Dag 30: Kom af med vægt, men hælen driller

(Villafranca del Bierzo - Las Herrerias, 22 km)

Besluttede mig for inspireret af de 2 spanske brødre i går at sende flere ting til Santiago. Stod derfor tidligt op og gik alt igennem. Alt overflødigt røg ud, inkl. min sovepose. Nu er jeg henvist til at finde hostals eller hoteller resten af vejen. Det passer mig nu fint. Har fået nok af herberger og mange er lukkede nu. Lucy skrev lige, at det sted, hvor hun var var kommet til i dag, var der hverken varme eller varmt vand. Og det er faktisk blevet koldt og måske kommer der sne i løvet af de kommende dage.

Fik min morgenmad på mit dejlige hostal. Tog ned til posthuset, der åbenbart åbnede allerede kl. 08.30, fik en kasse til at pakke det i og udfyldte papirer. Har prøvet det før, så det gik forholdsvis hurtigt. Var ude af døren igen ved 9-tiden. Det vejede inkl. kassen lige under 3,5 kg, dvs netto godt 3,2 kg. Det føltes helt mærkeligt at have rygsækken på. Håber den mindre vægt hjælper på min konstantefodproblemer.

Nu er det venstre hæl, der gør rigtig ondt. Meget af vejen idag var på asfalt, så jeg var nødt til at skifte til mine slippers, selv om det var koldt. Har vel gået med dem ca. 10 km eller mere. Mødte kun en enkelt jeg talte med, Monica fra Califirnien, Orange County ved LA. Hun er født i Korea, men flyttet til USA.

Hun kunne ikke lide dyr, så jeg måtte holde de nysgerrige katte væk. Vi snakkede i starten af turen, hvor jeg mødte hende og senere til en kop kaffe. Ellers blothilst på folk. Fik mig noget mad på vejen. Ellers har jeg det fint med at være alene. Har brug for at koncentrere mig om mine fysiske problemer og prøve på at samle op. Med de fysiske problemer med benene, kniber det noget med den store tankevirksomhed. har også en følelse af, at de ting, jeg gerne ville have på plads er der.

Kan mærke en mental lettelse, selv om forleden dags hændelse med denne såkaldte engelske gentlemann, der viser sig at være en ulv i fåreklæder, gik mig på. I dag har jeg truffet beslutning om, at det lader jeg simpelthen gå i glemmebogen. Som der stod i dagens vise ord i guidebogen: "Dette er vejen til fred med sig selv; overvind ondskab med det gode, det falske med sandheden og had med kærlighed" (min oversættelse). Jeg vil gå min egen Camino nu, bortset fra min Camino-familie, selvfølgelig, hvis jeg stæder på dem igen. Skriver dog med dem.

Jeg har taget et dejligt karbad. Fjernet al Compeed, så nu vil jeg prøve at gå uden, måske et lille plaster. Så er der kun at håbe, at bentøjet holder. Jeg presser mig ikke mere, end jeg kan holde til. Går hellere et par dage mere. Lucy siger, at hun vil vente på mig i Santiago og byde mig velkommen. Jin har åbenbart spurgt til mig og er bekymrer for mit helbred. Må hellere skrive til hende i aften for at høre, hvor langt hun er henne. Den dame går altså bare hurtigt. Måske er det hendes finurlige sokker, der går ind i hver tå. Aha!

Ikke mange billeder idag. Man skal have overskud til at tage billeder og det havde jeg ærlig talt ikke. En god søvn, forhåbentlig, så er jeg klar igen til mindst 10 km og så er ci under 150 km til målet. Finisterre tager jeg også, hvis bentøjet er til detv, ellers bliver det med bus og så må jeg gå turen senere, forhåbentlig sammen med min bedre halvdel. Man må sætte sig nye mål, sådan som tingene udvikler sig.

Kom i øvrigt til at tænke på, at jeg aldrig har spist så mange pommesfritter i mit liv, mens jeg sidder her ved pejsen og spiser med varme på. Se billeder.

Ellers en god nats søvn til jer alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.