Dag 16: En blandet fornøjelse, igen

(Hornillos del Camino - Castrojeriz, 20,2 km)

Der var ikke noget morgenmad at få, så det var bare derudad, indtil næste by, Hontanas, 11 km derfra. Eva og jeg gik samtidig, men kun kortvarigt sammen. Det gik i og for sig fint, indtil de sidste par kilometer, hvor farten blev sat betydeligt ned. Der er marker over det hele. Vindistriktet blev forladt før Santa Domingo.

Ingen by i sigte, men pludselig dukker den op, ned i et hul, så at sige. Gik meget langsomt ned. Fandt Eva i en dejlig lille cafe, bestyret af 2 yngre kvinder, flinke og god service. Der var styr på tingene. Fik en ordentlig omgang foder, vel den største morgenmad, jeg har fået indtil nu. Bagefter udenfor og kæle lidt for fødderne. Lidt efter kommer den italienske familie og så John.

Jeg fortsætter som den første, efter at have skiftet sokker. Det føltes helt fint. Kom ud på en dejlig sti at gå på. Der var helt stille og man kunne bare stille og roligt nyde vandringen. Og det gjorde jeg i høj grad. Lige i disse dage med lidt for store smerter i benene, så kniber det med at få gang i tankerne, selv om der selvfølgelig dukker noget op, engang imellem, men blot kortvarigt.

Eva passerer mig. Hun går efterhånden hurtigt. John kort tid efter. Jeg fortsætter min rolige vandring og nyder naturen.

Der er 7,9 km til den dagens mål, Castrojeriz, udkanten af denne. Kommer igennem en lille by, San Anton og herfra fortsætter det kun på landevejen. Her begynder det at gøre ondt igen. Rigtig ondt. Kan se Castrajeriz langt væk fra og man føler bare, at man ikke kommer nogen vegne. Så er det at man må ty til Caminoens bedste lærdom - et skridt ad gangen - du kan alligevel ikke flyve, ikke gå mere end ca. 4 km i timen, derfor fortsætter man bare, trods smerter. Jeg har definitivt opgivet at gå videre fra Castrojeriz, selv om dagens vandring "kun" er på 20,2 km.

Bag mig kan jeg se Natali og hans kone. De går også langsomt. Luca og Isabel går længere bagefter, for evt. at hjælpe til i en opsamling. Endeligt kommer jeg til bykanten. På en bar sidder Eva og John. Eva får the og John en kop vin. Det kunne jeg også trænge til. Det får jeg så, en stor en. Skifter strømper. De andre vil gå videre til næste by, lidt over 10 km mere. Ikke mig.

Vi siger farvel og forhåbentligt på gensyn. Finder det kommunale herberg, hvor Natali og familie også er. Flink hospitalero og OK forhold. Får ordnet det sædvanlige, bad og vask af tøj og skrevet lidt.

Vi er enige om at spise sammen i aften på en anbefalet restaurant, La Taverna. Vi bliver 8 i alt. Udover Natali og familie, Marco og Bernard, englænderen, der skal hjem allerede mandag. Han tager blot korte ture, når han har tid. Har gået den lange rute før. Han føler behov for at opleve Caminostemningen igen, være sammen med mennesker, der alle vil hinanden godt.

Vi får en hyggelig middag sammen. Jeg giver 2 flasker og Bernard 1, udover de 2, vi har fået af husets vin. Så vi kommer i godt humør. Maden er noget af det beste, menu del dia, vi har fået. Unge, der også kan flere sprog, styrer stedet. Rigtig flinke.

Vi kommer i seng lige før lukketid kl. 22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.