. Processionen starter alligevel ikke før tjenesten er overstået. Der var fuldt hus også på ståpladserne.

1 time og 20 minutter, men så blev der også både kysset på kors og budt på brød og vin. Mange stående seancer af flere minutters varighed.

Tænker at blot man er stærk i troen holder MAN sig oprejst. Men verden er af lave og den katolske tro under pres. I hvertfald holdt folk ikke længe ud, men satte sig. Efter sådan en tur har man en god jordforbindelse☺️

Det hele sluttede med at Jesus i en glaskiste blev ført ud af kirken af byens fine damer og yndige jomfruer.

Peter nedlagde en protestant mod at gå i procession. Nu var det nok / tid til at spise og drikke. Fik den største vermouth ?det var for meget og efter halvdelen var det i hvertfald nok.

Lørdag morgen – nu har jeg været af sted mere end en uge. Tidsfornemmelse, forhold til kalender, e-mail, politik, aviser og vejret i Danmark er nu uendeligt ligegyldigt. Rejsen har dermed ramt sit formål at nulstille hjernen. Dejligt?

Så nu handler det kun om at være. Det går relativt stille fremad – jeg har et knæproblem i højre, som om lårbenet er blevet drejet den ene vej og underbenet den anden vej. Det eneste jeg har kæmpet med er sengene og den sydlandske opredning. Hvis man ikke får løsnet hele vejen rundt er det som at være en plukket blomst lagt i pres mellem store tykke bøger? Måske det er det, der er sket.

Intet sindsoprivende under turen. Mødte vores hollandske damer, der stadig taler om, hvor dejligt det er at slippe for mand og børn. Lidt bekymrende, når de har været væk så længe.

Mødte en kineser, født i Hongkong, bosat i Australien. Hun havde undret sig over, at så få gik Caminoen. Først efter 4 dage opdagede hun, at alle andre starter før kl 10- en helt anden oplevelse?

Hun og mange som hende får transporteret bagagen fra sted til sted.

Vi er nu fremme og lige om lidt får vi kaffe – ud over alt det andet er kaffen i sig selv alle anstrengelser værd. Ligesom en tynd filterkaffe kan være en skuffelse, er en cafe solo eller con leche hele turen værd. Vi gik og snakkede om twin peaks – a damm good cup of coffee – og endelig kom det agent Cooper / Introen til en kaffepause.

På vej til hotel Rivera – et hotel, der oser af konservative værdier, rigdom (men ikke noget man flasher) god stil og en verden før iPhone og selvcentrering – kom vi forbi et kæmpe Tivoli – festplads med en lang gade, hvor man sad ved langborde og fik store humpler godt brød, vin i skåle, stegt pølse, svin og pulpo. Det blev frokosten kl 16. Dejligt og fedtet og en skræk for de fedt-, protein- og kulhydratforskrækkede. En kæmpe fest, hvor alle slappede af og nød påskelørdag med hele familien uden at skulle stå i køkkenet.

Peter elsker rent tøj – så vi har tilbragt lidt tid på vaskeri “el camino se illvsra mejor si tu rioa eata limpis” (galisisk, vist nok)- “turen bliver bedre, hvis dit tøj er rent”?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.