Dag 11: En blandet dag, humørmæssigt

(Granon - Villafranca Montes De Oca, 28,9 km)

Vil først lige skrive om dagens oplevelser, mens de er i erindring. I dag vender jeg tilbage med at skrive bagefter vandringen. Det tager for meget af ens oplevelser, tanker og bearbejdning af disse, hvis man samtidig skal indtale noget undervejs. Det er nok, at man skal tage billeder og det er lidt vigtigere. De bliver svære at tage igen, mens oplevelserne sagtens kan dukke op sidenhen.

I dag blev en lang dag. Jeg havde brug for at komme hen til et hotel, hvor jeg kunne få et ordentligt værelse og ikke mindst en ordentlig nats søvn. De sidste nætter har været forfærdelige søvnmæssigt. Forrige nat en meget hård seng. Dem har jeg det ikke godt med. Sidste nat på gulvet i tynde madresser, helt ganske forfærdeligt for mig. jeg sover bedst på siden og ikke på ryggen. Det er ikke godt, når sengen er hård. Mit humør var ganske enkelt i bund i morges. Det var det vel også for Lucy, Jin og de andre, der måtte høre på vores snorkeri. Det virkede i hvert fald sådan i morges. Alle var vist lidt nede.

Vi måtte ikke stå op før kl. 6. Ellers vækker vi alle. Var allerede vågen lidt over 5 og ville egentlig bare afsted. Utroligt at jeg snart mange dage er vågnet tidligt, helt automatisk, og samtidig har energi til at gå hele dagen, ikke mindst i dag. Måske udtryk for at fysikken er ved at være i top. Det er dog meget ømhed i fødderne efter 5-6 timers vandring. Det plager mig. Selv nu efter 2 timer kan jeg mærke smerter. Når man tager støvler og strømper af efter dagens vandring føles det, som fødderne kommer i en dybfryser. Man er nødt til at tage sokker på, mens fødderne køler af eller også holde om dem med hænderne.

Kan godt mærke, at mine ben er ekstra ømme i dag pga turens længde. Vi må se reaktionen i morgen.

Jeg gik som den første i morges. Følte bare trang til at komme afsted. Kl. var 07.31, husker jeg. Da jeg var kommet afsted, tænkte jeg for første gang, hvad jeg lavede her. Vidste jo godt, at der ikke kunne blive tale om at stoppe. Måske pga mit lidt dårlige humør drønede jeg afsted fra morgenstunden. Har vel gået 5 km i timen på det tidspunkt, kan jeg regne ud. Terrænet var også til at have med at gøre. Vinmarkerne er afløst af almindelige marker. Det kan man også se, så langt øjet rækker.

Drønede gennem de første 3 småbyer og så kun ganske få mennesker. Der er ganske enkelt dødt om søndag her. Da jeg havde fået lidt morgenmad i dag, ganske vist kun lidt brød og en kop kaffe, følte jeg ikke den store trang til at stoppe op på en cafe. Der var heller ikke mange af dem der. Så jeg stoppede op, alene for at lufte fødderne. Vejret var i øvrigt ret blæsende, modvind, så windbraekeren, min 113 g lette, måtte i brug.

På et tidspunkt, hvor jeg er stoppet op for at pleje fødderne og konstaterer endnu en vabel, kommer Brian forbi på sin cykel. Han stopper op og vi snakker lidt. Han er også træt, dårlig søvn. Han skulle gerne nå Burgos i dag, men var ikke sikker. Fortalte ham om mit lidt grumpy humør, og muntrede mig op. Vi ønskede hinanden held og lykke. Sagde til ham, at jeg håbede fir ham, at han ville få svar på nogle af sine spørgsmål på Caminoen. Buen Camino!

Går videre derfra mod Har endnu ikke fundet en vandpost, hvor jeg kunne fylde mine vanddunke op. Er lidt tørstig. Nåede det ikke i morges, fordi jeg bare ville afsted. Håber der snart er noget. Næste by Villamayor del Rio, finder jeg heller ikke nogen vandpost, man kan tappe vand fra, ej heller en lille butik åben, så jeg må gå 4,9 km mere, hvilket betyder, at jeg vil have gået 17 km til Belorado, uden at have fået vand, andet end den smule, der var tilbage i een dunk. Ikke godt.

Da jeg kommer til udkanten af Belorado, må jeg få kigget på mine fødder igen. De gør lidt ondt på højre fod, der hvor jeg konstaterede en vabel føg, men blot kom plaster på. Den måtte vente til senere med at blive prikket hul i og få sytråd i. Nu var det nødvendigt. Op med alt mit grej fra rygsækken og så var det ellers i gang. Fik hul på og sytråd i, så det fortsat kan løbe. Kom jod på og kunne have fyret en hel masse edder af i hurtig rækkefølge, hvis ikke jeg havde været på en Camino, så meget sved det. Fik hældt noget af joden fra flasken over venstre hånd, hvor jeg havde flasken, så mindst en 1/4 af joden kom ud. Nå, igang med at tørre. Bagefter fik fødderne en kærlig omgang, med creme.

