En afslappet dag med José

Stod op ved 9-tiden og nød det gode vejr. Åben altandør og brisen udefra. Havde aftalt med Jose, at jeg tog bussen ind til Palma, hvor han arbejder om formiddagen, ind til Plaza de Espana. Sådan omkring kl. 13.00, så vi kunne spise en frokost sammen og bagefter tage bussen tilbage til området, hvor mit hotel er og han tilbage til sin anden arbejdsplads.

Jose arbejder i UGT, fagforening, hvor han tager sig af folk ansat indenfor turistbranchen. Jose startede indenfor servicebranchen som tjener, ligesom brødrene, men blev klar over, at det job kunne han ikke holde til, så han tog efterfølgende en uddannelse på universitetet og har nu haft jobbet i omkring 20 år i UGT. Manden er også kvik og servicemindet, så jeg er helt sikker på, at han er god til sit arbejde.

Jose havde fortalt mig, at jeg skulle tage linie 25 ind til byen og stå af ved Plaza de Espana. Mens jeg stod og ventede ved busstoppestedet kom der en venlig spanier, fordi jeg nok lignede een, der var lidt usikker, og spurgte mig, hvor jeg skulle hen. Han sagde, at jeg skulle stå sådan, at chaufføren forstod, at jeg ville med, men at jeg også kunne tage linie 15 (senere fandt jeg ud af, at 15 stopper alle steder, mens 25 kun stopper 2 steder før Plaza de Espana). Det er bare så typisk for Spanien - hjælpsomheden kender ingen grænser. Det ligger i generne - i DNA'en. Man kan ikke sige det nok. Den ros skal de have, for det fortjener de.

Jeg ville ønske, at vi andre også gjorde det samme. For mit vedkommende kæmper jeg en daglig kamp for at huske at gøre det samme i København. Hver gang jeg ser en  person, der virker usikker med at finde vej m.v., så henvender jeg mig. Jeg gjorde det den morgen, jeg tog afsted hertil på Ørestad Station, hvor der var een , som ikke vidste, hvordan man købte en billet. Som så meget andet i livet, så handler det om at intet er givet, men at man må kæmpe for sagen og hele tiden minde sig selv om, at vi er nødt til at  være aktive overfor vores medmennesker, hvis vi vil dem godt.

Nå, Jose og jeg vandrede selvfølgelig på de gader, han nu kender. Hen til hans bar, hvad angår øl, hvor man kun får Estrella Galicia fadøl. Hvorfor flere, når det man har, er det bedste? Logik her, men ville ikke være det i Danmark, hvor valgfriheden er vigtigere end kvaliteten. Selvfølgelig blev man introduceret, som manden fra Caminoen og vi fik første klasses service, både fra tjeneren, som "selvfølgelig" huskede mit navn, da han sagde  farvel (jeg blev helt målløs), på vej til sin siesta og fra patrona Maria (er ikke sikker på udtrykket), der tog over. Hun synes at vi skulle have rigtig mange tapas, når nu vi skulle gå så langt på lørdag. Og det fik vi også. Vi kunne næsten have undværet frokosten. Baren er også en delikasseforretning, så jeg fik købt et par lokale marmelader og en flot lille dunk olivenolie i aluminium, som Maria pakkede pænt ind. Der er billeder fra stedet forneden.

Videre gennem byen og hen til en galisisk restaurant. Vi elsker Galicien - fra vores Camino. Pulpo og Albarino - hvad mere kan man forlange? Det er altid Jose, der bestiller. Sådan var det også på Caminoen. Han ved bedst, hvad angår mad - OK, så blander vi os andre ikke i det.

Hjem og opdage, at der står en flaske cava i isvand og frugt på mit hotelværelse. Selvfølgelig Jose, den skurk! Han kender ledelsen og havde sørget for det. Til gengæld "tvang" jeg  ham til at dele flasken, inden vi skal ud at spise i aften, sammen med hans kone, Christina, når hun har fri ved 21.30 tiden. Vi ha så nydt flasken på min altan i ca. 1,5 times tid, inden vi hentede Christina.

Dejligt restaurant, vi var på, ikke langt fra mit hotel. Vi fik et stort fad med forskellige skaldyr. Sulten var ikke så stor - efter en lidt for stor frokost, som vi begge var enige om, bagefter. Christina, hans kone, var lidt træt efter en lang arbejdsdag. På arbejde kl 06.30 og så fri fra kl. 13.00 og så igen på arbejde fra kl 16.30 til ca. 21.00. Sådan noget ville ingen acceptere i de nordiske lande, er jeg sikker på. Ikke hver dag, men det gør man her, fordi man er nødt til det. Det var vældig hyggeligt at være sammen med Jose's kone. Hun gar i øvrigt nogle kusiner, der bor i København - med en danske far og spansk mor (mener jeg). Verden er lille.

Gik hjem til hotellet lang stranden. Dejlig aften, afslappede mennesker. Fik en kop kaffe og lokal brandy på hotellets udendørs bar, inden jeg smuttede op og opdaterede denne hjemmeside.

I morgen lejer jeg en bil, som Jose selvfølgelig har sørget for. De kommer og henter mig kl. 10.00 her ved hotellet. Bagefter skal jeg ud og besøge nogle venner her på øen. Forhåbentlig kan jeg finde stedet. Glemte min GPS derhjemme (fjols). Hvem det er, må du finde ud af senere. Det afhænger af, om de vil "hænges ud" på nettet.

Foreløbig, god nat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.