Dag 9 – Pontevedra

Dagens vandring fik fra Redondela til Pontevedra, ca. 23 km. Gik som smurt.

Jeg havde fået den geniale idé, at overgive morgenvagten til den yngre generation.

Du får ansvaret for at stå op først, så vi er klar til afgang kl. 08.00? Op kl 06.45 og vi gik sharp.

Morgenvandringer er de bedste, hvor det stadig er lidt køligt og man er frisk og observant. Lidt ny lærdom til ungdommen. Og det er engang bedre selv at lære ved selvsyn og konstatering.

Vi havde overstået vores vandring allerede ved 14-tiden. Vi lærte nye mennesker at kende på vejen, Josefine fra Berlin og Susi fra Hamborg, 2 yngre tyske kvinder, der har mødt hinanden efter Porto. God snak med begge på vejen.

Da vi skulle tjekke ind på hotellet, så kunne jeg ikke finde mit pas. Gode råd var dyre. Havde jeg mistet det – eller havde jeg ikke fået det med fra Redondela. Avi havde heldigvis José’s mobilnummer, så vi fik ringet. Det lå der heldigvis. Han ville tage sin bil og køre det til vores hotel. Ville ellers give ham penge for turen, men det ville han ikke have. Flink mand.

Og så er vores veninde, Sylvia, og os kommet på omgangshøjde igen. Vi har spist aftensmad sammen alle 5. Aftalt at vi mødes kl. 08.00 ved broen, hvor vi krydser broen for at fortsætte caminoruten.

I morgen ca. 22 km til Caldas de Reis. Der vil vi finde et møntvaskeri og vaske alt vores tøj. Trænger lidt til det, efter al håndvaskeriet.

NB! Dagens vandring er dedikeret til Mister Fatmann, dette dejlige menneske, der desværre alt for tidligt afgik ved døden i går nat. Han vil blive savnet, også om søndagen på Croque Monsieur på Radio 24/7.