Man kommer til at holde af sine fødder. Forleden dag, da jeg sad og plejede mine fødder i en pause, kom Ian forbi og så det. Han mente, at måtte lide af foodfetich, da han så min kærlige behandling af dem. Sikkert, sagde jeg, helt sikkert. Indrømmet, jeg kan godt lide fødder, men det er først nu, at jeg er begyndt at få et forhold til mine egne, også mine lægge, sågar mine lårbasser. Mine fødder er faktisk meget flotte, hvis jeg selv skal sige det, med en form, som en fod skal have. Altså bortset fra et par negle eller 3, der kunne se bedre ud. Men pæne er de!

Fik tørre sokker på og støvler. Det var meget bedre. Ind til Belorado centrum og finde et sted, helst med tapas. Kl. var lidt over 12. På torvet, der var ret stort, fandt jeg en bar med dejlig tapas. Købte 3 stk, et med ansjoser og grønne bønner, et med indbagte rejser (3 stk) og et med hele tun og meget fint småskårne rød og grøn peber plus noget vineddike. Fik et stort stykke brød til. En flaske vand og et stort glas rødvin i et slank ølglas. Alt dette for kun 6€. Jeg nød det, mens jeg læste lidt i mine guidebøger.

Det gjorde straks humøret bedre. Ud på torvet og fandt en lille butik, hvor der var is. Havde pludselig lyst til en isvaffel. Spisende den vandrede jeg langsomt gennem byen.

Havde besluttet mig for at komme så langt, jeg kunne i dag, mens jeg spiste - gerne helt til Villafranca Montes De Oca, så jeg kunne starte morgendagen med en stigning. Næste by var Tosanto, 4,8 km længere fremme. Kunne jeg ikke gå mere, så var der flere småbyer med herberger med kort afstand inden mit mål.

Lige før Tosanto er der en vandpost i en lille park, hvor man kan sidde og spise. Dem er der mange af i Spanien, i hvert fald her nordpå. Kan genkende et par franskmænd fra i går i Granon, Nelly og Alexis. Et meget flink par fra Toulouse. De sidder og spiser ved et bord. Går over for lige at hilse på. De tilbyder mig mad, men jeg siger pænt nej tak, da jeg lige har spist, men tak til en småkage bagefter. Deres mål er Burgos og gerne så tidligt som muligt på tirsdag, så de vil også så langt i dag som muligt. De fortsætter senere på Caminoen. De tager bussen til Logrono, hvor deres bil står, 5 timers kørsel hjemmefra, siger de. Jeg smutter videre med et på gensyn og Buen Camino.

Indtil videre må jeg skuffe alle hadere af franskmænd på Caminoen. Dem jeg har mødt, har været aldeles flinke og har forsøgt med deres bedste engelsk at føre en samtale. Mange er blevet meget gode til engelsk.Tiderne skifter.

Når den næste by, Villambistia, 2 km væk, så den næste Epinosa del Camino, 1,7 km. Nå, så kan jeg lide så godt tage de sidste 3,4 km til Villafranca Montes De Oca, med små skridt. Hvert skridt tæller. Fødderne er godt ømme nu, selv om jeg fik skiftet strømper sidst i den lille flække plus et glas rødvin til at holde dampen oppe. Er nu meget træt, specielt nedad gør det ondt. Kan se stedet og hver gang mod slutningen af en vandring oplever man, at 1 km om eftermiddagen ikke er det den samme, som den var i morges. Man oplever det dog ikke så slemt som i den første uge. De sidste 500 meter blev jeg så tosset af smerte, at jeg bandede højlydt på grønlandsk og sagde, at det er mig, der bestemmer og ikke dig, så kom jeg ellers derudad og smerterne mindskedes.

Endeligt fremme ved hotelket, San Anton Abad, hvortil der også er tilknyttet et Albergue. Ejeren har selv gået Camino og vil gerne give lidt tilbage til pilgrimmene, men jeg ville have et værelse. Lidt dyrt. Kom ind og fik smidt støvler og kluns. Først på toilettet. Dejligt at komme til et sted, hvor man ikke behøver at skynde sig af hensyn til de andre.

Får skrevet et par mails og startet på dagens beretning. Nå, i bad skal man jo. Klokken er også ved at være mange. Tøjet skal også vaskes. Aftensmad er kl. 19.

Efter badet, så vask af tøj. Tager iPad'en med hen til et cafeteria, hvor jeg kan sidde og få et glas, mens jeg skriver. Nelly og Alexis kommer ind. De er søreme også nået frem. Hilser hjerteligt på hinanden.

Tilbage med iPad'en på værelset og så op og spise. Bedste mad på turen, paella til forret, kylling i appelsinsovs og is til dessert. Vin og vand, naturligvis, til 12€.

Bagefter på hovedet i seng, fuldstændig udkørt, kl. lidt i halvni.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.