Kommet til Villafranca

I går gik flyveturen planmæssigt og stille og roligt.

Da vi havde sat os i flyet kom der en dame, som virkede bekendt og jeg sagde til Lisbeth, at jeg tror, at det er Franklins søster. Franklin var min chef, da jeg for millioner af år siden, arbejdede på skattekontoret i Qaqortoq, min fødeby.

Hun sad skråt bagved os og på et tidspunkt kiggede hun og så lidt undrende ud, som vi gør, hvis vi støder på een, der virker bekendt og hvor vi alligevel er lidt usikre.

Det bliver dog afklaret, da hun kommer over til os, da vi venter på vores rygsække. Det var Franklins søster, Nanna. Der blev krammet og spurgt ind til, hvad vi hver især skulle i Madrid. Nanna skulle besøge sin søn, Frederik og børnebørn, der bor i Madrid og det har sønnen i øvrigt gjort i 7 års tid. Hans, hendes mand, ville følge efter om en uges tid. Fik heldigvis lejlighed til at hilse på Frederik, som jeg engang har mødt til en jobmesse for grønlandske studerende. Jeg har i øvrigt også engang været til middag hos Nanna og Hans i Sisimiut sammen med Franklin, hvor vi holdt et skatteinspektørkursus, da jeg var vicedirektør i Skattedirektoratet.

Verden er lille, må jeg endnu engang konstatere.

Vi forsøgte at finde en transitbus til hotellet, men opgav og tog en taxa til hotellet i stedet for. Der var ikke langt og Lisbeth syntes, at det var optrækkeri at betale 20€ for den korte tur. Det har hun nu nok ret i.

Vi kom ind og fik vores værelse, der desværre var et rygerværelse, men vi kunne ikke få et andet, da der var fuldt booket. Vi klarede det ved at sove med åbne vinduer og det var meget godt. Vi fik i hvert fald en nats søvn.

Op kl. 07.00, i bad og så afsted med shuttlebus til lufthavnen, hvorfra vores bus skulle køre. Der gik lidt misforståelse i den , men med sædvanlig spansk hjælpsomhed fik vi afklaret, at vores rigtige bus til Villafranca afgår fra den centrale busstation, så vi skulle med en anden bus nu og så skifte inde i byen.

Lige nu, mens jeg skriver, så sidder jeg i en fyldt bus. Vi har kørt ca. 1 time og 20 minutter. Der er meget fladt, der hvor vi kører, men heldigvis kan jeg se bjerge i det fjerne, så det skal nok naturmæssigt blive mere interessant senere.

Uanset, så føles det som at komme hjem igen. Jeg bliver altså mere rolig af at komme til Spanien og for den sags skyld Italien og Frankrig. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at jeg har levet ved Middelhavet i et tidligere liv. Så kan du tygge lidt på den, hvis du ikke tror på den slags.

Vi forventer at ankomme til Villafranca del Bierzo kl. 16.05. Det gør vi nok. Vi kørte i hvert fald til planlagt afgang. Det virker til, at der er styr på det.

Det ser ud til, at der er andre med i bussen, som også er på vej til Caminoen. Det får vi nok afklaret, når vi når frem.

---------------

Vi er vel ankommet til Villafranca del Bierzo. Var forbi Astorga og Ponferadda, begge byer, som jeg sidst overnattede i.

Har fået fået dejlige værelse på La Puerta del Perdon. Det er det dejligste lille hostal, lige som man kommer ind til byen på Caminovejen. Værelserne er indviduelt indrettede og har deres egne navne. Som sidst en dejlig velkomst af værten. Middagen er kl. 20.00 og hvis den bliver lige så god som sidst, så har vi noget af glæde os til.

Vi smutter en tur til byen nu og sonderer lidt, får en kop kaffe eller et glas øl.

Mest af alt glæder  vi os til at komme ud og vandre i morgen, efter at have siddet i fly og bus i 1 døgn efterhånden.

Billeder kommer lidt senere, når jeg har fået styr på at bruge iPad'en til indlæg på hjemmesiden.

----------------

Middagen på vores hostal var fantastisk, ligesom sidst. Oksehalespecialiten, som bedstemor laver den. Udsøgt lokal vin, som værten anbefalede. Vi kom i seng i god tid. Lidt trætte efter dagens bustur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.